Tre-cifret millionbeløb retur til boligorganisationer

Af Jørn Nyvang

Skattefar er blevet tvunget til at være rundhåndet. Han skal tilbagebetale et tre-cifret millionbeløb til almene boligorganisationer, som uberettiget er blevet opkrævet lønsumsafgift. Desuden skal han tilbagebetale moms til enkelte boligorganisationer, der uberettiget er blevet opkrævet moms. Det skyldes en klokkeklar dom i Højesteret. Med dommerstemmerne 7-0 fik Albertslund Boligselskab (AB) og Boligselskabernes Landsforening (BL) medhold i den principielle sag, de havde anlagt.
Dommen betyder, at:
• boligorganisationer som, administrerer deres egne boliger, ikke skal betale lønsumsafgift (5,33 procent) for deres administrative personale.
• boligafdelinger ikke skal betale moms (25 procent) for ejendomsfunktionærernes arbejde ude i bebyggelserne.

Forskelsbehandling
Lønsumsafgift blev indført i begyndelsen af 1990'erne som afløser for den såkaldte AMBI (arbejdsmarkedsbidrag). Loven om lønsumsafgift omtaler "foreninger, herunder almennyttige boligselskaber" blandt de virksomheder, der skal betale den. Lønsumsafgift kunne opfattes som en slags alternativ for moms, som boligadministrationer er fritaget for. BL informerede sine medlemmer om, at de skulle betale den nye afgift men blev efter nogle år klar over, at den var problematisk. Det blev opdaget ved, at revisorer gjorde opmærksom på, at der var en mærkelig forskel i, at det private foretagende Ejendomsforeningen Norden ikke skulle betale, mens et alment boligselskab skulle. En række boligorganisationer krævede herefter tilbagebetaling. Sagen tog dog først fart, da Skat kom på kontrolbesøg hos Albertslund Boligselskab i 2005 og konstaterede, at det ikke havde betalt lønsumsafgift. AB og BL protesterede over kravet om betaling. I den forbindelse skærpede Skat konflikten ved at stille krav om, at afdelingerne skulle betale moms for ejendomsfunktionærer.

Ingen tredjemand
I striden om lønsumsafgift gik Skat tre år tilbage og så på perioden 1. april 2002 til 31. december 2004. Skat tog udgangspunkt i kontoen for personaleudgifter i AB's regnskaber og lod typisk 95 procent af dem indgå i beregningen af lønsumsafgiften. Kravet lød på 473.215 kr. Sagen gik rettens vej. Her handlede diskussionerne om, en boligorganisation og dens afdelinger er forskellige juridiske enheder. Det mente Skatteministeriet og fik medhold i Østre Landsret. Men det mente Højesteret ikke. Loven om lønsumsafgift gælder kun for almene boligorganisationer, når de arbejder for andre, fastslår Højesteret. Der "skal være tale om levering af varer eller ydelser til en tredjemand dvs. til en fra leverandøren adskilt selvstændig juridisk enhed." Samtidig fastslår Højesteret, at boligafdelinger ikke har ejerbeføjelser. Denne holdning kommer som lidt af en positiv overraskelse for BL, eftersom fem ud af ni højesteretsdommere tilsyneladende mente det modsatte i den såkaldte salgssag. To af de højesteretsdommere, som havde denne holdning, har været med til at afsige den enstemmige dom i sagen om lønsumsafgift og moms.

Andre kan få det samme
Dommen betyder, at AB skal have de 473.000 kr. plus renter tilbage. Ikke nok med det. Den betyder også, at AB skal have tilbagebetalt den lønsumsafgift, der er blevet opkrævet efter 31. december 2004. Alle andre boligorganisationer, som har administreret egne boliger i de forløbne år, kan se frem til en tilsvarende tilbagebetaling. Den samlede tilbagebetaling til den almene boligsektor skønnes at ligge mellem 100 og 200 mio. kr.

Moms-øvelse
Der bliver ikke tale om nær så store tilbagebetalinger i moms. Denne udgift har næsten alle boligorganisationer undgået, fordi de i 2005 fulgte BL's råd om at overføre ejendomsfunktionærernes formelle ansættelse til de enkelte afdelinger. For den enkelte beboer betød øvelsen en årlig besparelse på 1.000 kr. i gennemsnit, som ellers skulle have været betalt i moms på ejendomsfunktionærernes lønninger. Uanset hvor store tilbagebetalinger der bliver, kan de berørte boligorganisationer glæde sig over, at der samtidig er tale om udgifter, som de slipper for fremover.