Samarbejde skal forebygge hjemløshed
Kuren mod hjemløshed er flere billige almene og kommunale
boliger
Af Regnar M. Nielsen Foto: Ninna Hoegh
"Hårdhændede inkassometoder er ikke vejen til at forebygge
hjemløshed. Det kan medføre tragedier for hele familier og koster
ofte boligorganisation penge, samtidig med at den udsatte står
tilbage med en bundløs gæld." Så præcis som ovenstående var
formuleringen fra direktøren for Boligselskabernes Landsforening,
Gert Nielsen, da han på "Projekt Udenfor's" jubilæumskonference,
torsdag den 6. december på Galleri Galschiøt i Odense, holdt
foredrag under emnet "hjemløshed i et boligperspektiv."
BL-direktøren erklærede sig i samme moment rede til at indgå i tæt
samarbejde med velfærdsminister Karen Jespersen i forslaget om, at
tidligere varsel fra boligorganisation og hurtigere reaktion fra
kommunerne fremover skal forhindre, at i hvert fald børnefamilier
sættes på gaden.
Forringelser i den sociale sektor
De væsentligste årsager til hjemløsheden har dog ikke
noget med mulige hårdhændede inkassometoder eller mangelfuld
kommunal opmærksomhed at gøre. "Andre årsager til den aktuelle
hjemløshed er den markedsregulerede og derved meget høje husleje
samt nedskæringer i overførselsindkomster. Jeg kan ikke her sige,
hvor mange der på grund af de lave overførselsindkomster bliver
hjemløse. Men det skubber i den forkerte retning. Det er en
kendsgerning, at de, der eksempelvis sættes ud af deres boliger på
grund af manglende huslejebetalinger, ikke alene er blevet flere.
De er også blevet fattigere," sagde Gert Nielsen, der i øvrigt også
fremhævede nedlæggelser af sengepladser på de psykiatriske
institutioner og omfattende salg af kommunale boliger i blandt
andet København som en væsentlig faktor.
Den københavnske model
Større samarbejdsvilje og beredvillighed kan efter
BL-direktørens opfattelse forebygge en del udsættelser. Men det
forslår ikke. "Den væsentligste garanti mod hjemløshed er mange
almene og kommunale boliger med en lav husleje, som også folk med
små indtægter kan betale," sagde Gert Nielsen. "Derudover handler
det om at hjælpe den enkelte hjemløse og måske udsmidningstruede
til at finde et sted at bo, hvor både den pågældende og eventuelle
naboer kan trives med den pågældendes mulige psykiske og eventuelle
misbrugsproblemer, fortsatte han. Han fremhævede i den forbindelse
det, han kaldte den københavnske model, hvor boligorganisationer og
kommuner har indgået en lang række aftaler, der både indebærer
indgreb i forhold til ghettoer, men samtidig også en lang række
særlige foranstaltninger, der både er til støtte for den enkelte
udsatte og boligområderne i øvrigt. Eksempelvis de 500 særlige
boliger i udvalgte opgange, hvor professionelle støtter
beboerne.
Boligområdet skal også prioriteres
Gert Nielsen understregede i øvrigt flere gange kraftigt,
at man samtidig med, at hjemløsheden skal begrænses, også er nødt
til at tænke i de enkelte boligområders trivsel. "Det er nødvendigt
med kombineret eller fleksibel udlejning at beskytte og genoprette
de hårdest socialt belastede boligområder mod flere hårdt socialt
belastede beboere. Erfaringen er jo også, at jo dybere sociale
problemer skruer sig ned i et område, jo flere hjemløse vil det
også støde fra sig," sagde han. BL-direktøren slog på et spørgsmål
også fast, at det er utænkeligt, at de almene boligafdelinger kan
tage tabet af manglende huslejeindbetalinger. "Det er de øvrige
beboere i en boligafdeling, der så i givet fald må betale. Og det
er, som vi allerede har været inde på, oftest ikke dem, der ejer
mest i forvejen. Det må være en offentlig opgave," sagde Gert
Nielsen, der også afviste, at den almene sektor i væsentligt omfang
kan gå dybere ind i egentlige behandlingsopgaver i forhold til de
udsatte. "Vi er i et betydeligt omfang allerede i gang med en række
støttefunktioner. Eksempelvis gennem beboerrådgivere og andre
tiltag. Men det er ikke hverken hensigtsmæssigt eller reelt
tænkeligt, at vore ejendomsfunktionærer kan oparbejde en nødvendig
ekspertise til at kunne spille en afgørende rolle. Vi er bedst til
at sikre gode boliger. Det er og skal være kommunerne, som har både
opgaven og de kvalificerede medarbejdere til at hjælpe de hårdest
udsatte. Men vi samarbejder jo gerne, der hvor vi kan," sagde
han.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
januar 2008 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |