København sparer vand på ti forskellige sprog
Københavns Energi har oversat pjecen "Spar vand - spar penge"
til foreløbig 10 forskellige sprog.
Af Michael Thorberg
De nye pjecer på fremmedsprog gør det
lettere for bl.a. boligforeninger og Københavns etniske
miljøambassadører at inddrage fremmedsprogede familier i
miljøarbejdet. "København er en by, hvor der tales mange
forskellige sprog. Og mange af vores kunder har et andet modersmål
end dansk. Det er vigtigt, at alle - uanset modersmål - ved,
hvordan man kan spare på vandet. Vand er jo en sparsom og truet
ressource. Og så er vand dyrt. Derfor har vi oversat vores
vandspare-pjece til flere sprog," siger vandsparerådgiver Charlotte
Storm fra Københavns Energi. Vandsparepjecen kan hentes på
www.ke.dk.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
november 2008 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |