Prisen for maksimumbeløbet

Hvis alt i H2-College som det er tiltænkt, er der leveret et byggeri, som efter danske byggetekniske forhold er et teknologisk kvantespring ind i en fremtid, der ikke ligger særligt langt borte. Udover at være miljømæssigt bæredygtigt vil produktet også på sigt være driftsmæssigt billigere. Og hvad er prisen for sådan et stykke avanceret teknologi? Den er ikke skræmmende: Den samlede pris pr. kvadratmeter af H2 college 16.066 kroner. Maksimumbeløbet i 2006 var 18.350 kroner pr. kvadratmeter for ungdomsboliger. Prisen ligger med andre ord knap 11 % under maksimumbeløbet. I den sammenhæng skal det nævnes, at Herning Kommune har givet et ekstraordinært tilskud på godt to og en halv million til opførelsen af brintanlægget. Alligevel lyder det som et lille mirakel, men hemmeligheden bag det er enkel. Byggeriet er købt som færdige elementer i Tyskland, hvor man har mange års erfaring med udviklingen af passivhuse. Og her har priserne på byggeriet ikke været overophedet på grund af travlhed.

Måtte andre steder hen
"Da vi havde udviklet projektet, forhandlede vi med forskellige danske leverandører. Og beskeden fra dem alle var, at det her bliver dyrt. Nogle af dem brugte faktisk rigtig meget tid på at finde en løsning. Dansk Træ-emballage i Fåborg brændte eksempelvis så meget for projektet, at de i et halvt år forsøgte at udvikle et koncept, der både levede op til kravene om passivhuse og til maksimumbeløbet. Men til sidst måtte de også give op," forklarer Bjarne Krogh Jensen, der er direktør for Boligselskabet Fruehøjgaard. "Så måtte vi kigge andre steder hen. Efter nogen tid faldt vores interesse på Ökologisher Holzbau i Bremen. Vi besøgte dem, og efter en uge havde vi udviklet et projekt, som prismæssigt lå en del under maksimumbeløbet," fortsætter han. For at sikre sig mod ballade blev fire hjemlige fagforeninger indkaldt for at sikre, at alle nu fik det, de skulle have. Og byggeriet blev ikke dyrere af, at fagforeningerne faktisk indgik en aftale med det tyske selskab. Håndinstallationer - det vil sige VVS og el - gik i øvrigt til danske leverandører.

Fortsætter pionerarbejdet
"Vi har været utroligt glade for samarbejdet med det tyske selskab, der har stort set ikke været problemer med noget. Ikke en eneste gang har vi oplevet, at leverandøren er kommet og har sagt, at et eller andet ikke er med i prisen," siger Bjarne Krog-Jensen. Boligselskabet Fruehøjgaard er så begejstret efter projektet, at de i nær fremtid påtænker at omdanne 350 traditionelle blokboliger til passivhuse i forbindelse med en større renovering. Et projekt til hvilket, der også vil være ekspertise at hente ikke kun i Tyskland … men også i Schweiz og Østrig.

Har ikke haft tid
Boligen har bedt de danske entreprenørers interesseorganisation om en forklaring på de danske entreprenørers manglende formåen. "Vi har i de seneste år haft væsentligt mere travlt i den danske bygge-branche, end de har haft i den tyske. Det har givet tyskerne mulighed for at eksperimentere. Dertil kommer, at tyskerne er noget bedre stillet lovgivningsmæssigt, når der skal udvikles noget nyt. Hvis nybyggede ejendomme i Danmark ikke lever op til specifikke krav, når de er færdige, venter der store erstatninger," siger Jonas Møller, der i Dansk Byggeri er specialkonsulent med ansvar for klima og energi. "Endelig må vi sige, at præfabrikerede byggerier nok aldrig bliver vores stærke side, simpelthen fordi Danmark er for lille. Vi er meget bedre til andre ting," fortsætter han. Der er i dag i Danmark kun lovgivning med begrænsede krav til energiforbruget i nybyggerier. Men der er fra politisk hold - og indtil videre med støtte fra regeringen - lagt op til, at kravene skærpes betydeligt i 2010. Det samme skal ske i 2015, inden kravene efter planen i 2020 stort set vil matche det niveau, som opfyldes af passivhusene i Herning.