Færre fritidstilbud i udsatte boligområder

Af Regnar M. Nielsen

Det er svært at komme til at dyrke sin ynglingssportsgren i de udsatte boligområder i Århus. Der er ganske enkelt for få foreninger, og dem der er, lider kraftigt under mangel på frivillige. Og de frivillige, der er, mangler basale forudsætninger i forhold til at tackle udfordringerne med ofte stærkt udadreagerende børn og ikke mindst den manglende forældreopbakning. At komme til den næste fodboldkamp er ofte en næsten uovervindelig udfordring fordi, der ikke er forældre, der stiller med biler. Og børnene bruger kun i meget beskedent omfang de klubber, der ligger uden for deres eget boligområde. Det fremgår af en omfattende undersøgelse Det Boligsociale Fællessekretariat i Århus har lavet af børn og unges fritidsliv i en række udsatte boligområder i Århus.

Dårlig dækningsgrad Med et svagt, nogen steder næsten ikke fungerende foreningsliv, er meget af børnenes fritidsliv lagt i hænderne på de kommunale klubtilbud. Og det ser heller ikke for godt ud. Der er i de udsatte boligområder betydeligt færre pladser til mange flere børn, end det er tilfældet i det øvrige Århus. Dækningsgraden af FU-fritidstilbud i Århus generelt er knap 32 procent. I Herredsvang er den til sammenligning 6,5. Og de pladser der er, er ofte uopnåelige for børnene på grund af for høje kontingenter. Tilskud til de økonomisk svageste familier, synes dog at have sikret mange af de svageste børn en plads. Men det så til gengæld i et sådant omfang, at klubberne har fået social slagside, fordi børnene fra de lidt bedre stillede familier holder sig væk. Dermed er mange rollemodeller væk. Mange af de kommunale klubtilbud døjer i tilgift med et betændt image. Børnene i de udsatte boligområder er i øvrigt i vid udstrækning stærkt handicappet i forhold til at benytte sig af tilbuddene, fordi de går i skoler i andre dele af byen. De kan ikke nå det på grund af transporten. De kender ikke længere så mange i deres eget lokalområde. Andre bliver holdt udenfor, fordi de lokale skolebørn ikke synes, de hører til.

Boligorganisationer må med i arbejdet Det Boligsociale Fællessekretariat har på baggrund af rapporten udarbejdet en række anbefalinger. "Undersøgelsen bekræfter desværre med al tydelighed, at de fornemmelser, vi på forhånd havde, om at det ikke går så godt, holder stik. Og at det vil kræve store indsatser af alle aktører i områderne at få rettet op på det," siger Jens Møller, der er leder af Det Boligsociale fællessekretariat i Århus. "Hvis foreningslivet i disse områder overhovedet skal overleve, så skal de tilføres øgede og professionelle ressourcer i forhold til både at klare opgaverne og de ofte vanskelige børn og unge, som jo også vil være repræsenteret. Også boligorganisationerne må gå ind i arbejdet. Eventuelt i forhold til at rekruttere flere voksne til foreningerne og måske også med midler, siger han. Derudover anbefales blandt andet fjernelser af kontingenter på klubber, bedre fysiske rammer og en større og mere målrettet indsats i forhold til pendlerbørnene.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen fra Det Boligsociale Fællessekretariat har målt omfangen og brugen af kommunale og foreningsbaserede fritidstilbud til børn og unge i Viby syd, Bispehaven, Herredsvang, Gellerup/Toveshøj. Den er gennemført i perioden marts til maj i år ved hjælp af interviews, med nøgleaktører på børne- og ungerådet samt forskellige data fra kommunen og Danmarks Statistik.