Her brydes den sociale arv

Af Regnar M. Nielsen Foto: Lars Bech

I dag tager 76 procent af alle unge en kompetencegivende uddannelse. Men er man blevet mor og alene i en for tidlig alder, svinder mulighederne for uddannelse og karriere betydeligt. Kun 22 procent af alle unge kvinder, der bliver mødre som teenagere, gennemfører en kompetancegivende uddannelse. Alexandrakollegiet i Valby er forbeholdt unge enlige mødre. Her har man siden kollegiets start i 2002 haft 28 logerende. De har alle gennemført eller er i gang med et uddannelsesforløb. Det på trods af at det for ingen af de unge kvinders vedkommende stod skrevet i stjernerne, at de skulle have en uddannelse overhovedet. Det er kvinder, der alle har haft en ekstrem svær opvækst i familier, hvor forældrene selv havde problemer med eksempelvis skilsmisser, psykisk sygdom, vold og misbrug. Cirka en tredjedel af kollegiets unge mødre har været anbragt uden for eget hjem i løbet af deres opvækst. En del af de unge kvinder har selv været ude i misbrug. De har været gennem mobning og hyppige skoleskift. Og da de troede, de fandt kærligheden, blev de gravide, fik barn og måtte for rigtig manges vedkommende igennem et meget vanskeligt forhold, hvor de var udsat for vold og ophold på krisecentre med mere.

Udfordringer og problemer Rammen for den absolutte drejning til det bedre i de udsatte unge kvinders liv er Alexandrakollegiet. Det er oprindeligt grundlagt af Mødrehjælpen, der i mange år har konstateret, at det er uhyggeligt svært at hjælpe helt unge mødre på vej til et godt liv for dem selv og deres børn. Udfordringerne og problemerne for de unge kvinder synes simpelthen for massive og komplekse. Syddansk Universitet gennemførte derfor i slutningen af 90'erne en spørgeskemaundersøgelse blandt unge enlige mødre, som skulle kortlægge de unge kvinders store udfordringer. "Undersøgelsen viste, at fattigdom er et stort problem. De unge kvinder lever typisk af kontanthjælp eller SU. De har måske været nødt til at flytte op til flere gange. Det koster mange penge. At finde en god og billig bolig er de fleste steder næsten umuligt. Og i løbet af typisk to år står rigtig mange med en gæld på 100.000 kroner. Dertil kommer alle hverdagens fortrædeligheder med syge børn, der koster fravær fra skole eller arbejde. Manglen på oplevelser. Man er i fritiden bundet af at være hjemme ved barn eller børn. Af samme grund kan man heller ikke opbygge et bare nogenlunde fornuftigt netværk," forklarer Lisbeth Ernager, som er forstander på Alexandrakollegiet. "På baggrund af undersøgelsen udviklede Mødrehjælpen ideen om et specialkollegium for unge mødre, der kan dække de unge kvinders behov. Og via hjælp fra private investorer skabte Mødrehjælpen stedet her med plads til 11 unge kvinder med børn, som daværende prinsesse Alexandra indviede i 2002," fortsætter hun.

Feminin omsorg Og Alexandrakollegiet er et helt særligt sted. Her emmer det af engagement, hjælpsomhed samt feminint håndelag og omsorg. Ud over fornuftige boliger til de små familier, der typisk består af mor og barn, består den fysiske ramme af blandt andet et stort lyst fællesrum med plads til 30 spisende personer, et legeværelse, man som barn kun kunne drømme om - Ikke kun på grund af legetøjet og de kørende tegnefilm - men fordi der altid er voksne med tid og lyst til at lege. Der er overalt blomstrede gardiner, rigtige blomster og hundredvis af detaljer, som vidner om, at vi er i et hus indrettet af kvinder for kvinder. Og hvad de 11 unge kvinder tidligere i livet har manglet af omsorg gøres der her et reelt forsøg på at kompensere for. Et personale, der udover den på stedet boende forstanderinde, Lisbeth Ernager, består af fire socialrådgivere og pædagoger samt et korps på cirka 20 frivillige, der står målrettet på spring for at hjælpe de unge mødre til at finde deres egen vej til et godt liv.

Barrierer "Stedet her er indrettet til at løse de fælles barrierer de unge kvinder har i deres liv. Det vil sige, her er et godt sted at bo, økonomien hænger sammen. Man får sine børn passet, når de er syge, og her er et netværk, som både består af kvinder i samme situation samt personalet, der reelt kan yde hjælp i forhold til de praktiske problemer med økonomi, uddannelse og lignende. Endelig er der de mange fantastiske frivillige, som gør alt fra at passe børnene til at være mentor og forbilleder for de unge kvinder," forklarer Lisbeth Ernager. "Ud over de fælles barrierer, gør vi også alt, hvad vi kan for at hjælpe de unge kvinder igennem deres individuelle barrierer, som kan være nedbrudte familierelationer, voldelige ekskærester, manglende færdigheder i forhold til helt banale ting som at holde orden og gøre rent, fortsætter hun. Kravene til de unge kvinder er omvendt enkle og overskuelige men også krystalklare. "De skal passe deres uddannelse. Og det gør de. Nogen er i gang med en niende klasse, som de aldrig har fået gjort færdig. Andre er i gang med HF, gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse og andre med en videregående uddannelse, forklarer Lisbeth Ernager. Og uddannet bliver de. Af de i alt 28 nuværende og tidligere kollegianere er 10 færdiguddannede og selvforsørgende. To er blevet pædagoger, en laborant, en politiassistent, andre butiksassistenter og en enkelt cand.it. De resterende er alle på enten barsel eller under uddannelse.

Den sociale arv knækkes Et ophold på Alexandrakollegiet er ikke billigt. Kommunen skal bevillige opholdet. Det koster 30.000 om måneden pr. ung mor. Og hun og hendes barn skal typisk bo der i tre, fire eller måske endda fem år. Men det er en god investering. AErådet har lavet en undersøgelse, der viser, at risikoen for at være på offentlig forsørgelse resten af livet stiger voldsomt, hvis man som ung mor på under 25 år har været på kontanthjælp. Og går det galt i en af de små familier, og barnet senere må fjernes med alvorlige problemer, så koster opholdet på en døgninstitution ifølge Kommunernes Landsforening 75.000 kroner om måneden. Når vi i det hele taget har fat i de unge mødres børn, så vover Boligen pelsen og konstaterer, at Alexandrakollegiet den nødeknækker, der knækker den sociale arv, som ellers næsten har karakter af naturlov. På Alexandra-kollegiet bor der unge kvinder, som ofte er døtre af forældre, der er faldet gennem maskerne i det sociale sikkerhedsnet. De har selv været på vej men er i flere sammenhænge reddet i land. De sikres uddannelse, job og deres børn får en tryg, omsorgsfuld opvækst. Og i takt med at deres selvværd stiger med sejrene, bliver de også mere kræsne, når de skal finde den rigtige kæreste.

Når man bliver mor som 14-årig

Kimie er en af foreløbig 28 unge mødre, Alexandrekollegiet har hjulpet til et bedre liv for hende og sønnen Gabriel.

Udover at hun er køn, er hun svær at vurdere … Hun er 19 år men udstråler i sjælden grad sikkerhed og fasthed, som man ellers kun forventer af mennesker med længere livserfaring. Den tilstedeværende forstanderindes agtpågivenhed og varsomhed vidner dog tydeligvis om en betydelig skrøbelighed. Hun hedder Kimie Jensen og er mor til Gabriel på fire år, som hun fik, da hun var 14. Efter et turbulent liv bor hun nu i trygge rammer på Alexandrakollegiet. Hun vil ud i verden og hjælpe dem, der har det dårligt … Måske som sygeplejerske.

Fanget af teenageroprør "Begge mine forældre var stofmisbrugere. Derfor blev jeg fjernet fra dem, da jeg var to," forklarer Kimie Jensen. Efter fjernelsen fra forældrene flytter hun ind hos en plejefamilie på Lolland, hvor hun bor, indtil hun bliver 13. "Da blev jeg ramt og tændt af det store teenager-oprør. Der skulle jeg ikke være mere, jeg pakkede min kuffert og flyttede til København," forklarer hun og understreger, at hun i dag har det bedst tænkelige forhold til sin plejefamilie. Den tydeligvis godt begavede Kimie endte efter et ophold på en akutinstitution på Bagsværd Kostskole. Det blev dog kun til et ganske kort uddannelsesforløb, som blev afbrudt, da det blev konstateret, at den kun 14-årige Kimie Jensen var gravid. Hun kom tilbage på akutinstitutionen, hvor hun var gennem det meste af sin graviditet." "Efter et omfattende udredningsforløb endte det med, at jeg, da Gabriel var et halvt år, flyttede sammen med Kimies far i en lejlighed i København. Men det gik slet ikke, og efter et år flyttede jeg for mig selv," forklarer Kimie Jensen. Den efterhånden 16-årige Kimie bor nu alene sammen med Gabriel, læser HF og føler, at hun nu i forhold til de kommunale myndigheder skal bevise, at alt er i den skønneste orden, da hun ellers risikerer at miste sin søn. "Det gik i et år. Jeg blev færdig med første år. Men så kørte jeg træt … helt træt. Jeg manglede oplevelser, venner - alt og droppede ud af skolen. Jeg prøvede to gange mere men det gik ikke", forklarer Kimie Jensen. Nu er Kimie for første gang i spil i forhold til en plads på Alexandrakollegiet. Men på trods af at sagsbehandleren vurderer, at Kimie og Gabriel vil profitere af et ophold på kollegiet, giver kommunen afslag. Først da Kimie flytter kommune og trods angst for truslen om, at Gabriel måske bliver taget fra hende henvender hun sig hos sin nye familierådgiver, og der sker noget. "Hun tog min historie meget alvorligt og var meget ked af, at den tidligere kommune havde givet mig en så definitiv opfattelse af konsekvenserne," forklarer Kimie Jensen.

Som en familie Familierådgiveren sikrede Kimie Jensen og Gabriel en plads på Alexandrakollegiet, hvor de nu har boet i mere end et år. Trygheden er genvundet. Og Kimie Jensen er atter i gang med HF. "Det er som at komme hjem til en familie. Her er nogen, der reelt bekymrer sig for en. Nogen at drikke te med. Nogen at kæmpe sammen med," siger hun tankefuldt. "Jeg ville have klaret mig uden Alexandrakollegiet. Men det ville have sat overlæggeren for mine ambitioner betydeligt lavere uden," fortsætter hun. Kimie Jensen har ikke besluttet, hvad hun vil. Kun at det skal handle om at hjælpe andre mennesker, som har det værre end hende selv. "Måske bliver det i Afrika som sygeplejerske, hvor jeg har mulighed for at opleve verden og samtidig bruge mine evner og ressourcer, hvor der virkelig er brug for mig," siger hun.

Fakta om puljen til kollegierne:

Der er i satspuljen for 2008 bevilliget 50,4 mio. kr. til dækning af udgifterne ved ambulante tilbud til sårbare unge enlige mødre, som skal i gang med eller fastholdes i en uddannelse. En del af forliget er, at en del af midlerne skal bruges på opførelse af kollegier som Alexandra-kollegiet. Kollegierne skal bygges som almene ungdomsboliger efter de normale regler - dog med dispensation på udlejningsregler og dispensation på boligstørrelse. Ud over boligerne forudsættes kommunerne at tilvejebringe et tilknyttet serviceareal. Tilskuddet til de ambulante tilbud går typisk til lønninger og andet til driften af kollegierne, idet der forudsættes ansat egentligt personale. Frist for ansøgninger er meget snæver til den 30. april 2009. Kan være en ansøgning baseret på en aftale mellem kommune, boligorganisation og selvejende institution som Mødrehjælpen, mens selve ansøgningen om godkendelse som ungdomsboligtilsagn kan afvente normal sagsbehandling og projektering.

Vejledning om ordningen på www.social.dk/projekt_stoette.html se under ansøgningsmateriale