• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Dødsbo efterlod enorm vandregning

For næsten hvert minut af 2007 brugte en lejer i Odense 3 ½ liter vand.

Af Jørn Nyvang

Beboeren vidste det ikke, for hun var dement. Men efter at hun døde 20. december samme år, fik Odense Andelsboligforening det at vide i form af en regning. Dén har OAB nu valgt at betale. Regningen lød på 63.589,35 kr. og dækkede over både forbrug og vandafledningsafgift. Damens vandforbrug i 2007 nåede op på 1.823 kubikmeter. Årsagen var et ødelagt toilet. Det var først blevet repareret om efteråret, da damens eneste kontakt med omverdenen (en taxichauffør, som kom hos hende en gang om ugen) opdagede problemet. OAB fandt ikke regningen rimelig. Der var nemlig individuel afregning for vand i afdelingen. Men da der ikke var stophane ved den enkelte bolig, måtte OAB tage til efterretning, at afdelingen skal betale. Og den kunne ikke modregne i flytteopgørelsen, for dødsboet viste sig at være insolvent. Det samme kan ske for boligafdelinger over hele landet, påpeger OAB's direktør, Lars Andersen. Han vil undgå gentagelser. Ikke ved at få stophaner ved alle boliger, for det vil være for dyrt. Derimod vil Lars Andersen forhindre gentagelser ved at indgå en aftale med Odense Vandselskab om at tage denne type problemer i opløbet.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: februar 2009
Senest opdateret: august 2010