• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Ud med kamphundene

Ligesom i Ishøj må beboere i Slagelse ikke mere anskaffe kamphunde.

Af Jørn Nyvang

Ved tre afstemninger i Slagelse Nord har beboerne med stort flertal vedtaget et forbud om at lade kamphunde flytte ind. Hvis man anskaffer sig en kamphund, risikerer man at få opsagt sit lejemål. Folk, der allerede har kamphunde i Nordbyen, må fortsat beholde dem - men kun én pr. lejlighed. "De kamphunde var der intet forbud mod, da de og deres ejere flyttede ind, så det kan vi ikke gøre noget ved," siger direktør Jørgen Mejlgård, Fællesorganisationens Boligforening, over for avisen Sjællandske. Samtidig erkender han over for TV2 Øst, at der kan være et problem i at skulle afgøre forbud i forhold til hunde af blandingsracer. Her skal eksperter eventuelt rådspørges. Sidste vinter kunne Boligen fortælle om en række boligafdelinger i Ishøj, som havde vedtaget et tillæg til husordenen, så det ikke længere var tilladt at holde hunderacerne Amstaff, Amerikansk Bulldog, Bullmastiff og Bullterrier.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: januar 2008
Senest opdateret: august 2010