Inspiration til mangfoldighed blandt byboliger
Glem alt om ét boligideal og sats i stedet på et mere
differentieret boligudbud, der tilfredsstiller forskellige
livsformer og livsstile, så vi hver især kan forfølge vores drøm om
en bolig.
Af Regnar M. Nielsen
Sådan siger Claus Bech-Danielsen, der er arkitekt og
konstitueret forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut
(SBi) ved Aalborg Universitet. I en ny bog med titlen "Byboliger i
forandring" viser Claus Bech-Danielsen 15 eksempler på byboliger,
der for nylig er blevet renoveret og fornyet eller opført i den
eksisterende boligmasse. Formålet er at demonstrere, hvordan det er
muligt at skabe nye, tidssvarende boliger i den eksisterende
bygningsmasse inde midt i Europas storbyer. Eksemplerne er ofte
spektakulære og meget forskellige, fra store grupper af boliger til
enkeltstående lejligheder, men fælles for dem alle er, at de viser
andre måder at fortætte byen på end bare at bygge højhuse. Bogen
"Byboliger i forandring" er finansieret og udgivet af
Velfærdsministeriet. Den er gratis og kan rekvireres hos
Velfærdsministeriet, Lovekspeditionen, tlf. 33 92 93 00. Læs mere
på SBi.dk
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
januar 2009 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |