Kræver redegørelse om grønlænderjagt
Efter at Beboerbladet skrev om 10 grønlandske familier, der
endte med at måtte flytte fra Gellerupparken efter chikane og vold
udøvet af unge med muslimsk baggrund, har Velfærdsminister Karen
Jespersen i et brev til Århus borgmester, Nicolai Wammen, bedt om
en redegørelse.
Af Regnar M. Nielsen
I brevet skriver Karen Jespersen blandt andet, at det er
uacceptabelt, at grupper af unge på denne måde skaber utryghed i
nogle boligområder, og at det vækker bekymring, hvis sager af denne
karakter søges løst ved, at den forulempede part flytter.
Ministeren beder derefter kommunen om at forklare, hvilke konkrete
initiativer kommunen og boligorganisationerne har taget eller vil
tage i sagen for at forhindre at børn og unge fortsat udøver vold
og chikane mod grønlænderne i området.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
september 2008 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |