Røgfri reparationer er lovlige

Af Samina Usman Foto: Anne Mette Welling

Et kontroversielt brev fra PlusBolig, der administrerer tre boligselskaber i Aalborg, har delt lejerne i to blokke. Henover oktober og november dumpede følgende brev ind til 2.500 husstande: I ønsket om, at I som lejere altid kan få hjælp/blive serviceret, som I er vant til, må vi - uanset hvad vi ellers må mene - som boligorganisationer forholde os til den nye rygelov. Derfor opfordres I, som lejere, til ikke at ryge i eget hjem, når ejendomsfunktionæren skal udbedre noget i hjemmet, så han/hun ikke udsættes for passiv rygning. Endvidere står der: Hvis ovennævnte punkter ikke overholdes, kan den ansatte med god ret nægte at arbejde under disse forhold. Og det er helt lovligt ifølge Dansk Arbejdsgiverforening.

Selvpålagt begrænsning
Som arbejdsgiver kan boligorganisationerne selv bestemme, hvad deres medarbejdere sendes ud til. "Begrænsningen er selvpålagt. Men havde der ikke været den begrænsning, så skal ejendomsfunktionæren udføre arbejdet, selv om lejeren står og ryger ham/hende direkte i hovedet eller nakken. For det er ikke ulovligt at ryge i eget hjem," forklarer Flemming Dreesen, ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening.

Almindelig orientering
I PlusBolig forklarer forretningsfører John Hansen, at brevet var ment som en høflig henstilling til lejerne om at vise hensyn over for funktionærerne, når de udfører et stykke arbejde i hjemmene. Han er forundret over, at brevet har fået så stor omtale i medierne. "Herinde så vi brevet som en ganske almindelig orientering til beboerne. Efter min over-bevisning har lejerne ikke opfattet brevet som andet end en høflig henstilling. Der er ingen sag, og vi har ikke modtaget en eneste klage. Pressen har blæst sagen op." Kaj Ove, der bor til leje på Tove Ditlevsensvej hos Plus- Bolig, kalder brevet for noget pjat. Han er ikke storryger, men nyder en cigaret af et hvilket som helst mærke i ny og næ. "Vi må ikke ryge på værtshuse og andre offentlige steder. Men at sætte begrænsninger i folks eget hjem er at gå for vidt. Hvis man ikke må bestemme i sit eget hjem, ja hvad må man så. Vi rygere må snart ingenting."

Fortryder ikke
Omvendt mener Bente Andersen, der bor på samme vej, at brevet er blevet misforstået af mange lejere. "Hvis man læser brevet ordentligt, vil man opdage, at det blot er en henstilling om at vise hensyn over for viceværten. Og det er da helt rimeligt. Vi ved, at passiv rygning er skadeligt, og så kan man godt gå i dialog omkring det. Folk hidser sig op over ingenting." Forretningsfører John Hansen fortryder ikke at have sendt brevet ud til de mange husstande. På baggrund af en henvendelse fra ejendomsfunktionærernes tillidsmand har han taget sagen op. "Tillidsmanden for ejendomsfunktionærerne har rejst problematikken på samarbejdsudvalget to gange og bedt os om at tage stilling til den ny rygelov, og det har Boligselskabernes Landsforening i øvrigt også," argumenterer John Hansen.

Unødvendige trusler
I Boligselskabernes Landsforening så udviklingschef Bjarne Zetterström hellere, at brevet aldrig var blevet sendt ud. Han kalder beslutningen for uklog. "Brevet skaber en dårlig stemning og er blevet opfattet meget bastant. Selv ikkerygerne er blevet forargede på rygernes vegne. Brevet bærer ikke kun præg af information til lejerne, men er lidt unødvendige trusler." Han opfordrer ejendomsfunktionærerne til at indgå i dialog med lejerne. Og tilføjer at det er ufatteligt sjældent, at problemerne opstår. Samtidig har han forståelse for, at ejendomsfunktionæren forlader et hjem, hvis lejeren bliver ved med at ryge trods en høflig henstilling. "I sådan en situation er det i orden at sende et brev ud til den pågældende lejer, men ikke til 2.000 andre. Mit råd er: løs problemerne via samarbejde. At sende sådanne breve ud til samtlige lejere er ikke et eksempel til efterfølgelse."

Nabolugte satte fut i røgdebat

For syv år siden sagde en undersøgelse, at hver femte lejer i etageejendomme følte sig generet af lugte fra naboer. Det blev pludselig til en medienyhed i første uge af december. Og nu handlede den om passiv rygning. Kræftens Bekæmpelse kunne fortælle om folk, der var bange for underboers cigaretrøg og følte sig nødsaget til at flytte. Inden ugen var omme, udtalte velfærdsminister Karen Jespersen (V) til MetroXpress, at hun var positivt indstillet på at få indført røgfri boligafdelinger. I samme avis hed det, at en femtedel af ventilationsluften i lejligheder i ældre ejendomme kom fra underboer. Kræftens Bekæmpelse og Boligselskabernes Landsforening (BL) blev nævnt som kilder. BL havde aldrig hørt om det. Tallene viste sig at bygge på et fire år gammelt pilotprojekt om luftskiftet i en enkelt lejlighed i en ejendom fra 1917, der tilhører Boligselskabet AKB København. Selv om der var tale om trafikeret område, viste det meste af partikelforureningen i lejligheden sig at komme indefra. Og underboen bidrog også til luftforeningen - "særligt i de tilfælde, hvor der ryges i den underliggende lejlighed." Seniorforsker Lars Gunnarsen, By og Byg (tidligere Statens Byggeforskningsinstitut), har været involveret i både undersøgelse og pilotprojekt. Han fastslår, at der ikke er belæg for at konkludere, at hver femte lejer føler sig generet af rygning i andre lejligheder. "Vi kan kun konkludere, at hver femte føler sig generet af lufte fra naboernes lejligheder," siger Lars Gunnarsen. "Og lugtene kan lige så godt stamme fra stegeos og prutter."