• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Fodring af katte udløser advarsel

Enkelte beboere i Søndersøparken i Søndersø i Boligforeningen Højstrup har fået en skriftlig advarsel for systematisk at fodre katte i boligkvarteret.

Af Samina Usman

Faktisk har problemet stået på i omkring ti år, og boligforeningen har med jævne mellemrum skrevet til alle beboere om ikke at fodre kattene. Kattebestanden er vokset, og i dag vrimler omkring 50-60 syge herreløse katte rundt i området. Men nu har boligforeningen omsider konstateret, hvilke beboere der fodrer kattene og har derfor sendt en advarsel ud til de pågældende beboere om, at de rent faktisk tilsidesætter husordenen. "De må gerne holde én kat, men når beboerne fodrer kattene ude i haven, så tolker vi, at de har mere end en kat. Jeg kan godt forstå, at beboerne synes, det er synd for de syge herreløse katte, men det løser ikke problemet. På langt sigt er der indavl, og det kommer der flere syge katte ud af," siger administrationschef Jens Pilholm, Boligforeningen Højstrup.

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: oktober 2009
Senest opdateret: august 2010