Nej til almen fremtid

Af Regnar M. Nielsen

I de 35 år Christiania har eksisteret, har området permanent været i en eksistentiel overlevelseskamp med områdets ejer staten. Og presset er gennem de seneste år under den borgerlige regering blevet hårdere. I de seneste 3 år har blandt andet KAB, Realdania og en gruppe af Christianias beboere søgt at brodere en fremtidsplan for Fristaden - en plan som dels ville sikre, at området kunne bevare sine særpræg og dels ville tilfredsstille statens krav om en vis normalisering. Staten nikkede accept. Og den 27. juni i år kom så svaret fra christianitterne - Nej TAK!

Planen
Planen indebar blandt andet, at ejerskabet til en del af boligerne på Christiania via salg fra staten skulle overgå til en nystiftet almen boligorganisation. Indtægterne af salget skulle staten så bruge til at renovere bygninger og voldanlæg. Der skulle laves en lokalplan for området, der dels delte Christiania op i tre delområder og dels skulle sikre frigørelse af arealer, hvor der kunne opføres 24.000 kvadratmeter nye boliger… Boliger som vel at mærke skulle have blandede ejerformer. De mange bygninger med erhvervsmæssige, sociale og kulturelle aktiviteter skulle overgå til en fond, som styres af christianitterne. Endelig skulle volden genoprettes, hvilket betød nedrivning af 58 bygninger, hvoraf de 32 var selvbyggerhuse. I svaret fra den 27. juni erklærede christianitterne, at fristaden ikke skal deles op i tre eller flere helhedsplaner. Der er nemlig kun et Christiania. Og det Christiania skal ikke styres af hverken fonde eller almene boligorganisationer. Det skal derimod fortsat have en flad og enkel struktur, som muliggør de enkelte beboeres deltagelse i udviklingen af fristaden. Christianitterne vil heller ikke acceptere, at 2/3 af det nuværende areal slet ikke er med i aftalen, og at mange beboeres selvbyggerhuse skal fjernes. Christianitterne erklærede sig dog villige til at fortsætte forhandlingerne om at finde en løsning. Staten erklærede omvendt, at den opfattede brevet som et klart nej til løsningsforslaget, som fra statens side i øvrigt ikke var ment som et forhandlingsoplæg.

KAB har trukket sig
Efter Christianias afslag i forhold til statens tilbud og statens kontante melding om, at så er der ikke mere at snakke om, er det svært at overskue hvilken fremtid og skæbne, der venter den selvudråbte fristad. "Det er rigtig ærgerligt, at Christiania og staten ikke har kunnet finde hinanden i denne svære sag. Mange gode kræfter har det seneste år forsøgt at udfolde rammerne i aftalen, så der kunne skabes tryghed om, at Christianias mangfoldighed og krøllede bidrag til storbyen fortsat ville kunne eksistere. Dette må vi konstatere ikke er lykkedes," siger Jesper Nygård, der er direktør i KAB, og som var en af den foreslåede plans hovedarkitekter. KAB-direktøren understreger, at nej'et fra christianitterne er ensbetydende med, at grundlaget for hans egen og KAB's deltagelse i projektet er væk. Og at han og boligorganisationen fremover i stedet vil følge udviklingen fra sidelinjen.

Christiania
Der bor skønnet mellem 850 og 900 personer på Christiania. Af dem er 200 børn. Det er tilsyneladende et økonomisk ressourcesvagt område. Den gennemsnitlige registrerede indkomst er på 106.000 kroner. En stor gruppe af beboerne er relativt ressourcestærke med god bolig, pæne indtægter og job uden for Christiania. 12 procent af indbyggerne har indkomster på over 200.000 kroner. Omvendt er der en stor gruppe med relativt tunge sociale problemer. Der er en kraftig overrepræsentation af personer med psykiske lidelser og alvorlige misbrugsproblemer. 29 procent af indbyggerne tjener officielt under 50.000 kroner om året. Og 20 procent er registreret til ikke at have nogen indkomst overhovedet, heller ikke nogen form for overførselsindkomst. Der skal dog tages en del forbehold omkring de enkelte christianitters økonomiske situation. Dels er der en intern selvstændig økonomi på Christiania, hvor personer, der arbejder for fællesskabet med renovation, gartneri, vedligeholdelse med mere, får udbetalt Christiania-løn, som svarer til mellem 35 og 75 kroner i timen. Dels er der en omfattende illegal økonomi. Herunder stadig et omfattende hashsalg.