Her brydes den sociale arv
Special-kollegium i Valby har exceptionelle resultater i forhold
til at hjælpe unge udsatte alene-mødre og deres børn videre i
livet. Nu vil et flertal i Folketinget bygge flere kollegier af
samme slags. Det er den almene boligsektor, der skal stå for
byggeriet.
Af Regnar M. Nielsen Foto: Lars Bech
I dag tager 76 procent af alle unge en kompetencegivende
uddannelse. Men er man blevet mor og alene i en for tidlig alder,
svinder mulighederne for uddannelse og karriere betydeligt. Kun 22
procent af alle unge kvinder, der bliver mødre som teenagere,
gennemfører en kompetancegivende uddannelse. Alexandrakollegiet i
Valby er forbeholdt unge enlige mødre. Her har man siden kollegiets
start i 2002 haft 28 logerende. De har alle gennemført eller er i
gang med et uddannelsesforløb. Det på trods af at det for ingen af
de unge kvinders vedkommende stod skrevet i stjernerne, at de
skulle have en uddannelse overhovedet. Det er kvinder, der alle har
haft en ekstrem svær opvækst i familier, hvor forældrene selv havde
problemer med eksempelvis skilsmisser, psykisk sygdom, vold og
misbrug. Cirka en tredjedel af kollegiets unge mødre har været
anbragt uden for eget hjem i løbet af deres opvækst. En del af de
unge kvinder har selv været ude i misbrug. De har været gennem
mobning og hyppige skoleskift. Og da de troede, de fandt
kærligheden, blev de gravide, fik barn og måtte for rigtig manges
vedkommende igennem et meget vanskeligt forhold, hvor de var udsat
for vold og ophold på krisecentre med mere.
Udfordringer og problemer Rammen for den
absolutte drejning til det bedre i de udsatte unge kvinders liv er
Alexandrakollegiet. Det er oprindeligt grundlagt af Mødrehjælpen,
der i mange år har konstateret, at det er uhyggeligt svært at
hjælpe helt unge mødre på vej til et godt liv for dem selv og deres
børn. Udfordringerne og problemerne for de unge kvinder synes
simpelthen for massive og komplekse. Syddansk Universitet
gennemførte derfor i slutningen af 90'erne en
spørgeskemaundersøgelse blandt unge enlige mødre, som skulle
kortlægge de unge kvinders store udfordringer. "Undersøgelsen
viste, at fattigdom er et stort problem. De unge kvinder lever
typisk af kontanthjælp eller SU. De har måske været nødt til at
flytte op til flere gange. Det koster mange penge. At finde en god
og billig bolig er de fleste steder næsten umuligt. Og i løbet af
typisk to år står rigtig mange med en gæld på 100.000 kroner.
Dertil kommer alle hverdagens fortrædeligheder med syge børn, der
koster fravær fra skole eller arbejde. Manglen på oplevelser. Man
er i fritiden bundet af at være hjemme ved barn eller børn. Af
samme grund kan man heller ikke opbygge et bare nogenlunde
fornuftigt netværk," forklarer Lisbeth Ernager, som er forstander
på Alexandrakollegiet. "På baggrund af undersøgelsen udviklede
Mødrehjælpen ideen om et specialkollegium for unge mødre, der kan
dække de unge kvinders behov. Og via hjælp fra private investorer
skabte Mødrehjælpen stedet her med plads til 11 unge kvinder med
børn, som daværende prinsesse Alexandra indviede i 2002,"
fortsætter hun.
Feminin omsorg Og Alexandrakollegiet er et helt
særligt sted. Her emmer det af engagement, hjælpsomhed samt
feminint håndelag og omsorg. Ud over fornuftige boliger til de små
familier, der typisk består af mor og barn, består den fysiske
ramme af blandt andet et stort lyst fællesrum med plads til 30
spisende personer, et legeværelse, man som barn kun kunne drømme om
- Ikke kun på grund af legetøjet og de kørende tegnefilm - men
fordi der altid er voksne med tid og lyst til at lege. Der er
overalt blomstrede gardiner, rigtige blomster og hundredvis af
detaljer, som vidner om, at vi er i et hus indrettet af kvinder for
kvinder. Og hvad de 11 unge kvinder tidligere i livet har manglet
af omsorg gøres der her et reelt forsøg på at kompensere for. Et
personale, der udover den på stedet boende forstanderinde, Lisbeth
Ernager, består af fire socialrådgivere og pædagoger samt et korps
på cirka 20 frivillige, der står målrettet på spring for at hjælpe
de unge mødre til at finde deres egen vej til et godt liv.
Barrierer "Stedet her er indrettet til at løse
de fælles barrierer de unge kvinder har i deres liv. Det vil sige,
her er et godt sted at bo, økonomien hænger sammen. Man får sine
børn passet, når de er syge, og her er et netværk, som både består
af kvinder i samme situation samt personalet, der reelt kan yde
hjælp i forhold til de praktiske problemer med økonomi, uddannelse
og lignende. Endelig er der de mange fantastiske frivillige, som
gør alt fra at passe børnene til at være mentor og forbilleder for
de unge kvinder," forklarer Lisbeth Ernager. "Ud over de fælles
barrierer, gør vi også alt, hvad vi kan for at hjælpe de unge
kvinder igennem deres individuelle barrierer, som kan være
nedbrudte familierelationer, voldelige ekskærester, manglende
færdigheder i forhold til helt banale ting som at holde orden og
gøre rent, fortsætter hun. Kravene til de unge kvinder er omvendt
enkle og overskuelige men også krystalklare. "De skal passe deres
uddannelse. Og det gør de. Nogen er i gang med en niende klasse,
som de aldrig har fået gjort færdig. Andre er i gang med HF,
gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse og andre med en
videregående uddannelse, forklarer Lisbeth Ernager. Og uddannet
bliver de. Af de i alt 28 nuværende og tidligere kollegianere er 10
færdiguddannede og selvforsørgende. To er blevet pædagoger, en
laborant, en politiassistent, andre butiksassistenter og en enkelt
cand.it. De resterende er alle på enten barsel eller under
uddannelse.
Den sociale arv knækkes Et ophold på
Alexandrakollegiet er ikke billigt. Kommunen skal bevillige
opholdet. Det koster 30.000 om måneden pr. ung mor. Og hun og
hendes barn skal typisk bo der i tre, fire eller måske endda fem
år. Men det er en god investering. AErådet har lavet en
undersøgelse, der viser, at risikoen for at være på offentlig
forsørgelse resten af livet stiger voldsomt, hvis man som ung mor
på under 25 år har været på kontanthjælp. Og går det galt i en af
de små familier, og barnet senere må fjernes med alvorlige
problemer, så koster opholdet på en døgninstitution ifølge
Kommunernes Landsforening 75.000 kroner om måneden. Når vi i det
hele taget har fat i de unge mødres børn, så vover Boligen pelsen
og konstaterer, at Alexandrakollegiet den nødeknækker, der knækker
den sociale arv, som ellers næsten har karakter af naturlov. På
Alexandra-kollegiet bor der unge kvinder, som ofte er døtre af
forældre, der er faldet gennem maskerne i det sociale
sikkerhedsnet. De har selv været på vej men er i flere sammenhænge
reddet i land. De sikres uddannelse, job og deres børn får en tryg,
omsorgsfuld opvækst. Og i takt med at deres selvværd stiger med
sejrene, bliver de også mere kræsne, når de skal finde den rigtige
kæreste.
Når man bliver mor som 14-årig
Kimie er en af foreløbig 28 unge mødre,
Alexandrekollegiet har hjulpet til et bedre liv for hende og sønnen
Gabriel.
Udover at hun er køn, er hun svær at vurdere … Hun er 19 år men
udstråler i sjælden grad sikkerhed og fasthed, som man ellers kun
forventer af mennesker med længere livserfaring. Den
tilstedeværende forstanderindes agtpågivenhed og varsomhed vidner
dog tydeligvis om en betydelig skrøbelighed. Hun hedder Kimie
Jensen og er mor til Gabriel på fire år, som hun fik, da hun var
14. Efter et turbulent liv bor hun nu i trygge rammer på
Alexandrakollegiet. Hun vil ud i verden og hjælpe dem, der har det
dårligt … Måske som sygeplejerske.
Fanget af teenageroprør "Begge mine forældre
var stofmisbrugere. Derfor blev jeg fjernet fra dem, da jeg var
to," forklarer Kimie Jensen. Efter fjernelsen fra forældrene
flytter hun ind hos en plejefamilie på Lolland, hvor hun bor,
indtil hun bliver 13. "Da blev jeg ramt og tændt af det store
teenager-oprør. Der skulle jeg ikke være mere, jeg pakkede min
kuffert og flyttede til København," forklarer hun og understreger,
at hun i dag har det bedst tænkelige forhold til sin plejefamilie.
Den tydeligvis godt begavede Kimie endte efter et ophold på en
akutinstitution på Bagsværd Kostskole. Det blev dog kun til et
ganske kort uddannelsesforløb, som blev afbrudt, da det blev
konstateret, at den kun 14-årige Kimie Jensen var gravid. Hun kom
tilbage på akutinstitutionen, hvor hun var gennem det meste af sin
graviditet." "Efter et omfattende udredningsforløb endte det med,
at jeg, da Gabriel var et halvt år, flyttede sammen med Kimies far
i en lejlighed i København. Men det gik slet ikke, og efter et år
flyttede jeg for mig selv," forklarer Kimie Jensen. Den efterhånden
16-årige Kimie bor nu alene sammen med Gabriel, læser HF og føler,
at hun nu i forhold til de kommunale myndigheder skal bevise, at
alt er i den skønneste orden, da hun ellers risikerer at miste sin
søn. "Det gik i et år. Jeg blev færdig med første år. Men så kørte
jeg træt … helt træt. Jeg manglede oplevelser, venner - alt og
droppede ud af skolen. Jeg prøvede to gange mere men det gik ikke",
forklarer Kimie Jensen. Nu er Kimie for første gang i spil i
forhold til en plads på Alexandrakollegiet. Men på trods af at
sagsbehandleren vurderer, at Kimie og Gabriel vil profitere af et
ophold på kollegiet, giver kommunen afslag. Først da Kimie flytter
kommune og trods angst for truslen om, at Gabriel måske bliver
taget fra hende henvender hun sig hos sin nye familierådgiver, og
der sker noget. "Hun tog min historie meget alvorligt og var meget
ked af, at den tidligere kommune havde givet mig en så definitiv
opfattelse af konsekvenserne," forklarer Kimie Jensen.
Som en familie Familierådgiveren sikrede Kimie
Jensen og Gabriel en plads på Alexandrakollegiet, hvor de nu har
boet i mere end et år. Trygheden er genvundet. Og Kimie Jensen er
atter i gang med HF. "Det er som at komme hjem til en familie. Her
er nogen, der reelt bekymrer sig for en. Nogen at drikke te med.
Nogen at kæmpe sammen med," siger hun tankefuldt. "Jeg ville have
klaret mig uden Alexandrakollegiet. Men det ville have sat
overlæggeren for mine ambitioner betydeligt lavere uden,"
fortsætter hun. Kimie Jensen har ikke besluttet, hvad hun vil. Kun
at det skal handle om at hjælpe andre mennesker, som har det værre
end hende selv. "Måske bliver det i Afrika som sygeplejerske, hvor
jeg har mulighed for at opleve verden og samtidig bruge mine evner
og ressourcer, hvor der virkelig er brug for mig," siger hun.
Fakta om puljen til kollegierne:
Der er i satspuljen for 2008 bevilliget 50,4 mio. kr. til
dækning af udgifterne ved ambulante tilbud til sårbare unge enlige
mødre, som skal i gang med eller fastholdes i en uddannelse. En del
af forliget er, at en del af midlerne skal bruges på opførelse af
kollegier som Alexandra-kollegiet. Kollegierne skal bygges som
almene ungdomsboliger efter de normale regler - dog med
dispensation på udlejningsregler og dispensation på boligstørrelse.
Ud over boligerne forudsættes kommunerne at tilvejebringe et
tilknyttet serviceareal. Tilskuddet til de ambulante tilbud går
typisk til lønninger og andet til driften af kollegierne, idet der
forudsættes ansat egentligt personale. Frist for ansøgninger er
meget snæver til den 30. april 2009. Kan være en ansøgning baseret
på en aftale mellem kommune, boligorganisation og selvejende
institution som Mødrehjælpen, mens selve ansøgningen om godkendelse
som ungdomsboligtilsagn kan afvente normal sagsbehandling og
projektering.
Vejledning om ordningen på www.social.dk/projekt_stoette.html se
under ansøgningsmateriale
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
april 2009 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |