Risiko for flere byggeskader

Af Jørn Nyvang

Kampen mod svigt og fejl i dansk byggeri bliver sværere, forudser Byggeskadefonden. Det skyldes et forslag til en ny byggelov fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K). Under overskriften "Afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen" vil han "fritage kommunerne fra at føre kontrol med byggetekniske forhold ved mindre og ukomplicerede byggerier". Byggeskadefonden frygter, at det kan føre til dårligere byggeri. Kommunernes Landsforening og Konstruktørforeningen er på samme linje. Alle tre protesterede, da lovforslaget endnu kun var et udkast og ude i høring. Protesterne gjorde ikke indtryk. Den nye byggelov vil primært berøre de såkaldte småhuse og får mest betydning uden for det støttede boligbyggeri, som Byggeskadefonden tager sig af. Alligevel har fonden god grund til at blande sig. Dels fordi et af fondens hovedformål er at bidrage med erfaringer inden for byggeri i det hele taget. Dels fordi småhusene også omfatter rækkehuse og tæt-lave bebyggelser, som der er mange af inden for det støttede boligbyggeri.

Forebygge eller helbrede
Lovforslaget indebærer, at kommunerne kan lade være med at behandle de fleste af de byggesager, de hidtil har taget sig af. Ministeren mener, at det har været unødigt tungt og omkostningsfuldt. Fremover kan kommunerne inden for småhus-området nøjes med at kontrollere ting som højde og afstand til skel. Det skal samtidig gøre det tydeligere for bygherrerne, at det er dem og ikke kommunerne, der har ansvaret for byggeriets kvalitet. Byggeskadefonden frygter derimod, at konsekvensen bliver, at mange byggearbejder sættes i gang uden kvalificerede beskrivelser og projekter, når der ikke længere skal gøres rede for tekniske forhold i ansøgningen om byggetilladeleser. Fejl vil derfor først blive opdaget under eller efter opførelsen og kan blive dyrere at udbedre end at forebygge, fremgår det af Byggeskadefondens høringssvar. "I værste fald vil fejl først vise sig, efter at byggeriet er taget i brug i form af stormskader, skader i vådrum, fugtskader, skimmelsvampeskader m.v.," hedder det. Byggeskadefonden er enig i, at den kommunale sagsbehandlng under det historiske byggeboom de seneste år har taget for lang tid og formentlig også har været for overfladisk i mange tilfælde, men fonden ved af mange års egen erfaring, hvor meget det kan betyde for byggeriets kvalitet, at der er ordentlig byggesagsbehandling. "Omfanget og alvoren af fejl i byggerier er mindre i kommuner med en velfungerende byggesagsbehandling end i kommuner uden en sådan." Kommunernes Landsforening er inde på det samme i sit høringssvar: "Det er kommunernes erfaring, at den kommunale sagsbehandling netop gør en forskel i kvalitetssikringen af byggeprojekternes tekniske løsninger, idet krav om dokumentation over for kommunen medfører, at bygherren må gå i dybden med projekteringen."

Professionelt filter
En trøst kan være, at almene byggerier nok bliver mindre ramt af den nye lov end andre. "Fjernelse af den byggetekniske sagsbehandling i kommunerne får kun mindre betydning for det almene boligbyggeri, fordi der altid her optræder professionelle rådgivere," siger Byggeskadefondens sekretariatschef, Ole Bønnelycke. Lovforslaget kom til 1. behandling i Folketinget efter redaktionens slutning.

En skævert om carporte

"Jeg tror, der er mange borgere, der ved, hvor lang tid det tager at få godkendt en carport, og der mener jeg ikke, det er kommunen, der skal sidde og regne på hvilken størrelse, bjælken i garagen skal have," udtalte økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen 12. marts i Radio Fyn til kritikken af den foreslåede byggelov. Sådan er det heller ikke i dag. Det fremgår af bygningsrelementet, at carporte blot skal anmeldes til kommunen, inden de opføres.