Styr ungerne ellers bliver I smidt ud
Boligselskabet Kolding og AAB Kolding har fået nok af unge
uromagere og sender i disse dage et brev ud til alle beboere i
området omkring Skovparken.
Af Samina Usman
I brevet gør boligselskabet det klart,
at hvis familiens unge børn bliver dømt for hærværk eller vold, så
risikerer hele familien at ryge ud af lejligheden. Det skriver
Jydske Vestkysten Billund. Brevet til beboerne er resultatet af den
"sociale stemning", som har præget området gennem et stykke tid,
fortæller Dennis Larsen, souschef i Boligkontoret Danmark, der
administrerer Boligselskabet Kolding. "Vi gør det klart, at vi er
villige til at rejse en sag om udsmidning. Men det kræver, at vi
har en sag, hvor de bliver dømt. Det er en stor udfordring. For det
kræver vidner, og vi kan ligeså godt være helt ærlige og sige, at
det kan være svært at finde, når man ved, at den dømte har flere
kammerater i området. Så er lysten til at vidne meget lille," siger
Dennis Larsen til avisen.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
juli 2008 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |