• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Forlig om tilskud til renovering

Efter en del tumult blev regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kort tid før Boligens deadline alligevel enige om en tilskudsordning på halvanden milliard kroner til boligrenoveringer.

Af Michael Thorberg

Ordningen betyder, at der kan gives tilskud på 40 % af arbejdslønnen til renoveringer, dog maksimalt 15.000 kr. pr. bolig. Herudover kan der også gives tilskud på 20 % til materialer i forbindelse med energibesparende arbejder - dog maksimalt 10.000 kr. pr. bolig. Der kan søges om tilskud i hele 2009, så længe puljen rækker. Der gives tilskud i den rækkefølge, som ansøgningerne indsendes efter "først til mølle-princippet". Der er dog ikke lige adgang til pengene for alle boligtyper. Beboere i ejerlejligheder, andelsboliger og i udlejningsejendomme (såvel almene som private) kan kun søge om tilskud til arbejder i de indre rammer af boligen, som er omfattet af de pågældende beboeres råderet. Det betyder med andre ord, at der eksempelvis ikke kan søges tilskud til almene boligafdelinger, som ønsker at udskifte vinduer eller andre kollektive arbejder på klimaskærmen m.v. Omvendt kan ejere af parcel-, række- og kædehuse søge tilskud til alle arbejder såvel indendørs som uden på bygningen - dog undtaget særlige energislugende arbejder som sauna m.v. samt andre haveanlæg. Forskelsbehandlingen af ejere og lejere har BL's formand, Palle Adamsen, tidligere advaret skarpt imod i en pressemeddelelse, da de første forlydender om en mulig tilskudsordning blev kendt.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: april 2009
Senest opdateret: august 2010