Middelklassen forkæles – de udsattelades i stikken
Der er ideologi for alle pengene - helt præcist 249 kroner - i
den tidligere konservative socialministers bog.
Af Regnar M. Nielsen
Som bonus er der masser af kærlighed til de mest udsatte, solide
skideballer til den nuværende og en række tidligere regeringer,
masser af veldokumenteret fakta-viden om forholdene for de udsatte
og en spændende historisk gennemgang af både Danmarks sociale
udvikling og den politiske proces, der har skabt den. Alt det
leverer Palle Simonsen i bogen "Gemt - eller glemt - Alle har ret
til at være med". Og så skal vi indledningsvist ikke glemme at
fortælle, at den er forbilledligt skrevet af Trine
Munk-Petersen.
Konservativ med stort K
Palle Simonsen er medlem af Det Konservative Folkeparti
og har været det i en menneskealder. Og det skinner i gennem … De
der kan klare sig selv, skal klare sig selv. Falder man ved siden
af, skal man hjælpes på sporet. Men man skal klare sig selv. Efter
det er slået fast, åbner han klapperne ind til det store hjerterum
for dem der ikke kan klare sig selv. Og i Palle Simonsens verden er
det eksempelvis de anbragte børn, de handicappede, syge og
misbrugerne. De skal hjælpes til et ordentligt og meningsfyldt liv.
Det vil sige have en ordentlig og tilgængelig bolig, råd til at
deltage i samfundets aktiviteter og i det omfang, det overhovedet
er muligt, hjælpes til også selv at kunne bidrage til dets
opbygning.
Leflen for middelklassen
Danmark er i den sammenhæng langt fra at være Palle
Simonsens ideal for et velfærdssaamfund. Det, den nuværende
regering og for den sags skyld også mange tidligere regeringer
kalder socialpolitik, er børnecheck til velstillede familier,
efterløn til tandlæger, der via den får meget mere tid til at
spille tennis med mere. Det er leflen for middelklassen. Omvendt
lades de med de reelle behov i stikken. Og den påstand fører den
tidligere minister veldokumenterede beviser for. Et af de forhold,
der for alvor er faldet Palle Simonsen for brystet, er de
boligforhold, samfundet byder de handicappede. Eksempelvis at mere
end halvdelen af de 17.000 handicappede voksne, der bor på
institution, må bo på under 30 kvadratmeter, og at mere end en
tredjedel har under 20 kvadratmeter. 57 procent har ikke adgang til
eget køkken eller egen kogeniche. 449 spastisk lammede i alderen
20-37 år er henvist til at bo hos deres forældre osv. … Bogen er
spækket med relevant statistik, der klart udtrykker harme.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
oktober 2009 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |