Mange smittes af legionærsygen

Af Jan Kaare

I 2004 deltog 37 almene boligselskaber i en EUundersøgelse, der skulle finde metoder til forebyggelse af legionella. Fire af de almene boligselskaber, der deltog i undersøgelsen havde beboere, der på et eller andet tidspunkt var blevet ramt af legionærsyge. Der deltog også hospitaler og ældrecentre i undersøgelsen, og også i omegnen af 10 procent af dem havde ligeledes haft tilfælde af legionærsyge. Undersøgelsen blev i Danmark gennemført af blandt andet Guldager A/S, der beskæftiger sig med miljøvenlig vandbehandling, Statens Seruminstitut, DTI og flere udenlandske videnskabelige institutter.

Livsfarlig bakterie Og det er med god grund, at der er fokus på den lille dræberbakterie Legionella pneumophilia. Ifølge EPINYT, som offentliggøres af Statens Seruminstitut, blev der i 2007 i Danmark registreret 125 tilfælde af den farlige lungelidelse, bakterien kan medføre. Af dem endte 16 tilfælde med døden. Over en femårig periode fra 2003 til 2007 døde der 89 af sygdommen, og der blev registreret 551 tilfælde. En ting er de registrerede tilfælde, noget andet det faktiske antal. Ifølge seniorforsker på Statens Seruminstitut, Søren Uldum, er det måske det dobbelte, fordi mange ikke bliver så alvorligt angrebet, eller fordi sygdommen registreres som noget andet. Og Hans Guldager, indehaver af firmaet Guldager A/S, der beskæftiger sig med miljøvenlig vandbehandling, mener, at tallet er meget højere. Han henviser til en undersøgelse fra 2007 gennemført af universitetshospitalet i den tyske by Ulm. Den peger på, at op til fire procent af alle, der får lungebetændelse faktisk er ramt af legionærsygdom. Det svarer til, at 2.000 danskere årligt får sygdommen.

Tages ikke alvorligt nok Det er vigtigt, at der bliver gjort mest muligt for at holde den farlige bakterie i ave. Og det er mange steder langt fra tilfældet - også i den almene boligsektor. "Mange varmtvandsanlæg i boligafdelinger bliver ikke holdt godt nok. Resultatet er, at legionella får alt for gode vækstvilkår, hvilket er til fare for beboerne," siger John Christensen, der er teknisk chef i andelsboligforeningen VIBO og gennem mange år har beskæftiget sig med bekæmpelse af legionella og andre former for forurening af vand. Når legionella ikke altid tages alvorligt i almene boligselskaber, skyldes det ifølge John Christensen, at ejendomsmedarbejderne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme. "Der er mange fejl i varmtvandsanlæg i almene boliger. Forklaringen er, at de ikke bliver passet godt nok. Hvis bare en enkelt rørforbindelse til en enkelt lejlighed - ikke kører med, står der lunkent vand i den. Dermed kommer der stensikkert legionella," fortsætter han. John Christensen skyder dog ikke kun på medarbejderne. "De har travlt med synlige ting som for eksempel at passe de grønne områder. Den slags arbejde bliver der lagt mærke til blandt andet af beboerne og deres repræsentanter, mens der er meget mindre fokus på, hvad funktionæren foretager sig med nogle rør i en mørk kældergang," siger John Christensen. Den klare melding til afdelingsbestyrelserne og boligselskaber er, at de skal være opmærksomme på varmtvandsanlæg, og at de skal opmuntre ejendomsmedarbejderne til at holde øje med anlæggenes tilstand.

Pas på vandtemperaturen "Hvis først bakterien får ordentlig fat, tager det meget lang tid at få omfanget bragt ned. Det kan faktisk tage flere måneder, og den kan nemt udvikles igen, selvom tallet har været i bund. Derfor gælder det om at undgå situationer, hvor legionella kan formere sig", siger John Christensen. Legionella er en stavformet bakterie, der trives godt i lunkent vand, mens koldt vand stopper formeringsprocessen, og varmt vand slår bakterien ihjel. "Tjek vandtemperaturerne i alle rør regelmæssigt og reager promte, hvis en måling viser, at vandet er lunkent. Hvis en beboer klager over, at vandet i lejligheden ikke er varmt nok, er der god grund til at tage henvendelsen alvorlig. Er vandet under 50 grader, når det kommer ud af hanen, er der efter al sandsynlighed legionella i rørene, og jo længere tid der går, jo større forekomster af bakterier vil der være, og jo større er sundhedsfaren for beboerne," siger John Christensen.

Forebyggelse af legionella

Miljøstyrelsen har påvist, at varmtvandssystemer, der er hensigtsmæssigt udformet, og som kan dokumenteres vel vedligeholdt og velstyrede, hvad angår temperaturer, ikke giver problemer med legionella. Det gør til gengæld forkert konstruerede, dårligt vedligeholdte anlæg og anlæg, der kører med for lave temperaturer. Varmt vand skal være over 50 grader, når det løber ud af hanen i boligen, men det må ikke være alt for meget over. Grænsen er ifølge John Christensen, teknisk chef i andelsboligselskabet VIBO, 58 grader. Over 58 grader går kalkudfældningskurven lodret opad, og det skader anlægget. Kalk i rør og ventiler nedsætter gennemstrømning og kan til sidst helt stoppe vandet. Begge dele kan føre til forekomst af legionella. Kalk gør desuden rør og ventiler ru på indersiden, og ru overflader er idelle for dannelse af biofilm. Det gælder altså om at holde kalkdannelsen nede. Derfor kan man kalde det en gylden regel, at vand, der sendes ud i cirkulationsanlæg, skal være 55 grader, og at vand, der kommer tilbage, ikke må være under 50 grader. Er det under 50, gælder det om at finde fejlen med det samme. Det kolde vand skal være under 20 grader for, at legionella ikke kan formere sig. Skal en bebyggelse have et nyt vandanlæg, eller skal dele udskiftes, anbefaler John Christensen, at man vælger rør af rustfrit stål. "En undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut i Århus har vist, at rør af plastik er lige så gode til at dyrke bakterier i som det geléagtige stof, man bruger til formålet på Danmarks Seruminstitut, og andre rørtyper er også rigtig gode til at huse bakterier", siger han. Det er meget nemmere at holde øje med temperaturer i vandrør, hvis der er indbygget termostater i ventilerne. Skal ventilerne skiftes ud, gælder det derfor om af få dem med denne ekstra funktion.

Sådan smitter legionella

Det er først og fremmest indånding af legionella, der er farlig, og i boligen sker indåndingen, når der opstår meget små vanddråber også kaldet aerosoler i luften ved tapning af vand. Den største smittekilde er bruseren, hvor folk står i en sky af vandpartikler, men også aerosol fra toilettet og vandhanen kan være årsag til smitte.

Hvis skaden er sket

Hvis først legionella har dannet kolonier i vandrørernes biofilm, er den svær at slippe af med. Den kan bekæmpes på flere måder, men ingen af dem forhindrer, at bakterien dukker op igen, hvis betingelserne er til det. John Christensen anbefaler, at man først finder og retter de fejl i anlægget, der er skyld i forekomsten. "Der er ingen grund til at gå i panik og anvende en masse skrappe midler. I stedet bør man sikre, at alt fungerer, som det skal og tjekke, at der ikke er nogle døde ender, hvor temperaturen er for lav. Kører man med de rigtige temperaturer gennem lang tid, er der formentlig ikke flere bakterier i anlægget," siger han For nogle år tilbage var han for et andet boligselskab med til at løse et alvorligt problem med legionella. Da det blev opdaget, var antallet af bakterier pr. liter vand (cfu/liter) over 100.000. Efter at have holdt en temperatur på anlæggets vand på 55 grader gennem to, tre måneder var tallet under 10. Hvis der i en boligafdeling er mistanke om legionella, kan der i varmtvandsanlæggets automatik indlægges en funktion, der bekæmper en eventuel forekomst. En gang om ugen midt om natten bliver vandet varmet op til 60 grader og sendes rundt i systemet. Niveauet holdes i et par timer. Legionella som opvarmes til 60 gr. C dør inden for en time, men ved de høje temperaturer får andre bakterier gode vækstbetingelser, og anlægget kalker til, så metoden skal kun anvendes, når der er reel mistanke om en forekomst.