Antallet af udsættelser stiger for sjette år i træk
Velfærdsminister Karen Jespersen lancerer en strategi, som hun
lover vil sikre markant nedgang i antallet af udsættelser. Men den
indeholder ingen penge til de udsatte.
Af Regnar M. Nielsen
Antallet af folk, der sættes på gaden på grund af manglende
betaling af huslejen, stiger stadig. Siden 2002, hvor
domstolsstyrelsen begyndte at optælle antallet af sager, hvor
landets fogedretter sætter lejere med huslejerestance ud af deres
lejligheder, er tallet vokset dramatisk. 2007-tallet, som blev
offentliggjort fredag den 4. april, var ingen undtagelse. Mens der
i 2006 "kun" blev sat 4.465 husstande ud med børn, indbo og
kæledyr, var antallet i 2007 steget til 4.615. I 2002, hvor man
begyndte registreringerne, blev der udsat 2.919. Der er altså tale
om en stigning på 58 procent på bare fem år.
Regeringen lancerer ny strategi
Fire dage efter de nye tal for udsættelser var kommet
frem, offentliggjorde Socialforskningsinstituttet og
Velfærdsministeriet i fællesskab rapporten "Hvorfor lejere bliver
sat ud af deres bolig". Ved samme lejlighed præsenterede
velfærdsminister Karen Jespersen de tiltag, regeringen vil sætte i
værk for at vende udviklingen. "Vi skal i et moderne samfund slet
ikke acceptere, at folk sættes ud af deres bolig. Hjemmet er af
afgørende betydning for en tryg hverdag, og en udsættelse kan have
store konsekvenser for de berørte," sagde ministeren ved den
lejlighed. Og hun fortsatte: "Regeringen har derfor udviklet en
strategi, som skal sikre en markant nedsættelse af antallet af
udsættelser. Og nøglen til at få vendt udviklingen er, at vi sikrer
en tidligere indsats fra kommunen, så hjælpen kommer, før det er
for sent … før gælden bliver for stor og uoverskuelig." Og hun
uddybede: "Mere konkret forestiller jeg mig, at udlejere skal
pålægges pligt til at underrette kommunen om, at en husstand
muligvis står over for en udsættelse. Hvornår i forløbet - om det
er efter første eller anden rykker - må vi drøfte nærmere med
boligorganisationer og kommuner." Ministeren erkendte i den
sammenhæng, at regeringen er nødt til at forholde sig til, at det i
dag lovmæssigt ikke er muligt for boligselskaberne at videregive
den slags oplysninger. "For at sikre at kommunerne kan reagere
hurtigere, skal det undersøges, om lejelovens rykkerfrister
eventuelt skal forlænges. Men det er en hårfin balance. Det skal jo
helst ikke resultere i en voldsom forøgelse af de udsatte lejeres
gæld. Samtidig skal kommunerne pålægges en øget vurderingspligt i
forbindelse med udsættelsessagerne," forklarede velfærdsministeren
videre. Til skuffen med mere konkrete værktøjer kommunerne kan
benytte til forhindring af udsættelser, går ministerens tanker i
retning af, at de udsættelsestruede familier skal sættes under
administration og rådgivning. "Vi vil undersøge, om det er
hensigtsmæssigt og muligt, at kommunerne overtager administrationen
af overførselsindkomster og andre offentlige ydelser. Og
eksempelvis betaler boligstøtten direkte til udlejeren," sagde
Karen Jespersen.
Ingen regulering af kontanthjælpen
Men hvad med at regulere på eksempelvis start- og
kontanthjælpen? Var det ikke en mulighed? Det svarede Karen
Jespersen klart "nej" til. "Der er intet i den undersøgelse,
Socialforskningsinstituttet har gennemført af udsættelserne, der
peger på, at det skulle være nødvendigt. Og at det vil hjælpe,"
sagde hun. Karen Jespersen blev også spurgt, om ikke undersøgelsens
tal indikerer, at satserne er for lave? Blandt andet er 30 procent
af de udsatte på kontanthjælp, hvilket er en markant
overrepræsentation, og i undersøgelsen kan man også læse, at de
udsatte siden 2002 er blevet markant fattigere. Hertil svarede
velfædsministeren: "De fleste udsatte er lønarbejdere. Og det
forhold, at de udsatte er blevet fattigere, behøver ikke at hænge
sammen med, at indtægterne er blevet lavere. Det kan lige så godt
hænge sammen med, at nogen af dem, der tidligere havde højere
indkomster, nu tjener mere og ikke længere er i farezonen, eller at
de simpelthen er blevet bedre til at administrere deres
økonomi."
Skal løses med rådgivning
I stedet for kontanthjælp til de udsættelsestruede
foreslog ministeren forskellig rådgivningsvirksomhed, der skal
hjælpe de udsatte lejere til at administrere deres økonomi. "Jeg
forestiller mig blandt andet rådgivning i at forhindre gæld og i at
afvikle gæld, ligesom vi også vil se på øget og bedre vejledning om
boligstøtte, så vi sikrer, at de eksisterende regler udnyttes fuldt
ud," sagde Karen Jespersen. Enkelte af de påtænkte værktøjer vil
dog komme til at gå ud over den offentlige økonomi. Ifølge
ministeren overvejes det blandt andet at give mulighed for nye
beboerindskudslån trods gammelt uindfriet lån. Ligesom det også
overvejes at udvide mulighederne for flyttehjælp. I alt forventer
ministeren, at den samlede udgiftsramme til udvikling af kommunale
værktøjer og andre tiltag bliver på cirka 50 millioner kroner -
penge hun vil søge at hente i satspuljen.
Usikkerhed om tallene
Det opgjorte antal af udsættelsessager giver ikke et præcist
billede af, hvor mange husstande, der fysisk er blevet udsat af
deres bolig. Tallet dækker over de sager, hvor fogeden har afsagt
kendelse om udsættelse. Men i en del tilfælde gennemføres selve
fogedforretningen ikke. Eksempelvis fordi lejeren når at flytte
inden. Socialforskningsinstituttet har i forbindelse med
undersøgelsen af udsættelser også konstateret, at der kan være
sager, som er registreret mere end en gang, men som reelt dækker
over samme forhold. I forbindelse med undersøgelsen har
Socialforskningsinstituttet derfor nedskrevet tallet betydeligt.
Tallet for udsættelser af husstande i 2006 hedder i instituttets
undersøgelse eksempelvis kun 2.589, mens det i Domstolsstyrelsens
statistik hedder 4.465 Socialforskningsinstituttet har omvendt
erkendt, at deres tal er et minimumstal. Det vil sige, det dækker
over udsættelsesforretninger, instituttet er sikker på er
gennemført, og som ikke er dobbeltregistreret.
Sværere vilkår for de dårligst stillede
I samme periode, som antallet af udsættelser er eksploderet, har
regeringen gennemført en række initiativer, som har presset nogle
af de vanskeligst stillede voldsomt på økonomien:
• I begyndelsen af 2002 gennemfører regeringen den såkaldte
udlændinge-pakke. Den medfører blandt andet, at der for udlændinge
bliver gennemført strengere opholdskrav for at være berettiget til
kontanthjælp. Personer, der har børn, som opholder sig i udlandet,
kan ikke få kontant-hjælp efter forsørgersatsen. Der indføres en
lav starthjælp i stedet for den almindelige kontanthjælp. Man kan
ikke få revalideringsydelse, men kun starthjælp. Blandt andre
Center for Alternativ Samfunds Analyse, CASA, påpeger, at satserne
i starthjælpen er kommet ned under det, man reelt kan leve for i
Danmark.
• Den første januar 2004 træder loftet over kontanthjælpen i
kraft. Reglen medfører - som det ligger i ordet - at der bliver sat
et loft over kontanthjælpen, når man har fået kontanthjælp i seks
måneder. Fra da af kan den samlede økonomiske hjælp ikke overstige
de lofter, som er fastsat for de enkelte grupper. Det vil på
almindelig dansk sige, at kontanthjælpen, boligstøtten og den
særlige støtte til borgere med meget høje boligudgifter, tilsammen
højst må svare til det fastsatte loft. Cirka 30.000 mennesker
skønnes at ville blive berørt af loftet.
• Den 1. april 2007 træder 300-timers reglen i kraft. Reglen
medfører, at hvis et ægtepar har modtaget hjælp i to år eller mere,
så er det en betingelse for, at begge kan blive ved med at modtage
hjælp, at begge ægtefæller kan dokumentere, at de har haft 300
timers ordinært ustøttet arbejde inden for det seneste år. Ellers
kan de miste den enes kontanthjælp.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
maj 2008 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |