En balanceret boligpolitik: Et sjældent godt tilbud om hjælp

Af Regnar M. Nielsen

Den offensive stil er kernen i det boligpolitiske udspil: "En balanceret boligpolitik," som Boligselskabernes Landsforening har udgivet. Og det, boligorganisationerne kan, er ikke mindst at hjælpe regeringen. Gives der bedre muligheder for renoveringer og moderniseres reglerne for nybyggeri, så kan den almene boligsektor yde et væsentligt og helt nødvendigt bidrag til regeringens nye vision, hvor Danmark skal være i verdenseliten, når det gælder grøn klimapolitik. Regeringen har for tre år siden udstukket en plejeboliggaranti. Den kan de almene boligorganisationer opfylde, hvis bare reglerne om nybyggeri gøres tidssvarende. Den almene boligsektor kan ligeledes yde en væsentlig indsats i kampen mod social polarisering og de utrygge forhold med bilafbrændinger og sågar skyderier, der er opstået i mange boligområder. Men det vil kræve, at staten og regeringen er villig til at gå foran med en bred indsats og udviser samarbejdsvilje. Endelig kan de almene boligorganisationer gøre det, de er allerbedst til. De kan selv i de større byer tilbyde alle slags mennesker en god lejebolig til en overkommelig husleje, hvis altså bare planloven moderniseres lidt. Boligen har plukket i oplægget:

Vi kan opfylde plejeboliggarantien

Den 1. januar træder regeringens plejeboliggaranti i kraft. Halvdelen af landets kommuner har allerede meldt ud, at de ikke kan opfylde den, fordi de har for få boliger, og de boliger, kommunerne har, er for en stor dels vedkommende stærkt utidssvarende. Der mangler tilsvarende i tusindvis af ordentlige boliger til handicappede. De almene boligorganisationer kan levere det, regeringen har lovet, hvis maksimumbeløbet afskaffes, og der bliver givet adgang til en mere gunstig finansiering, som kan sikre overkommelige huslejer. Tusindvis af ældres indflytning i en plejebolig kan i øvrigt udsættes betydeligt, hvis investeringerne i tilgængelighed styrkes. Landsbyggefonden skal have lov til at øge sin ramme for investeringer i tilgængelighed. Ligesom staten også selv bør bidrage med penge.

Trygheden tilbage i udsatte boligområder

De almene boliger er et tilbud om gode boliger til alle - også de familier, der ikke kan finde en bolig på anden måde. I bestemte boligområder er balancen mellem velfungerende og svage beboere tippet. Velfungerende ressourcestærke familier flytter væk, og ikke så ressourcestærke flytter ind. Ofte er urolighederne i boligområderne en konsekvens af, at boligområdet er for socialt belastet. Regeringen har lovet, at den vil komme beboerne i de udsatte områder til undsætning. De almene boligorganisationer kan støtte den indsats. Men det kræver, at staten går i spidsen med en ny og målrettet strategisk indsats. En indsats, der skal sikre, at de mange uden for erhverv kommer i arbejde. Tilsvarende skal der opbygges et bredere elevgrundlag i de udsatte boligområders folkeskoler. Det er i det hele taget de mange udviklingstruede børn, der skal gøres en særlig indsats for at få samlet op.

Gode og tidssvarende boliger til en overkommelig husleje til alle

Alment byggeri er indbegrebet af noget solidt og vedligeholdt. Der bliver taget hånd om huse og friarealer. Men en kombination af almindeligt slid, ælde, øgede krav til boligens kvalitet og sociale problemer gør, at mange boligområder i dag ikke længere er attraktive. Hvis ikke der sker den nødvendige modernisering, som svarer til moderne menneskers krav, så vil boligområderne miste endnu mere konkurrenceevne, og den sociale polarisering vil fortsat vokse. De almene boligorganisationer kan også i fremtiden sikre alle en god og tidssvarende bolig til en overkommelig husleje, hvis Landsbyggefonden får lov til mindst at fordoble rammen for renoveringsstøtte, der i dag er på årligt 2,4 milliarder kroner. Det vil sikre de nødvendige penge til forbedring af både boligernes fysiske fremtoning, sundhedstilstand og energiforbrug. Omfanget af opgaven er så stor, at staten skal engagere sig aktivt i renoveringen og fornyelsen af den almene boligsektor, så det ikke er de almene beboere, som alene skal løfte denne væsentlige opgave i velfærdssamfundet. Mange steder er der stor boligmangel. Her er det ikke nok at hæve maksimumbeløbet. Huslejen bliver stadig for høj. Her er regeringen nødt til at gøre planloven mere smidig, så det eksempelvis bliver muligt for kommunerne at sælge grunde til en pris, som gør det muligt at opføre boliger til boligsociale formål.

Den almene boligsektor kan gøre regeringens klimapolitik til virkelighed

Energiforbruget i de over 550.000 almene boliger kan og skal nedbringes markant. Der er i den almene sektor en lang tradition for at have mod og lyst til at eksperimentere. Og den velorganiserede almene sektor kan meget effektivt omsætte en ekstra indsats i store energibesparelser. En ekstra indsat kan dog desværre ikke komme ud af ingenting. Det kan ikke lade sig gøre at bygge miljørigtigt nybyggeri inden for maksimumbeløbet. Det skal afskaffes og erstattes af en styring, der bygger på et totaløkonomisk princip. Byggesummen skal fortsat beregnes efter, at huslejen ikke må blive for høj. Til gengæld skal blandt andet de besparelser, der senere kommer i forholdt til energiforbruget, også medregnes. Allerede i dag går mere end en tredjedel af Landsbyggefondens renoveringsstøtte til forbedrede klimaskærme, øget isolering, inddækning, opsætning af solceller og andre tiltag, som vil forbedre ejendommenes fremtidige energiregnskaber betydeligt. Men det er slet ikke alle de afdelinger, der trænger, som kan få tilskud. Og skal energibesparelserne i de nyrestaurerede afdelinger op i nærheden af de 75 % besparelser, som i 2020 forventes af nybyggeriet, så skal Landsbyggefonden have øget investeringsrammen meget betydeligt. For at sikre beboerne, som jo i sidste ende bestemmer, hvilken renovering, der skal foretages, mod tab, skal Landsbyggefonden have lov til at oprette en garantiordning, som garanterer beboerne, at lovede energibesparelser i forbindelse med renoveringer også realiseres. For også at sikre at klimaet i boligerne bliver bedre og sundere, skal der blandt andet satses mere på forskning i indeklimaproblemer, årsager, konsekvenser og løsningsmuligheder.