Vandregninger flød over

Af Jørn Nyvang

Beboerne i Mjølnerparken i København har lært det: Det kan betale sig at have vandmålere. 48 procent har fået penge tilbage og 52 procent efterregninger. Seks af de sidstnævnte har lært det på den hårde måde. Fem skal efterbetale 10-20.000 kr. og én endnu mere. Efterregningerne kom i februar. Afdelingsformand Mohammed Aslam frygter, at de kan ramme familier så hårdt på økonomien, at de bliver nødt til at flytte. Samtidig sætter han spørgsmålstegn ved, om målerne viser rigtigt. Derfor beder han om, at Mjølnerparken midlertidigt vender tilbage til kollektiv afregning. Men sådan spiller klaveret ikke, fastslår Lejerbo, der administrerer afdelingen. Man kan gå fra kollektiv til individuel afregning men ikke den modsatte vej.

Betingelse for tilskud
Individuelle vandmålere var en af betingelserne, for at Mjølnerparken for nogle år siden kunne få bevilling fra Landsbyggefonden til miljøforbedringer. Som så mange andre afdelinger i hovedstaden og hos Lejerbo København blev vandudgifterne afregnet kollektivt. Målt i forhold til husstande (560) var de usædvanligt høje. Målt i forhold til personer (2.170 i 2005) var de rimelige. Forbruget faldt i årene, før målerne blev installeret. Det kan skyldes miljøkampagner. Blandt andet et projekt med såkaldte etniske miljøambassadører, hvor Københavns Kommune bagefter kunne fortælle, at 70 procent var begyndt at spare på vandet.

Én lejlighed, 508 kubikmeter
Da vandmålerne var sat op, fik beboerne et prøveår. Her betalte de efter de gamle principper og fik samtidig at vide, hvad prisen fremover ville blive for deres forbrug. Det var blandt andet en advarsel til en familie, som fik målt et forbrug på 425 kubikmeter i prøveåret. Da det i det efterfølgende år blev alvor, var familiens forbrug angiveligt vokset til 508 kubikmeter. Lejligheden var på 85 kvadratmeter og havde tre rum. Forbruget svarede til, hvad der løber gennem en vandhane på et badeværelse, hvis den er åben uafbrudt i to måneder.

Nødråb midtvejs
Sidste år gjorde beboere Mohammed Aslam opmærksom på problemer med målerordningen. Ved et afdelingsmøde i marts fandt flere beboere målingerne usandsynlige. De henviste til store udsving mellem forholdsvis ens lejligheder med samme antal beboere. Situationen fik i sommer Mohammed Aslam til at skrive til Landsbyggefonden. "Mjølnerparken er i øjeblikket inde i en proces, hvor man forsøger at trække stærkere resurser ind i bebyggelsen, således at beboersammensætningen får en mere harmonisk form. Vi beder  derfor om, at Mjølnerparken i denne sammenhæng kan få en midlertidig dispensation for den individuelle vandordning og således vende tilbage til den mere solidariske betalingsordning for vandet," hed det i brevet. Hos Lejerbo lovede forretningsfører Steffen Boel Jørgensen ved et afdelingsmøde i november at undersøge mulighederne, men tvivlede stærkt på dem. "Man kunne muligvis have aftalt med Landsbyggefonden, at man udskød igangsættelsen af målerne, indtil alle andre miljøarbejder er færdige til sommer. Men problemet var bare, at den individuelle måling var indført. Og loven siger, at når man har indført individuel måling, kan man ikke gå tilbage til kollektiv," udtaler Steffen Boel Jørgensen.

Andre beboere bør slippe
Han mener, at efterregningerne er blevet en sag, fordi nogle beboere er blevet rystede over, hvor dyrt det er blevet at bruge vand. "Vi kan ikke løse det problem, nogle familier har, ved, at de andre beboere i Mjølnerparken skal betale for nogle store vandforbrug. Det må i givet fald klares via sociallovgivningen," siger Steffen Boel Jørgensen. Lejerbo tager dog gerne en snak med de beboere, der har et abnormt højt vandforbrug. De er et klart mindretal. Mindre end en fjerdedel har fået målt et forbrug på mere end 200 kubikmeter vand om året. Nogle beboere har fået målt et så stort forbrug, at de midt i regnskabsåret fik hævet deres aconto-betaling for vand med hele 1.000 kr. pr. måned. Alligevel har det været nødvendigt at sende dem efterregninger, oplyser lederen af Lejerbos forbrugsafdeling, Lis Emanuel. Efterregningerne skal betales på én gang, med mindre man beder om at få en afdragsordning. Skal man udsætte de individuelle vandregnskaber, kan det blive indviklet. For så skal man hente penge tilbage fra de, der har fået tilbagebetalinger.

Breve til kommune og minister
Mohammed Aslam mener, at en del af problemet er, at Lejerbo har sat aconto-betalingerne for lavt. "Grunden til, at vi ønskede en prøveperiode, var, at vi kunne fastsætte realistiske aconto-betalinger, som beboerne kunne være trygge ved," siger han. Afdelingsformanden gør opmærksom på, at beboerne allerede ved afslutningen af prøveåret gjorde opmærksom på, at nogle af de målte forbrug ikke kunne passe. Lejerbo fik ved et afdelingsmøde at vide, hvilke lejligheder, der var tale om, påpeger Mohammed Aslam. Men endnu har boligselskabet ikke undersøgt sagen. Her er der dog tale om påstand mod påstand. Steffen Boel Jørgensen bestrider, at Lejerbo har fået de pågældende adresser. Afdelingsbestyrelsen håber fortsat, at det er muligt at få testet vandmålerne og derefter gradvist at indføre individuel afregning. Mohammed Aslam oplyser, at Københavns Kommune er blevet foreslået denne løsning men endnu ikke har taget stilling til den. Samtidig har afdelingen skrevet om sagen til velfærdsminister Karen Jespersen, der i skrivende stund ikke har svaret. "Vi frygter, at der vil ske det samme med vandmålerne, som da vi fik varmemålere. Da var der beboere, som slukkede helt for radiatorerne for at få økonomien til at hænge sammen, og det var hverken godt for helbred, indeklima eller bygning," udtaler Mohammed Aslam og når frem til en drastisk konklusion: "Vi har fået tilskud fra Landsbyggefonden til at indføre vandmålerne. Men efterhånden er mange beboere indstillet på, at afdelingen betaler pengene tilbage, så vi i stedet kan smide målerne ud af vinduet."