Når bestyrelsen bliver uvenner

Af Samina Usman Foto: Ulrik Jantzen

SOS. Vi har brug for en konfliktmægler! Shahid Mansoor og Laila Hammouti er en del af afdelingsbestyrelsen i Boligforeningen AAB, afdeling 58, på Nørrebro. Begge har været parter i en konflikt, som splittede alle medlemmerne i bestyrelsen i to lejre. Med Shahid Mansoor og Laila Hammouti på hver sin side. Men hvad gør man, når bestyrelsesmedlemmerne går hinanden på nerverne og bruger udelukkelse, ignorering og andre midler som våben i deres indbyrdes magtkampe? Hos Boligforeningen AAB har man taget problematikken alvorligt og ansat Marianne Heick som afdelingsrådgiver. Hendes arbejde består primært i at vejlede bestyrelser i forhold til bestyrelsesarbejdet. Men hun træder også ind som konfliktmægler i de tilfælde, hvor der er et behov. En af de konflikter, som hun har mæglet i, har netop været i afdeling 58 på Nørrebro. Her var situationen på få måneder blevet så alvorlig, at den ændrede sig fra at være en faglig konflikt til at blive en personlig konflikt. Det hele startede for cirka et år siden. 31-årige Laila Hammouti og en anden beboer valgte at træde ind i bestyrelsen. De var ivrige efter at komme i gang og havde en masse nye ideer til, hvordan tingene kunne og skulle gøres. Til tider var de lidt for hurtige og sendte eksempelvis en sag direkte til AABs hovedkontor uden at have drøftet den med de andre medlemmer i bestyrelsen. Til stor irritation for de gamle medlemmer som Shahid Mansoor, der i over to år havde udviklet en bestemt metode at arbejde på. Blandt andet havde de en regel om, at man ikke henvendte sig til hovedkontoret, før en sag var blevet vendt i fællesskab i bestyrelsen. Det blev starten på en masse misforståelser. Over tid havde medlemmerne i bestyrelsen på et ubevidst plan splittet sig i to grupper: "de nye" og "de gamle". Luften var så kold, at de hver især holdt sig til deres gruppe og løste forskellige opgaver uden at tale om en egentlig opgavefordeling indbyrdes. Stemningen var dårlig, der blev hvisket og tisket i krogene og sendt grimme blikke, hvis der overhovedet blev kigget på hinanden. Til sidst anså de to hold den anden som fjenden.

Fungerede ikke privat Et af de helt store stridspunkter var kommunikationen eller manglen på samme i bestyrelsen. En stor del af udvekslingen af information foregik over mailen og igennem sms'er. Til tider kunne Shahid Mansoor mærke, at tonen i mailene var for rå. Han følte sig personligt angrebet og fornemmede, at der blev talt ned til ham. "Jeg følte mig som en idiot. Og det udløste en modreaktion, der gjorde, at jeg reagerede i samme tone. I dag kan jeg godt se, at jeg burde have grebet det anderledes an. Men hele situationen var så anspændt, at den samtidig påvirkede mig i mit ægteskab og på min arbejdsplads," indrømmer han. På den anden side følte de "nye", at der blev tilbageholdt information fra dem. Ifølge Laila Hammouti blev der sendt sms-kæder ud til bestyrelsesmedlemmerne. Sms'er som hverken hun eller hendes "holdkammerat" modtog. "Vi følte, at vi blev holdt udenfor. Og blev spist af med at det bare var private sms'er og ikke noget vigtigt. Vi havde helt klart fornemmelsen af, at det var "dem" og "os"," påpeger Laila Hammouti og fortæller, at de tog kontakt til Marianne Heick, som tilbød at komme ud at mægle. Heldigvis havde resten af bestyrelsen også indset, at situationen var ude af kontrol og for dem var det blot et spørgsmål om tid, før en af dem havde taget kontakt til Marianne Heick.

Fik talt ud Tid og sted blev aftalt. Marianne Heick dukkede op til et "Tal ud møde", hvor samtlige medlemmer var til stede. I to timer fik hver især mulighed for at krænge deres hjerter ud og fortælle, hvad de hver især mente problemet var. Men de to timer skulle vise sig at være for lidt. Medlemmerne var stadig ikke færdige med at lette deres hjerter og seancen varede derfor over tre gange fordelt på halvanden måned. Således siger Marianne Heick: "Det ender med, at bestyrelsen selv kommer frem til en løsning. Jeg kører dem igennem en proces, hvor meningen netop er, at de selv finder frem til en løsning. For hvis de ikke selv finder den, kan de heller ikke arbejde efter den. Men man skal huske, at konflikter er en naturlig del af livet, når mennesker er sammen. Konflikter skal tages i opløbet, så de ikke udvikler sig og bliver en psykisk belastning." Hun tilføjer, at en af de største fejl, som gruppen begik, var, at overvægten af al kommunikation foregik via mail. Derfor anbefaler hun klart, at bestyrelsesmedlemmer generelt sætter sig ned i et bestyrelseslokale for at drøfte tingene, hvor de kan se hinanden i øjnene og fornemme kropssproget, så det er nemmere at skelne, om noget bliver sagt for sjov eller alvor. Kommunikation over sms tilråder hun kun i de tilfælde, hvor det er akut og absolut nødvendigt at samle bestyrelsen her og nu. Ellers skal man holde sig fra den form. I dag er det næsten et halvt år siden, at Marianne Heick optrådte som konfliktmægler i afdeling 58. Shahid Mansoor og Laila Hammouti kalder hendes besøg for "supergodt" og føler nu, at de er en del af samme team. Til tider kan de stadig blive uenige men føler, at de er bedre klædt på til at håndtere en sag, inden den udvikler sig til en konflikt.

Sådan udvikler en konflikt sig

Enhver konflikt er unik, uanset på hvilket plan eller i hvilken sammenhæng den befinder sig på. Det kan være i det enkelte menneske, mellem to personer, mellem grupper osv. Alligevel lader det til, at der findes et mønster for destruktiv optrapning, en slags drejebog, som vi optræder efter, når vi farer vild og fortaber os i konflikten. Den synes at være næsten universel. At være bevidst om drejebogen, at kende til konflikters udviklingsforløb gør, at vi har mulighed for at overveje, om vi vil spille med i tragediens givne roller eller ej. Konflikttrappen er den mest kendte model til forståelse af konflikter.

Kilde: Konflikt og Kontakt / Kompendium 2000, CfK.