Viden om klima-forandringerne

Af Regnar M. Nielsen

Hvad ved vi om klimaforandringerne? Mange har tilkendegivet en mening om det. Den aktuelle vicepræsidentkandidat i USA, Sarah Palin, har sagt, at mennesker ikke er betydelige nok på guds skabte jord til at skabe sådanne ændringer i det, gud har fastlagt. Andre er kommet med dommedagsteorier, som forudser, at Europa udvikler sig til en ørken i løbet af det kommende århundrede, mens andre igen er af den overbevisning, at samme kontinent dækkes af is i forbindelse med en nært forestående istid.

FN's klimapanel
De forudsigelser, den danske regering og de fleste af verdens øvrige regeringer accepterer som de mest troværdige og søger at handle ud fra, stammer fra FN's klimapanel (IPCC), der i 1988 blev oprettet af FN's organisationer for meteorologi (WMO) og miljø (UNEP). Formålet med panelet var at overvåge, om der sker ændringer i klimaet og i givet fald hvilke. Medlemmerne bestod dengang såvel som i dag af eksperter udpeget af medlemslandenes regeringer. Og der er stræbt efter, at udpegningen af eksperter giver lige indflydelse til industri- og udviklingslande. Klimapanelet udsendte sin første rapport i 1990. Den anden kom i 1995. Og her stod blandt andet følgende opsigtsvækkende formulering: "Klimaet har ændret sig i de seneste 100 år. Og vurderet samlet antyder ændringerne en skelnelig menneskelig påvirkning af det globale klima." Som sandsynlig årsag, pegede man på den menneskeskabte udledning af drivhusgasser. herunder i særdeleshed CO2 Siden er der kommet to rapporter, som bekræfter denne tendens. Rapporten i 2001 syntes at fastslå, at det er de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, der medfører klimaændringerne. Den seneste rapport fra 2007 gav en række forudsigelser på klimaets udvikling frem til år 2100 afhængig af, hvordan udledningen af drivhusgasser udvikler sig.

Danmarks klimacenter
I Danmark følges rapporterne og resultaterne fra FN's klimapanel af Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, der gennem årene også har leveret betydelige forskningsresultater til panelets analysearbejde. Arbejdet foregår i Danmarks klimacenter, som på DMI blev oprettet i 1998. Centerets hovedformål er at kortlægge den sandsynlige klimaudvikling i det 21. århundred - globalt og i Danmark, herunder fremtidige klimaændringers indflydelse på de danske, grønlandske og færøske samfund. Politikere og myndigheder globalt og i Danmark har i varierende grad taget forudsigelserne til sig. I EU vedtog man allerede efter rapporten i 1995 en målsætning om, at landende fremover som målsætning ikke måtte udlede mere CO2, end det var tilfældet i 1990. I Danmark har regeringen senest varslet, at kravene til nybyggeriernes energiforbrug skal skærpes betydeligt i 2010, 2015 og 2020.

Klimaets udvikling i Danmark

På baggrund af rapporterne fra FN's klimapanel med globale og lokale klimamodeller har Danmarks Klimacenter under Danmarks Meteorologiske institut beregnet følgende generelle udvikling for klimaet i Danmark i år 2100 sat i forhold til 1990.

Temperaturen
Den årlige middeltemperatur vil stige med mellem 0,7 til 4,6 grader. Omfanget af temperaturstigningen vil primært afhænge af, hvilke politiske indgreb, der på verdensplan gennemføres med henblik på at reducere udslip af CO2 og andre drivhusgasser. Forestiller man sig, at det i fremtiden globalt lykkes at holde udledningen af drivhusgasser på samme niveau, som det var tilfældet i år 2000, så vil temperaturen på global plan ifølge klimapanelet stige med 0,1 grad pr. 10 år. Hvis der ikke foretages indgreb og udledningerne fortsætter med samme stigningstakt som hidtil, vil gennemsnitstemperaturen stige med mere end 0,2 grader. Og mest på den nordlige halvkugle. Der vil i Danmark kun være meget lille forskel på temperaturstigningen om henholdsvis sommeren og vinteren.

Nedbør
Der vil ske en stigning i vinternedbøren. (120 -140 % af det nuværende niveau) og formentlig et fald i sommernedbøren. (75 - 90% af den nuværende nedbørsmængde). Der vil i sommerperioden opstå længere og varmere tørkeperioder. Dels fordi der falder mindre regn. Og dels fordi regnen i stigende grad vil falde som kraftig nedbør og i stadigt flere tilfælde som ekstremregn. Det vil især være i august og september, at de ekstreme regnskyl vil vælte ned over os. Eksperterne er uenige i, hvor meget kraftigere regnskyl, vi kan forvente. Simpelthen fordi der er uenighed om, hvor meget mere vand atmosfæren kan rumme ved de stigende temperaturer. Men DMI vurderer, at styrken i den kraftigste nedbør vil vokse med 20 procent. Siden 1979 har det været muligt at vurdere udviklingen af regnmængden i Danmark. Og i de sidste 22 år har der allerede vist sig signifikante statistiske ændringer i nedbøren. Herunder også i den ekstreme regns egenskaber. Den 20. august 2007 faldt der 153 millimeter vand over Gråsten på kun to og en halv time. Det er den seneste af en lang række nye rekorder målt siden Greve Rådhus eksempelvis blev oversvømmet i 2002 efter en byge, der gav 138 millimeter vand. DMI vurderer, at fordampningen som konsekvens af de højere temperaturer vil stige med 0,6 procent. Og at jordfugtigheden i specielt forårs- og sommermånederne vil aftage.

Vind
Klimaændringerne vil medføre flere vinde fra vest. Blandt andet fordi stormbanerne over Nordatlanten antageligt rykker lidt mod øst. Det vil føre til en lille stigning i stormaktiviteterne over Danmark.

Skurken
Ifølge rapporterne fra FN's klimapanel er det den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, der er hovedårsagen til de allerede skete og forudsagte klimaforandringer. Teorien er, at de udledte gasser er med til at gøre jordens atmosfære tykkere, hvorved den som glasset i et drivhus blandt andet vil holde på mere af solens varme. Den væsentligste af disse gasser er CO2, der primært kommer fra energiproduktion og transport. Alene i Danmark producerer vi årligt 60 millioner ton CO2 om året. Andre væsentlige menneskeskabte drivhusgasser er metan (CH4) og lattergas (N2O), som især stammer fra landbrugets husdyrsproduktion.