Nedrivning af almene boliger

Af Samina Usman

Fra udsat bydel til et attraktivt område - via en massiv fysisk forandring. Sådan lyder filosofien bag den ambitiøse helhedsplan for områderne Gellerup og Toveshøj under Brabrand Boligforening i Århus. En del af planen består i at jævne tre boligblokke med jorden. Vedtager beboerne planen er det ikke første gang, at Danmark ser nedrivninger af boligblokke. For der er flere tilfælde, hvor boligselskaberne har været nødsaget til at ty til det drastiske middel, som det er at jævne boliger med jorden. Typisk har årsagerne enten været et forsøg på at ændre på beboersammensætningen eller/ og imødegå problemer med tomme lejligheder. Men hvordan står det egentlig til i de boligområder, hvor man har gjort forsøget? Boligen har kigget nærmere på nogle af stederne og set på resultaterne deraf.

Skrev Danmarkshistorie og er i knibe igen Rødby almennyttige Boligselskab skrev Danmarkshistorie tilbage i 1998. For første gang blev en almen boligblok med 63 boliger i Kongeleddet i Rødbyhavn revet ned pågrund af udlejningsvanskeligheder. Tilovers stod 196 boliger. Kontorchef Ulla Gregor, Lolland almennyttige Boligselskab (tidligere Rødby almennyttige Boligselskab), husker tydeligt overvejelserne bag det store tiltag. Op gennem 60'erne og 70'erne var Sydlolland et stort udviklingsområde med masser af industri. Men omkring starten af 90'erne vendte udviklingen og erhvervslivet gik nærmest i stå. Arbejdspladserne udeblev. Folk flyttede og det blev svært at leje boliger ud. Boligselskabet stod på det tidspunkt over for en gennemgribende udvendig renovering af boligerne. Dengang konstaterede man, at det var tosset at renovere alle blokke, når der var reel befolkningstilbagegang. Samtidig døjede boligafdelingen med et underskud i millionklassen, fordi boligerne ikke kunne lejes ud. Et tab som blev fordelt på resten af beboerne. I dag er de nedrevne to boligblokke erstattet af en græsplæne og en legeplads. I ti år har udviklingen været positiv. Men historien ender ikke lykkeligt her. For nu er afdelingen i knibe igen. Denne gang er det kombinationen af fraflytning, stagnation og beboersammensætningen, der volder kvaler. "Vi har en ældre blok, som har en lidt billigere husleje, men er i lidt dårligere stand. Folk kommer og har ikke lyst til at bo i dem. De mennesker som ikke har alternativer synes, at det er billigt og flytter ind. Men typisk er det personer, der alligevel ikke havde råd til at bo i boligen. Efter nogle måneder kan de ikke betale huslejen og oparbejder en lejerestance, som fører til tab. Ofte er det danskere i den dårligere sociale klasse som stofmisbrugere, alkoholikere eller enlige mødre, der flytter ind," forklarer Ulla Gregor, og påpeger at de tilbageblevne beboere endnu engang hænger på huslejen og fællesudgifterne for alle de tomme lejemål. Seneste status er at kommunen er venligt indstillet over for, at kranerne endnu engang rykker frem og nedriver et vist antal boliger. Imens venter boligforeningen svar på en ansøgning om økonomisk støtte til projektet fra Landsbyggefonden før der kan ske noget.

Fra problembarn til attraktiv afdeling Historien om udlejningsvanskeligheder og en alt for ensartet beboersammensætning synes at gentage sig i flere tilfælde. Afd. 12 Hånbæk under Frederikshavn Boligforeningen, har været et problembarn siden sin fødsel i starten af 70'erne. Men efter nedrivningen af 74 boliger ud af i alt 664 lejemål sidste år kan bestyrelsesformand Bjarne Walentin allerede spore lyspunkter. Afdelingen har for første gang i sin levetid fået sig en venteliste. "Vi er i gang med en kæm pe renovering til 600 millioner kroner. Vi er kun halvvejs og kan allerede mærke effekten. Man kan sige, at det er kombinationen af nedrivning og renovering, der har gjort udslaget herude. I alt forsvinder 200 lejemål, så vi ender med at blive en attraktiv afdeling," siger han. Udfordringen med at ændre på beboersammensætningen i et boligområde kan også løses på andre måder. Flere steder i landet har boligforeninger reduceret antallet af boliger for at give plads til en slagter, frisør, kontorlokaler og meget andet. Vollsmose i Odense er et af de steder, hvor man radikalt har ændret navneskiltene på dørene. Birkeparken, Egeparken og Bøgeparken er eksempler på sådanne steder. Mest drastisk er forsøget dog gjort af Boligforeningen Højstrup i Vollsmose, der i 2004 ombyggede 40 boliger til kontorlokaler. Hele 6. og 7. etage i et højhus blev nedlagt for at give plads til Socialforvaltningen i Odense Kommune. I 2006 kunne 300 ansatte flytte ind i.

Ser Vollsmose i et andet lys Ifølge Direktør Henning Kirk Christensen, Boligforeningen Højstrup, har resultatet overvejende været positivt. I og med at en del borgere fra hele Odense nu har deres gang i Vollsmose, har det medført en ændring af odenseanernes opfattelse af området. "Min erfaring er, at en masse mennesker har fået revideret deres fordomme, som de primært har fra medierne. Pludseligt er det ikke så livsfarligt at komme til Vollsmose. De kan lade en cykel, knallert eller bil stå og så er den der endnu, når de skal hjem," konstaterer Henning Kirk Christensen. Han griner af en historie om de ansatte fra Odense Kommune, der krævede at få et aflåst parkeringsareal med videoovervågning, da de flyttede ind i området, fordi de havde hørt en masse om at biler enten blev stjålet eller brændt af. Her satte boligforeningen og det tidligere Odense Amt bremsen i. "De er blevet klogere", som Henning Kirk siger. Tilbage er spørgsmålet så, hvor meget radikale ændringer i et så stort område som Vollsmose er, hjælper. Ifølge direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Lands- forening, er Vollsmose - trods de ihærdige forsøg på at ændre beboersammensætningen - stadig et voldsomt segregeret område. "Vollsmose er jo ikke blevet almindeligt dansk befolket. Området er stadig ekstremt segregeret i retning af etniske minoriteter og af folk uden arbejde. Man skal konstant være over et boligområde. Og det er da en udfordring for os," indrømmer han. Han er ikke imod nedrivningsplanerne i Gellerup og anerkender, at problemerne kan blive så belastede, at nedrivning kan komme på tale. Men nedrivninger og en reduktion af boliger bør efter hans mening ikke være et mål i sig selv. "Det kan være et middel man griber til, hvis det bliver for slemt. Vi kan ikke blive ved med at poste penge i bestemte områder og renovere og reparere, det er jo et bundløst kar," siger han. En del af problematikken i Gellerup består også i, at der rent faktisk er efterspørgsel på boligerne i området, og at det derfor er et samfundsøkonomisk tab at rive tre boligblokke ned. Til det svarer Gert Nielsen: "Ja, det er korrekt, at man med åbne øjne tyer til nedrivning. Men man gør det jo også i en erkendelse af, at vi aldrig ville have bygget Gellerup på den måde i dag, som man gjorde dengang. Stedet er så stigmatiseret, at bare man nævner ordet Gellerup, så ser folk bål og brand. Desuden er der gjort alskens forsøg på at løfte området med SSP samarbejde, fleksibel udlejning og meget andet uden succes." Nedrivninger eller ej, så er det i sidste ende beboerne i Gellerup, der sidder med det afgørende trumfkort, og bestemmer om planerne bliver til noget eller ej.