Sprotoften vil vende negativ udvikling
Andelsboligforeningen Sprotoften i Nyborg har sine udfordringer
at kæmpe med.
Af Samina Usman
Op mod 50 procent af beboerne er uden for arbejdsstyrken
sammenlignet med omkring 33 procent for hele Nyborg Kommune.
Gennemsnitsindkomsten er derfor betydeligt lavere end i resten af
kommunen. Over halvdelen af foreningens 880 beboere er indvandrere
eller efterkommere af indvandrere. Det skriver Fyns Amts
Avis.
For at undgå at områdets sociale skævhed forstærkes, er
boligforeningen i gang med en række tiltag, der skal vende
udviklingen. Blandt andet bliver en del af områdets bygninger
renoveret og moderniseret. Men også en målrettet indsats skal
afhjælpe de sociale udfordringer, som den skæve beboersammensætning
medfører. "Vi har en del børn, der ikke får så meget hjælp i
hjemmet til skolearbejdet for eksempel. Så er der flere forskellige
grupper indvandrere, som vi gerne vil hjælpe med at blive bedre
integreret, og en del ældre, som er meget isolerede," siger Anna
Harholm, der er boligforeningens daglige leder.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
marts 2008 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |