Firecifret skattebeløb retur pr. beboer
De første boligorganisationer har opgjort deres krav om
tilbagebetaling af moms og lønsumsafgifter, som skattevæsenet
uberettiget har opkrævet.
Af Jørn Nyvang
Her er en lun økonomisk nyhed til beboerne i Boligselskabet
Danbo på Als. Hver af dem kan typisk se frem til, at 2.450 kr. af
kommende års husleje er betalt på forhånd. Beløbet svarer til, hvad
Danbo kræver i tilbagebetaling fra skattevæsenet for uberettiget
opkrævet moms og lønsumsafgifter. Danbo har som en af de første
boligorganisationer opgjort sit krav, efter at Højesteret
underkendte Skats ret til at opkræve lønsumsafgift (5,33 procent)
for administration af egne boliger og moms (25 procent) for
ejendomsfunktionærer. Skat har nu bedt boligorganisationerne om at
opgøre deres krav og givet dem en frist til 5. november. Der kan
kræves tilbagebetaling for lønsumsafgift helt tilbage til 1996 og
for moms tilbage til 2005. I begge tilfælde med tillæg af renter.
Tilbagebetalingerne skal fordeles mellem afdelingerne i forhold til
deres administrationsbidrag, fremgår det af nyhedsbrevet BL
informerer fra Boligselskabernes Landsforening.
Todelt krav på Als Danbos krav om
tilbagebetaling af lønsumsafgift er på knap 2,5 mio. kr. eller
1.626 kr. pr. lejemål. Dertil kommer et krav om tilbagebetaling af
moms på 1 ¼ mio. kr. eller 8.24 kr. pr. lejemål. Hvad angår
moms-kravet, er Danbo atypisk. Danbo var en af få
boligorganisationer, som under sagen undlod at følge BL's råd om at
lade ejendomsfunktionærer ansætte direkte ved de afdelinger, de
servicerede. Ved at følge rådet slap de allerede dengang for at
skulle betale momsen.
God grund til forskelle Også Odense
AndelsBoligforening har opgjort sit krav til Skat. Her drejer
beløbet sig alene om lønsumsafgift. OAB har opgjort kravet til 4,4
mio. kr., svarende til 888 kr. pr. lejemål. Tilbagebetalingen for
lønsumsafgift pr. lejemål er dermed kun godt det halve hos OAB som
hos Danbo. Det kommer ikke bag på administrationschef Ole Toft
Hansen, OAB, at der optræder sådanne udsving.
"Boligorganisationerne har håndteret betalingen forskelligt i de
mellemliggende år. For eksempel har nogle ment, at de skulle betale
fuld lønsumsafgift for alt. Altså inklusive
udlejningsmedarbejderne. Og det har vi ikke gjort," udtaler Ole
Toft Hansen. Omvendt kan der være boligorganisationer, der ikke har
mulighed for at dokumentere deres krav for alle de år, hvor de har
betalt uberettiget lønsumsafgift. Ole Toft Hansen minder om, at
bogføringsloven kun stiller krav om at gemme bilag fem år tilbage.
Her glæder OAB sig over at have kunnet finde dokumentation helt
tilbage til 1996.
Flere penge end ventet Rundt om i den almene
boligsektor gisnes der om, hvor stor dens samlede tilbagebetaling
bliver. Umiddelbart efter Højesterets dom nåede Boligen gennem en
hurtig udregning frem til, at der kunne være tale om 141 mio. kr. i
lønsumsafgifter. Men dengang var der ikke regnet med muligheden for
at stille krav helt tilbage til 1996. Meget tyder på, at den
samlede tilbagebetaling bliver væsentligt større. Omsætter man
kravene fra Danbo og OAB til alle 300.000 almene boliger, som
administreres af egen organisation, vil summen for lønsumsafgifter
alene ligge et sted mellem 266 og 488 mio. kr.
Revisorer i spil
Boligselskabernes Landsforening rader sine medlemmer til at
inddrage deres revisorer, hvis de har krav pa at fa lonsumsafgift
og/eller moms retur. Og det er netop, hvad to af dem, Boligen har
talt med, vil gore. "Efter mit skon er det et millionbelob, vi
snakker om hos os. Men det bliver et detektivarbejde at beregne det
nojagtige belob," siger direktor V. Malte Nielsen, Boligforeningen
Vesterport i Frederikshavn. "Vi bliver nodt til at fa vor revisor
ind over. Og siden folger opgaven med at finde en fordeling pa de
respektive afdelinger. Det bliver et storre arbejde. Men vi skal
naturligvis ikke beklage os, nar vi far nogle penge tilbage," siger
direktor Henning Kirk Christensen, Boligforeningen Hojstrup i
Odense.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
juni 2009 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |