• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Jubilæum

Bendt Guldahl har 1. juni været forretningsfører i 25 år for Boligselskabet Albo i Korsør.

Af Regnar M. Nielsen

Han er oprindelig handelsuddannet og kom til Albo fra en stilling som økonomichef i et importselskab for sportsartikler. Bendt Guldahl har gennem årene engageret sig i tværgående samarbejde inden for boligsektoren. For eksempel som medstifter af Boligselskabernes Forretningsførerforening og Boligselskabernes EDB Brugerforening. Han var i deres bestyrelser fra starten og indtil i fjor. Derudover var han næsten uafbrudt fra 1990 til 2007 kredsrepræsentant og medlem af kredsbestyrelsen inden for Boligselskabernes Landsforening (BL). Inden for BL var han i 90'erne med til at kæmpe for en lovmæssig ligestilling mellem boligselskaber og -foreninger. Karrieren fik et kedeligt mellemspil i 2001 i forbindelse med nogle ændringer i Albos bestyrelse. I maj samme år kunne Boligen fortælle, at han var fyret på grund af samarbejdsvanskeligheder. Tre måneder senere kunne Boligen skrive, at fyringen var trukket tilbage, efter at bestyrelsen havde fået et mistillidsvotum ved et repræsentantskabsmøde. Nu er der i den grad ro i baglandet. Albo og Korsør Boligselskab har oprettet fælles administration under navnet BoligKorsør.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: maj 2009
Senest opdateret: august 2010