Som at blive født på ny

Af Samina Usman

Udefra ser stedet dødt ud. og det eneste der bryder tavsheden denne formiddag, er bilerne der suser forbi på den trafikerede vej. I det vi lukker lågen op og træder ind på området, farer tre store hunde gøende imod os. De viser sig dog at være ganske harmløse. 47-årige Søren Kern er tidligere hjemløs og har siden 2001 haft fast adresse på Vermlandsgade 33. Før det vandrede han rundt på gaden med sin klapvogn og sov i opgange, kældre, offentlige toiletter eller lejligheder, der var under ombygning. Et af de foretrukne sovesteder var en sovesal i Stengade eller et herberg i Hillerødgade på Nørrebro. "Stedet på Stengade åbnede ved midnatstid, men allerede en time før sad en del hjemløse og ventede på at blive lukket ind, fordi der kun var madrasser til ti personer. Når døren blev åbnet, spurtede vi ind for at blive skrevet op. Det var et af de gode steder, for der skulle være ro i salen klokken et, ellers blev man smidt ud. Modat i kælderen,  hvor de resterende kunne gå ned og hente et tæppe og liggeunderlag til gulvet. Folk havde røget et halv gram amf og larmede hele natten. Oven i købet var der skruet godt op for tv'et. Man lukkede ikke et øje, og når klokken blev fem, fes man ud ad døren for at få en morgenbajer og lidt ro og fred," fortæller Søren Kern.

Trivielt gadeliv
Hans liv på gaden begyndte som 32-årig. I starten syntes han, at det var meget sjovt at drikke sig fuld sammen med sine venner og få "en streg til næsen." Men så blev det for trivielt og kedeligt i længden. "Det at have en base er alfa og omega for alle mennesker. Et sted hvor man kan låse døren og ikke hele tiden spekulere på, hvor man skal sove i nat. Jeg havde svært ved at få en lejlighed, blandt andet fordi jeg ejer en hund. I stedet "tjente" jeg penge til nattely ved at stå på strøget med mine venner. Alt afhængig af hvor høj branderten var, anråbte vi forbipasserende med: "giv en skærv" eller "jeg lover at pengene ikke går til skattevæsenet, og børn på gule plader," siger han og fortæller vrangvilligt, at de på tre til fire timer kunne tjene et par tusind kroner til husly, mad og lidt til hunden. Men nu hvor Søren Kern har fået egen bolig og et fast sted at sove, er han holdt op med at tigge penge på strøget. Faktisk har han ikke meget til overs for de personer, der planter sig med et skilt på strøget, selv om de rent faktisk har en bolig. Han mener de er ynkelige, fordi de tager pladsen fra de rigtige hjemløse.

Første nøgle til en bolig
Vendepunktet kom i år 2001. Vinteren var så rå og kold, at Københavns Kommune og Ørestadsselskabet gav nogle hjemløse lov til at sætte campingvogne op på Vermlandsgade 33. Boligselskabet AKB og Ørestadsselskabet skulle ikke bruge grunden foreløbig, i stedet skaffede de færdiglavede træhuse fra Sverige til de hjemløse. "Vi fik nøglerne til vores boliger og var jublende glade. Det var som at blive født på ny. Man skal have gået på gaden i flere år både sommer og vinter for at vide, hvordan det pludselig er at have sit eget. Og man skal have prøvet at holde en brandert natten ud, så man ikke døde af kulde, for at sætte sig ind i, hvad tag over hovedet betyder. Jeg havde aldrig haft en nøgle til mit eget sted før. Det var alle mine venner fra gaden, der fik et hus. Selve ideen med skæve boliger er over over over fed, og havde det ikke været for de boliger, var jeg stadig på gaden. Her er et godt sammenhold, som vi ikke kan finde andre steder." Søren Kern betaler 2.700 kroner i husleje samt 800 kroner i aconto forbrug. I dag er der kun tre hjemløse tilbage fra startfasen i 2001. Og Søren Kern er godt og grundig træt af, at der bliver sendt psykiske syge hjemløse ud i de skæve boliger for at fylde pladserne ud. Han mener, at de psykisk syge har brug for behandling og ikke brug for at blive efterladt alene, og at boligerne bedst egner sig til hjemløse, der nogenlunde kan klare sig selv.