Kriminalitetssikre boliger

Af Samina Usman Foto: Harry Nielsen

Bygherre fra det fjerne Østen og Norden valfarter til Rødovre for at se det verdenskendte tæt lave almene byggeri i Sibeliusparken fra 1986, der er en del af Rødovre almennyttigt Boligselskab, som bliver administreret af Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB). Faktisk er byggeriet mere kendt i udlandet, end det er i Danmark. Men hvad er det lige ved Sibeliusparken, der er så specielt. Spørger man konsulent Karsten Nielsen fra Det Kriminalpræventive Råd, er der ingen tvivl. "Man har tænkt meget på, at det skulle være et spændende, trygt og sikkert boligområde, inden man gik i gang med at bygge. De to arkitekter bag projektet ville nedbryde kriminaliteten i boligområderne, som fordoblede fra 1965-1975 i Europa. I Danmark blev kriminaliteten kædet sammen med bosætningsmønstrene. Folk flyttede fra landsbyer til byer, og byerne blev oplevet som et fremmed sted. På baggrund af det ville arkitekterne lave nogle principper for at formindske kriminaliteten og øge trygheden," forklarer han.

Psykologisk effekt
Karsten Nielsen er vores guide i Sibeliusparken denne dag. Han forklarer, at syv overordnede principper gør sig gældende i området. Beboerne lægger nødvendigvis ikke mærke til dem, men de er der og har en psykologisk effekt - også i forhold til, hvor nemt det er at begå kriminalitet. Inden vi når at træde igennem en port til boligområdet, stopper han op og gør opmærksom på, at asfalten er blevet afløst af en flisebelægning og en helle. Sammen signalerer de, at vi nærmer os et privat område. Nogle få skridt længere henne peger han på en sti. "Her er trafikken samlet på én hovedsti modsat andre almene boliger, hvor der er flere stier. Fordelen er, at man møder andre folk og ikke kan bevæge sig ind i området uden at komme via hovedstien. Her møder man for eksempel tit posten."

Beskyttende øjne
Princippet bygger på, at beboerne er hinandens beskyttere uden nødvendigvis at tænke over det. Sker der et overfald på hovedstien, så vil der være vidner og mulighed for at gribe ind og hjælpe. Men det er ikke kun voldsmanden, der har svære kår i Sibeliusparken, også indbrudstyven har hårde odds imod sig. Området har ingen mørke skjulte vinkler, hvor tyven kan stå og gemme sig og arbejde i fred og ro. Til gengæld er der gode ind- og udsynsmuligheder til alle områder fra boligerne, hvilket også modvirker graffiti og anden hærværk. "Vi kalder princippet for beskyttende øjne. Vinduerne er skudt frem, og der er mange glasfacader, som vender ud mod parkeringspladser og fællesarealer. Beboerne behøver nødvendigvis ikke at kigge ud hele tiden, men det betyder, at der er øjne, der kigger på området og det sociale liv. Gamle fru Jensen, der står og vander sine planter på altanen er med til at skabe tryghed. Hun ved det nok ikke, men der er tænkt over det i planlægningen." En sideeffekt er også, at man frem for den tekniske overvågning har tænkt den humane overvågning ind i planlægningen. Fællesskab er en anden vigtig nøgle til et godt og trygt område. Og i Sibeliusparken er der rig mulighed for forskellige aktiviteter som fitness, kortspil og en café. Fællesskabet har nemlig en kriminalpræventiv effekt. "Vi er ikke gammeldags på den måde, at vi overfører værdier fra landsbysamfundet til nutiden. Men vi kan bruge mange af de elementer fra dengang til at skabe tryghed."

Virker i detaljen
I Sibeliusparken er viceværten synlig. På tøjet bærer han et logo fra området og kører for eksempel rundt på en traktor, hvor der med fede bogstaver står Sibeliusparken. Ifølge Karsten Nielsen har man gjort en dyd ud af nødvendigheden. Når viceværten kører rundt i området, sender det et klart signal om, at de er til stede. Og det er netop i detaljerne, at de kriminalpræventive principper gør sig gældende. For eksempel vender skurene i området mod beboerne og ikke omvendt. En fejl som mange boligselskaber begår. For vender skurene mod et mørkt område, tiltrækker det hærværk og brandstiftere. "Man kan ikke få bugt med al kriminalitet ved at bygge på en bestemt måde men i høj grad medvirke til en lavere kriminalitet i almene boligområder, og på den måde skabe trivsel og tryghed. Tænker man sig om og bruger man relevant viden i planlægningen af et byggeri - også ved renoveringer - så kan man nedbringe kriminaliteten med cirka 30 procent i mange byområder såsom hærværk, vold, tyveri, chikane og brandstiftelse. Forvaltningskonsulent Listbeth Mathiesen, DAB, mindes ikke, at de har lavet et lignende samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd. Men har brugt ideerne i andre bebyggelser, dog har det ikke været så gennemtænkt som i Sibeliusparken. Hun peger på, at arkitekterne har en stor finger med i spillet, når de kriminalpræventive principper skal indgå i et byggeri. De kriminalpræventive principper bygger på en metodetilgang, som er udviklet igennem de sidste 30 år, men som alligevel er relativt ukendt i Danmark.

FAKTA
• Sibeliusparken består af etagehuse og rækkehuse. Til mange af boligerne hører haver eller delvis glasoverdækkede altaner. I bebyggelsen er der mange lokaler til fælles aktiviteter.
• I alt er der 334 lejligheder, hvor der i 2005 boede cirka 528 mennesker.
• 19,7 procent af beboerne har anden oprindelse end dansk. For Rødovre Kommune ligger det tal på 12,4 procent. 19,1 procent af lejerne er over 65 år, det tal svarer til Rødovre Kommune som helhed.
• Anslået ventetid: 2 og 3 rums etageboliger: ca. 2-5 år. Rækkehuse: meget lang. 1 rums enkeltværelser: meget lang. 2 rums enkeltværelser: meget lang. Ungdomsboliger: cirka 2-5 år. Ungdomsboliger m/fælles køkken og bad: under 1 år.
• Den gennemsnitlige husleje er på 832 kroner pr. kvadratmeter i 2007- 2008.

BAGGRUND
Sibeliusparken er et resultat af grundige overvejelser hos arkitekter og planlæggere om, hvordan der kan skabes et boligmiljø med trivsel, tryghed og lav kriminalitet. De kriminalpræventive principper blev udtænkt i Det Kriminalpræventive Råd på baggrund af problemer med kriminalitet i planbebyggelserne fra 1970'erne og gennemført af Rødovre almennyttige Boligselskab i et forsøg på at vise omverdenen, hvordan boligområderne kan tilgodese disse hensyn.