Private skyder penge i byfornyelsen
Byfornyelse gennemføres i højere grad end tidligere for private
midler. Det gælder ikke alene boligerne - men også i høj grad
områdefornyelsen, der har været med til at sætte gang i væksten i
byområder og givet betragtelige følgeinvesteringer.
Af Regnar M. Nielsen
Byfornyelsesbehovet i nedslidte boligområder i byerne og i
landdistrikterne kan imidlertid ikke løses alene på markedsvilkår.
Der er derfor fortsat brug for offentlig støtte til byfornyelse.
Det viser evalueringen af byfornyelsesreformen fra 2004.
Evalueringen kortlægger, hvordan loven virker i praksis, om
kommunerne har de nødvendige instrumenter og om målene med reformen
er nået. Samtidig viser evalueringen, at det er lykkedes at lave
byfornyelse med færre og enklere regler. Samtidig er den frivillige
deltagelse i byfornyelsen slået markant igennem. I den tidligere
byfornyelseslov fra 1998 udgjorde de offentlige midler i
byfornyelsen 67 pct. I perioden 2004 - 2006 efter
byfornyelsesreformen udgør andelen kun 39 pct.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
marts 2008 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |