Antallet af udsættelser stiger for sjette år i træk

Af Regnar M. Nielsen

Antallet af folk, der sættes på gaden på grund af manglende betaling af huslejen, stiger stadig. Siden 2002, hvor domstolsstyrelsen begyndte at optælle antallet af sager, hvor landets fogedretter sætter lejere med huslejerestance ud af deres lejligheder, er tallet vokset dramatisk. 2007-tallet, som blev offentliggjort fredag den 4. april, var ingen undtagelse. Mens der i 2006 "kun" blev sat 4.465 husstande ud med børn, indbo og kæledyr, var antallet i 2007 steget til 4.615. I 2002, hvor man begyndte registreringerne, blev der udsat 2.919. Der er altså tale om en stigning på 58 procent på bare fem år.

Regeringen lancerer ny strategi
Fire dage efter de nye tal for udsættelser var kommet frem, offentliggjorde Socialforskningsinstituttet og Velfærdsministeriet i fællesskab rapporten "Hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig". Ved samme lejlighed præsenterede velfærdsminister Karen Jespersen de tiltag, regeringen vil sætte i værk for at vende udviklingen. "Vi skal i et moderne samfund slet ikke acceptere, at folk sættes ud af deres bolig. Hjemmet er af afgørende betydning for en tryg hverdag, og en udsættelse kan have store konsekvenser for de berørte," sagde ministeren ved den lejlighed. Og hun fortsatte: "Regeringen har derfor udviklet en strategi, som skal sikre en markant nedsættelse af antallet af udsættelser. Og nøglen til at få vendt udviklingen er, at vi sikrer en tidligere indsats fra kommunen, så hjælpen kommer, før det er for sent … før gælden bliver for stor og uoverskuelig." Og hun uddybede: "Mere konkret forestiller jeg mig, at udlejere skal pålægges pligt til at underrette kommunen om, at en husstand muligvis står over for en udsættelse. Hvornår i forløbet - om det er efter første eller anden rykker - må vi drøfte nærmere med boligorganisationer og kommuner." Ministeren erkendte i den sammenhæng, at regeringen er nødt til at forholde sig til, at det i dag lovmæssigt ikke er muligt for boligselskaberne at videregive den slags oplysninger. "For at sikre at kommunerne kan reagere hurtigere, skal det undersøges, om lejelovens rykkerfrister eventuelt skal forlænges. Men det er en hårfin balance. Det skal jo helst ikke resultere i en voldsom forøgelse af de udsatte lejeres gæld. Samtidig skal kommunerne pålægges en øget vurderingspligt i forbindelse med udsættelsessagerne," forklarede velfærdsministeren videre. Til skuffen med mere konkrete værktøjer kommunerne kan benytte til forhindring af udsættelser, går ministerens tanker i retning af, at de udsættelsestruede familier skal sættes under administration og rådgivning. "Vi vil undersøge, om det er hensigtsmæssigt og muligt, at kommunerne overtager administrationen af overførselsindkomster og andre offentlige ydelser. Og eksempelvis betaler boligstøtten direkte til udlejeren," sagde Karen Jespersen.

Ingen regulering af kontanthjælpen
Men hvad med at regulere på eksempelvis start- og kontanthjælpen? Var det ikke en mulighed? Det svarede Karen Jespersen klart "nej" til. "Der er intet i den undersøgelse, Socialforskningsinstituttet har gennemført af udsættelserne, der peger på, at det skulle være nødvendigt. Og at det vil hjælpe," sagde hun. Karen Jespersen blev også spurgt, om ikke undersøgelsens tal indikerer, at satserne er for lave? Blandt andet er 30 procent af de udsatte på kontanthjælp, hvilket er en markant overrepræsentation, og i undersøgelsen kan man også læse, at de udsatte siden 2002 er blevet markant fattigere. Hertil svarede velfædsministeren: "De fleste udsatte er lønarbejdere. Og det forhold, at de udsatte er blevet fattigere, behøver ikke at hænge sammen med, at indtægterne er blevet lavere. Det kan lige så godt hænge sammen med, at nogen af dem, der tidligere havde højere indkomster, nu tjener mere og ikke længere er i farezonen, eller at de simpelthen er blevet bedre til at administrere deres økonomi."

Skal løses med rådgivning
I stedet for kontanthjælp til de udsættelsestruede foreslog ministeren forskellig rådgivningsvirksomhed, der skal hjælpe de udsatte lejere til at administrere deres økonomi. "Jeg forestiller mig blandt andet rådgivning i at forhindre gæld og i at afvikle gæld, ligesom vi også vil se på øget og bedre vejledning om boligstøtte, så vi sikrer, at de eksisterende regler udnyttes fuldt ud," sagde Karen Jespersen. Enkelte af de påtænkte værktøjer vil dog komme til at gå ud over den offentlige økonomi. Ifølge ministeren overvejes det blandt andet at give mulighed for nye beboerindskudslån trods gammelt uindfriet lån. Ligesom det også overvejes at udvide mulighederne for flyttehjælp. I alt forventer ministeren, at den samlede udgiftsramme til udvikling af kommunale værktøjer og andre tiltag bliver på cirka 50 millioner kroner - penge hun vil søge at hente i satspuljen.

Usikkerhed om tallene

Det opgjorte antal af udsættelsessager giver ikke et præcist billede af, hvor mange husstande, der fysisk er blevet udsat af deres bolig. Tallet dækker over de sager, hvor fogeden har afsagt kendelse om udsættelse. Men i en del tilfælde gennemføres selve fogedforretningen ikke. Eksempelvis fordi lejeren når at flytte inden. Socialforskningsinstituttet har i forbindelse med undersøgelsen af udsættelser også konstateret, at der kan være sager, som er registreret mere end en gang, men som reelt dækker over samme forhold. I forbindelse med undersøgelsen har Socialforskningsinstituttet derfor nedskrevet tallet betydeligt. Tallet for udsættelser af husstande i 2006 hedder i instituttets undersøgelse eksempelvis kun 2.589, mens det i Domstolsstyrelsens statistik hedder 4.465 Socialforskningsinstituttet har omvendt erkendt, at deres tal er et minimumstal. Det vil sige, det dækker over udsættelsesforretninger, instituttet er sikker på er gennemført, og som ikke er dobbeltregistreret.

Sværere vilkår for de dårligst stillede

I samme periode, som antallet af udsættelser er eksploderet, har regeringen gennemført en række initiativer, som har presset nogle af de vanskeligst stillede voldsomt på økonomien:
• I begyndelsen af 2002 gennemfører regeringen den såkaldte udlændinge-pakke. Den medfører blandt andet, at der for udlændinge bliver gennemført strengere opholdskrav for at være berettiget til kontanthjælp. Personer, der har børn, som opholder sig i udlandet, kan ikke få kontant-hjælp efter forsørgersatsen. Der indføres en lav starthjælp i stedet for den almindelige kontanthjælp. Man kan ikke få revalideringsydelse, men kun starthjælp. Blandt andre Center for Alternativ Samfunds Analyse, CASA, påpeger, at satserne i starthjælpen er kommet ned under det, man reelt kan leve for i Danmark.
• Den første januar 2004 træder loftet over kontanthjælpen i kraft. Reglen medfører - som det ligger i ordet - at der bliver sat et loft over kontanthjælpen, når man har fået kontanthjælp i seks måneder. Fra da af kan den samlede økonomiske hjælp ikke overstige de lofter, som er fastsat for de enkelte grupper. Det vil på almindelig dansk sige, at kontanthjælpen, boligstøtten og den særlige støtte til borgere med meget høje boligudgifter, tilsammen højst må svare til det fastsatte loft. Cirka 30.000 mennesker skønnes at ville blive berørt af loftet.
• Den 1. april 2007 træder 300-timers reglen i kraft. Reglen medfører, at hvis et ægtepar har modtaget hjælp i to år eller mere, så er det en betingelse for, at begge kan blive ved med at modtage hjælp, at begge ægtefæller kan dokumentere, at de har haft 300 timers ordinært ustøttet arbejde inden for det seneste år. Ellers kan de miste den enes kontanthjælp.