Kampen for plads på den attraktive mole
Det er ikke uden risiko, når man træder ind i et konsortium. I
Århus var Boligforeningen Ringgården og AAB tæt på at stå alene
tilbage med regningen, da de øvrige medlemmer af et konsortium var
ved at blive knækket af finanskrisen.
Af Regnar M. Nielsen
Boligforeningen Ringgården og AAB i Århus har måske brudt årtiers
fraværd af almene boliger på de mest attraktive byggegrunde. De to
boligorganisationer er deltagere i et konsortium, som har købt en
stor grund ved Århus havn. Side om side med det i fremtiden stort
anlagte Lighthouse skal AAB bygge 55 familieboliger og
Boligforeningen Ringgården 60 ungdomsboliger. Det er kulminationen
på mere end ti års solidt lobbyarbejde, ivrig kommunikation og ikke
mindst godt samarbejde med kommunens politikere og embedsmænd. Et
enstemmigt byråd bakker op om, at der i nye udstykninger til
boligområder også skal opføres almene boliger. Det gælder også de
mest attraktive områder som eksempelvis de bynære havnearealer.
Almene boligorganisationer står overfor at skulle opføre boliger på
grunde med samme mondæne beliggenhed som Tuborghavn i
København.
Vandt konkurrencen
Umiddelbart efter at byrådet havde vedtaget
principbeslutningen om de alsidige ejerformer i fremtidens
udstykninger til boligbyggeri, blev det vedtaget, at dele af Århus
havn skulle udstykkes til boliger og serviceerhverv. Da kommunen
tilkendegav, at man ønskede, at en del af byggeriet skulle være
alment byggeri, meddelte de århusianske boligforeninger og BL's 5.
kreds, at man helst så, at kommunen udpegede nogle arealer, som så
blev udbudt til boligforeninger - eventuelt med et forslag til
arkitektur med videre. Det ønskede kommunen ikke. I stedet valgte
kommunen at benytte en konsortiemodel, hvor almene
boligorganisationer og private investorer af boliger og
erhvervsarealer skal blive enige om fælles projekter og i den
forbindelse også blive enige om, hvordan udgifterne til grundkøbet
skal fordeles. Boligforeningen Ringgården og AAB valgte i 2005 at
tage udfordringen op og tog initiativ til at samle et konsortium,
der kunne løfte opgaven. "Efter nogen tids sonderinger blev vi
enige med de private ejendomsselskaber Frederiksbjerg Ejendomme og
Keops om at udvikle og indlevere et forslag. Og af de forslag, der
blev indleveret af de fem prækvalificerede konsortier, valgte
kommunen vores," fortæller direktøren for Boligforeningen
Ringgården Palle Jørgensen. Projektet, der fik navnet Lighthouse,
indeholdt ud over det spektakulære højhus på 140 meter en lang
række cafeer, restauranter, andre erhverv og 10.000 kvadratmeter
almene boliger. De to boligorganisationer skulle til sammen stå for
16 procent af det samlede byggeri.
Problemer
Glæden var naturligvis stor. Men glæden blev i første omgang kort.
"Omkring slutningen af sommerferien sidste år havde den begyndende
finanskrise også konsekvenser for vores projekt. De private
investorer havde tilsyneladende problemer med at betale deres andel
af grundkøbssummen. Og betalingsfristen måtte rykkes fra 30/6 til
ultimo november," forklarer Palle Jørgensen. I løbet af efteråret
går det helt galt for konsortiets øvrige medlemmer. Frederiksbjerg
Ejendomme går konkurs. Og Keops er i mellemtiden blevet købt op af
det islandsk ejede Landic, der har alvorlige problemer med at låne
penge til købssummen. Frustrationerne var store. Også hos Århus
Kommune der så ud til at gå glip af en stor sum penge, som salget
af grunden ville indbringe. Kommunen fastholdt, at handlen med
konsortiet stod ved magt. Hvorfor man så om nødvendigt ville
inddrive pengene hos de overlevende medlemmer af konsortiet. Det
kunne risikere kun at være Boligforeningen Ringgården og AAB. "Vi
havde nogle hårde måneder, vi fastholdt naturligvis, at vi kun
skulle betale de 16 procent af købssummen, som vi havde aftalt med
konsortiet var vores andel. Og havde kommunen insisteret, ville det
jo nok være endt i retten," fortæller Anders Rønnebro, der er
direktør for AAB i Århus "Vi var fra starten lidt skeptiske i
forhold til at indgå i kommunens konsortiemodel. Og efter den her
erfaring vil vi ikke anbefale nogen boligorganisation at indgå i et
konsortium. Der er en lang række ricsisi, man skal være opmærksom
på," fortsætter han. Retssagerne kunne heldigvis aflyses. Det
lykkedes Landic at låne penge til købssummen. Og projektet lever
stadig, selvom det ganske vist efter en ny runde forhandlinger
mellem de resterende konsortiemedlemmer og kommunen er i en indtil
videre beskåret udgave.
Hotel og boliger på plads
"Der skal i første omgang opføres et hotel og så vores almene
familieboliger og ungdomsboliger," siger Anders Rønnebro. Den 140
meter høje skyskraber er i hvert fald i første omgang lagt på
hylden til bedre tider. Og det reducerede projektets gennemførelse
er stadig afhængig af, at Landic kan låne penge til finansiering af
byggesummen af hotellet. Udsigterne er dog gode. Landic har nemlig
allerede en forpagtningsaftale for hotellet med den store
internationale hotelkæde Comwell. "Vi håber selvfølgelig det
bedste. Vi glæder os meget til at bygge. Men vi risikerer ikke mere
at lide større tab end det, vi har brugt på udviklingen af
projektet. I den reviderede aftale, som blev sikret med kommunen,
efter at hele projektet er blevet revideret, er vi sikret, at vi
får de penge, vi indtil videre har indskudt i købssumen af grunden,
retur, hvis projektet mod forventning falder på gulvet," siger
Anders Rønnebro.
Vigtigt for sektor og samfund
Begge boligorganisationer tror fortsat helhjertet på, at projektet
gennemføres. Og hele den almene boligsektor krydser fingre. "Det er
af stor betydning for den almene boligsektor nu og i fremtiden, at
vi får det her projekt og mange tilsvarende projekter op at stå.
Hvis vi om 50 år stadig skal være en almen sektor og ikke kun en
social sektor, er det vigtigt, at vi også til den tid har boliger,
som kan tiltrække det, vi kalder ressourcestærke lejere," siger
Anders Rønnebro. Betydningen af projektets og lignende projekters
gennemførelse strækker sig i øvrigt langt ud over den almene
boligsektor. Det er af afgørende betydning for hele det danske
samfund. "Kommunerne siger det, velfærdsministeren siger det.
Boligorganisationerne siger det. Vi er alle enige om, at den lidt
tunge beboersammensætning, der er i mange almene boligområder, skal
spredes, så de ikke er samlet et sted. Det kræver dog, at der også
er prismæssigt overkommelige boliger for almindelige mennesker
andre steder end kun i de udsatte områder," tilføjer Palle
Jørgensen.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
februar 2009 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |