Man leger ikke med husene
Boligens arkitekturanmelder Olaf Lind har skrevet en meget flot
bog om arkitekten Steen Eiler Rasmussen.
Af Gert Nielsen
"Man leger ikke med husene". Med dette
citat af Steen Eiler Rasmussen (SER) indleder Olaf Lind sin store
bog om den navnkundige arkitekturprofessor og debattør. Citatet er
en omskrivning af barndommens formaning ved spisebordet: "Man leger
ikke med maden", og det er karakteristisk for det syn på
arkitektur, som SER havde. Arkitektur var noget, der skulle tages
alvorligt: "For mig er arkitekturen først og fremmest en
brugskunst, der skaber rum, som mennesker kan leve i," Det er ikke
lige det, man kommer til at tænke på, når man ser nogle af de nye
byggerier f.eks. i Ørestaden, hvor arkitekterne har leget med
husene for at skabe form uden tanke på funktion og reel brugsmæssig
kvalitet for de mennesker, som skal bo i husene. De letbenede
modearkitekter, som skaber alle glaspaladserne med deres
effektjagende og særprægede formsprog, har tydeligvis ikke gået til
forelæsninger hos SER. Det kommer bl.a. til udtryk i Olaf Linds
omtale af det almene boligbyggeri fra SER´s hånd, som Olaf Lind
betegner som SER's bedste. Det er den beskedne bebyggelse
Banehegnet opført i 1962 af Vridsløselille Andelsboligforening i
Albertslund Kommune, som Olaf Lind også tidligere har anmeldt her i
Boligen (nr.11/2007). Der er en verden til forskel mellem den
stilfærdige og gennemførte reelle boligkvalitet, som denne
bebyggelse udstråler, og så de effektjagende eksempler, vi ser i
noget af det nye byggeri.
Et vidtspændende menneske
Men det er i øvrigt ikke det almene byggeri, som dominerer i Olaf
Linds meget store og flotte bog om SER. SER var et utroligt
vidtspændende menneske, som blandede sig i utroligt mange ting. Han
var byplanlægger, og han og nogle af samtidens store planlæggere
som Peter Bredsdorff m.fl. stod bl.a. bag den berømte Fingerplan
fra 1947 om den fremtidige byudvikling i Storkøbenhavn, som blev
fremlagt af Egnsplanudvalget. Han var også en særdeles skarp
samfundsdebattør, og en meget stor del af SER´s kritik handlede om
den manglende plan for Københavns byudvikling. Han var bl.a. en
stærk kritiker af planerne om de såkaldte Amagerbyer i 60´erne. Men
SER rummede meget mere. Han var en sprogets mester, formand for
Rungstedlundfonden, var i en særlig åndelig forbindelse med
forfatterinden Karen Blixen og var aktivt engageret i udviklingen
af Brugsens brugskunst og møbler sammen med nogle af datidens store
møbelarkitekter. SER var også en fremragende tegner, og i den rigt
illustrerede bog findes også mange fornemme eksempler på SER´s
tegninger med fyldepen under mange rejser til udlandet. Så var han
endelig professor ved Kunstakademiet i København i en meget lang
årrække, hvor han har stået for uddannelsen af et meget stort antal
arkitekter, herunder forfatteren Olaf Lind.
Kun få almene byggerier
Udover den omtalte fremragende bebyggelse Banehegnet i Albertslund
er det kun få almene bebyggelser, som SER har haft ansvaret for.
Den mest kendte er givetvis Tingbjerg i København, som i dag
desværre er mere kendt for sine sociale problemer end for sin
arkitektur. Men mesterens fingeraftryk i Tingbjerg er ikke til at
tage fejl af. Som med Banehegnet er der også her tale om en
stilfærdig arkitektur i menneskelige dimensioner, når det drejer
sig om de enkelte huse. Og sammen med havearkitekten C. Th.
Sørensen blev der også skabt nogle meget flotte friarealer i de
karreer, som Tingbjerg består af. Men hvor Banehegnet har 192
boliger, er der ca. 2.500 i Tingbjerg i en samlet bebyggelse kun
bestående af almene boliger. Det skaber naturligvis helt andre
forudsætninger, som kombineret med udviklingen i den kommunale
anvisning og den generelle trend omkring beboersammensætningen i
alment byggeri har skabt de nuværende problemer. Tingbjerg står i
dag foran store problemer, senest illustreret med det tragiske mord
på en indvandrer foran butikscentret i Ruten. Det er også det
butikscenter, som lagde omgivelser til optagelserne af Per Flys
berømte film "Bænken", der satte fokus på nogle af de skæbner, som
også findes i områder som Tingbjerg. I denne lidt bedrøvelige
situation er det dog også værd at erindre sig de meget gode og
flotte sider af Tingbjerg. Ud over arkitekturen og en fantastisk
flot skole tegnet af mesteren, der har sin buste stående inde i
skolen, så er det også stedet, hvor skrammellegepladserne til børn
blev opfundet, og hvor Dansk Legepladsselskab og mange fornemme
fritidsaktiviteter blev skabt. Et andet meget flot alment byggeri
er Skovgården i Middelfart, som er en berømmet bebyggelse med et
oprindeligt meget flot murværk - igen i en stilfærdig og
menneskelig dimension. Desværre har der også her været behov for en
meget omfattende renovering med støtte fra Landsbyggefonden som
følge af byggetekniske problemer med murværket. Men det er lykkedes
at bevare meget af den oprindelige arkitektoniske kvalitet i
renoveringen.
Fornem og grundig bog
Olaf Linds bog er ikke nogen let sag, som man lige skøjter
henover. Der er tale om et særdeles omfattende og fornemt værk, og
der har ligget meget omfattende og grundige kildestudier til grund
for bogen. Det er også en meget flot illustreret bog, og der er
meget omfattende og omhyggelige noter og kildehenvisninger. I den
henseende er bogen ikke nogen let sag, der egner sig som mandelgave
ved juletid. Men selv om den er præget af denne nærmest
videnskabelige grundighed og arkitektfaglige høje kvalitet, så er
det dog en bog skrevet i et jævnt og letforståeligt sprog.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
november 2008 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |