• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Idrætsprojekt skaber gensidig respekt

Professionelle basketballtrænere har indtaget 24 boligområder i hele landet. Et af målene er at give unge fra udsatte områder et større selvværd. I Brøndby Nord høster de allerede frugten i form af større respekt og vejen for dialog er åbnet op.



Af Samina Usman

Dunkende hip hop rytmer brager ud af en stor højttaler. "Girls with Grillz" står for musikken og sammen med Otis Lloyd, som er professionel basketballspiller fra USA og tidligere landstræner for det danske basketballlandshold, agerer de trækplaster for unge beboere i Brøndby Nord.

Vi befinder os midt i en boligkarre hos Brøndby Boligselskab, der administreres af Lejerbo. Nysgerrige beboere åbner vinduerne for at se, hvad der foregår, nogle må absolut ned for at komme helt tæt på begivenhederne, mens andre beboere for en enkelt dag må bide i det sure æble og finde sig i, at deres område er blevet invaderet af hip hop musik og unge basketball-spillere. Men de kan måske trøste sig med, at de ikke er de eneste, der får besøg af holdet bag integrationsprojektet GAM3 (udtales Game). 24 andre boligområder i hele landet heriblandt Mjølnerparken på Nørrebro, Gellerupparken i Århus og Vollsmose i Odense står også på besøgslisten.

Projekt der rykker
Ud over eventdagen med konkurrencer og turneringer har GAM3 sørget for, at de unge fast kan komme til basketballtræning to gange om ugen i deres lokale boligområder fra maj til september. Boligafdelingerne stiller de lokale faciliteter til rådighed, mens arrangørerne sørger for at stille op med trænere. Målgruppen er de 12-18-årige, og for pigerne er der sørget for dans. Søren Thiessen, der har været beboerrådgiver i Brøndby Boligselskab i snart 18 år, mindes ikke projekter i hans tid, der har rykket så meget på så kort tid. Han går så vidt og siger, at der er sket en markant adfærdsændring hos de unge på det halvandet år, projektet har kørt i deres afdeling. "Vi er i fuld gang med at få opbygget tillid til hinanden." "Jeg kan mærke, at der er opstået en gensidig respekt. Projektet har i den grad været en forløsning, for vi er kommet i dialog med de unge og deres forældre, og det gælder både hvide og mørke danskere. Vi har også andre tiltag, men det her rykker virkelig. På egen hånd ville vi aldrig kunne være i stand til at arrangere noget af denne kaliber. Vi betaler 50.000 kroner om året for at være med, men vi får fuld valuta for pengene," understreger han. Han bemærker, at der er opstået et tættere naboskab, og at de unge har fået en øget fællesskabsfølelse, blandt andet ved at de unge nu i højere grad end tidligere føler sig inkluderet i samfundet, og ikke længere holder sig for sig selv. De unge har taget godt imod GAM3-projektet, og det kan skyldes, at GAM3 ikke er repræsenteret af socialpædagoger, som i så mange andre projekter, men derimod unge basketballtrænere, der ofte selv er vokset op i udsatte områder. Og det gør det nemmere for de unge, at relatere sig til trænerne og lysten til at møde op til træning er større. Trænerne fungerer på den måde som positive rollemodeller.

Holdes borte fra kriminalitet
En af dem, der støtter økonomisk op om projektet, er Det Kriminalpræventive Råd (DKR). Ifølge specialkonsulent Karsten Nielsen, DKR, har der indtil videre ikke været en større undersøgelse af effekten af idræt i udsatte boligområder.

"Men vi har fået vurderinger og tilbagemeldinger om, at projekterne skaber ro i området, der er mindre synligt hærværk, og folk bliver mindre chikaneret på stierne, og der er mindre støjende adfærd," siger han og forklarer, at trivsel og fællesskab i lokalområderne giver mindre kriminalitet. Projektleder Mikkel Selmar, GAM3, understreger, at projektet er et godt alternativ til unge, der hænger ud i sommerperioden og laver ingenting.

Træningen og de unges udvikling gennem sporten baner vej for anerkendelse, som teenagerne ellers ikke får andre steder. Og det kan være med til at give dem et løft i selvtilliden og samtidig trække dem væk fra kriminaliteten og dårligt selskab.

Men tanken bag projektet er også at give de unge fra udsatte boligområder et skub ind i sportsklubberne ved i første omgang at bringe sporten ud til dem. Tal fra en medlemsundersøgelse i 2008 viser, at 50 procent af de unge fortsætter på klubniveau, og 75 procent spiller videre på den lokale basketballbane i lokalområdet, hvilket GAM3 betragter som en succes. "Unge i udsatte områder er svære at nå og er svære at fastholde. Her møder vi de unge på deres egen hjemmebane og på deres præmisser med en aktivitet, som ikke gør dem til ofre. Devisen er, at hvis de unge i socialt belastede områder ikke vil komme til organiseret idræt, så må den organiserede idræt komme til dem," forklarer Mikkel Selmar.

Over har minoritetsbaggrund. Højdepunktet på sommerens træning kulminerer i en stor finale på Rådhuspladsen 22. august, hvor spillerne fra de forskellige boligområder dyster mod hinanden. 2/3 dele af GAM3-deltagerne Holdes borte fra kriminalitet En af dem, der støtter økonomisk op om  projektet, er Det Kriminalpræventive Råd (DKR). Ifølge specialkonsulent Karsten Nielsen, DKR, har der indtil videre ikke været en større undersøgelse af effekten af idræt i udsatte boligområder. "Men vi har fået vurderinger og tilbagemeldinger om, at projekterne skaber ro i området, der er mindre synligt hærværk, og folk bliver mindre chikaneret på stierne, og der er mindre støjende adfærd," siger han og forklarer, at trivsel og fællesskab i lokalområderne giver mindre kriminalitet.

Projektleder Mikkel Selmar, GAM3, understreger, at projektet er et godt alternativ til unge, der hænger ud i sommerperioden og laver ingenting. Træningen og de unges udvikling gennem sporten baner vej for anerkendelse, som teenagerne ellers ikke får andre steder. Og det kan være med til at give dem et løft i selvtilliden og samtidig trække dem væk fra kriminaliteten og dårligt selskab. Men tanken bag projektet er også at give de unge fra udsatte boligområder et skub ind i sportsklubberne ved i første omgang at bringe sporten ud til dem. Tal fra en medlemsundersøgelse i 2008 viser, at 50 procent af de unge fortsætter på klubniveau, og 75 procent spiller videre på den lokale basketballbane i lokalområdet, hvilket GAM3 betragter som en succes. "Unge i udsatte områder er svære at nå og er svære at fastholde. Her møder vi de unge på deres egen hjemmebane og på deres præmisser med en aktivitet, som ikke gør dem til ofre. Devisen er, at hvis de unge i socialt belastede områder ikke vil komme til organiseret idræt, så må den organiserede idræt komme til dem," forklarer Mikkel Selmar.

Om GAM3
GAM3 er en socialt ansvarlig non-profit organisation, som kombinerer streetbasketball, hiphop og integration. Projektet startede i seks boligområder og er i dag udvidet til 24. I 2003 modtog GAM3 København Kommunes Integrationspris og i 2004 Gerlev Idrætspris. 

Vil undersøge idræt i udsatte områder
En ny undersøgelse fra Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg viser, at det især er de socialt svagest stillede, som ikke dyrker idræt og motion. På den baggrund vil Lokaleog Anlægsfonden, der udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid, kortlægge, hvor slemt det står til ude i de udsatte boligområder og hvor mange idrætsfaciliteter, der egentlig findes. "Vi er ved at få en restgruppeproblematik, der kan kaldes 80/20, som man også ser, når det gælder rygning. Beboere i udsatte områder ryger mere end andre steder, og med idræt kan man også tale om en social slagside," siger direktør Torben Frølich, Lokale- og Anlægsfonden. Han vil derfor tage kontakt til boligselskaberne for at få svar på sine spørgsmål men vil også kontakte de relevante ministerier for at få dem til at indgå i kortlægningen. "Hvis det viser sig, hvilket man kan frygte, at der er særlig lav idrætsdeltagelse i de udsatte boligområder, og der også er mangel på idrætsfaciliteter, vil det kunne danne grundlag for en målrettet indsats for det, man kan kalde ghettoidræt."

 





Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: juli 2009
Senest opdateret: august 2010