Spektakulært højhus til Købehavn
Går alt efter planen, får Københavns Havn et opsigtsvækkende
vartegn i 2012.
Af Samina Usman
Den verdensberømte amerikanske arkitekt, Steven Holl, har vundet
arkitektkonkurrencen for det gigantiske projekt, der består af to
højhuse forbundet af en 65 meter høj gangbro med offentlig adgang.
Nærmere betegnet består projektet af et 113 meter højt tårn med 27
etager på Langelinie-spidsen og et 98 meter højt højhus på
Marmormolen med 24 etager. De to tårne skal anvendes til kontorer.
Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) udviste begejstring og sagde
følgende til Berlingske Tidende: "Jeg glæder mig over, at vi med
udviklingen af Marmormolen får åbnet endnu et havneområde for
københavnerne. Med vinderprojektet får vi et rigtigt godt
højhusbyggeri, der vil binde byen bedre sammen og fungere som et
vartegn i havnen." Derudover er der også planlagt cirka 25.000
etagemeter boliger, og yderligere 55.000 etagemeter erhvervsbyggeri
og et hotel.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
december 2008 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |