• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

102-årig sættes alligevel ikke på gaden

En sag om manglende betaling af husleje i november har ifølge Vejle Amts Folkeblad fået Boligselskabet Domea til med omgående virkning at opsige en 102 år gammel kvindes lejemål i Vejle.

Af Regnar M. Nielsen

Ifølge avisen fik den 102 år gamle kvinde fire dage til at fraflytte boligen i plejecenteret Smidstrupparken. Ifølge avisen er det kvindens familie, der har deponeret november måneds husleje for at få boligselskabet til at tilbagebetale antennebidrag fra den ældre kvinde, som ikke har haft et fjernsyn i tre år. Domeas regionschef Bjørn Chalmer udtaler dog til avisen, at man ikke har reelle planer om at sætte den ældre dame på gaden. Men det er ikke fornuftigt at lade være med at betale husleje, uanset hvad grunden er. Han oplyser at det er lejers ansvar at tjekke regningen for antennebidrag og lignende. Boligselskabet er dog villig til at hjælpe familien med at få pengene retur fra antenneforeningen, som har modtaget pengene.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: februar 2009
Senest opdateret: august 2010