Nu kommer børnefamilierne

Af Jørn Nyvang

Før boede der bare tre børn i 130 lejligheder i Boligforeningen Vanggårdens afdeling 1 i Amagergade, Aalborg. Nu ventes der børnestemmer i så godt som alle opgange. Afdelingen er knap halvvejs med en renovering. Indtil videre er der kommet poder i fire af de fem opgange, som er blevet færdige. Vi finder et eksempel i nr. 25, st. t.v. Her var der før en mørk tre-værelses lejlighed på 74 kvadratmeter med et minimalt køkken og et toilet til at bakke ind i. Nu er der en lys fire-værelses lejlighed på 105 kvadratmeter med rummeligt køkken og stort badeværelse. Den er blevet beboet af Marianne Nielsen og hendes børn Pernille og Mads. Opskriften på at tiltrække børnefamilier hedder lejlighedssammenlægninger. 130 lejligheder er blevet til 105.

Klassisk eksempel
Afdeling 1 er fra 1941 og har været et klassisk eksempel på en ældre almen bebyggelse, hvor lejlighederne er blevet for små til at huse folk med børn. 59 procent af de almene boliger fra før 1945 var på mindre end tre værelser, viste en rapport fra Landsbyggefonden i 2006 om behovet for renoveringer inden for sektoren. Vanggården så behovet i Amagergade, men det lykkedes ikke at overbevise beboerne i første omgang, afslører en rapport fra foreningen AlmenNet, der har projektet som et af sine demonstrationsbyggerier. Problemet var, at det oprindelig kun gik på det ene af afdelingens to byggeafsnit. "Det første projekt var kun for halvdelen af gaden. Alligevel skulle hele gaden deltage i afstemningen. Beboerne i den anden halvdel af gaden stemte nej, fordi de ikke vidste, hvornår de kunne få renoveret," siger afdelingsformand Ole Henriksen.

Fra nej til ja
Hermed blev der sat en foreløbig stopper for arbejdet med at ændre en skæv beboersammensætning. Beboerne var enten helt unge eller ældre, som havde det tilfælles, at der var en ekstrem lav husleje. Samtidig var Sønderbroskolen på den anden side af gaden ved at gå til af børnemangel. Arkitektfirmaet Nord måtte ændre projektet til at omfatte hele afdelingen, og det viste Landsbyggefonden sig indstillet på at støtte. Herefter var det ingen sag at komme igennem beboerdemokratiet. 25 lejligheder forsvinder ved, at to opgange nedlægges, og én opgang kun får boliger til venstre. Alle opgange får elevatorer. Seks af dem får det ved siden af trapperummet. Fem af dem får det i det hidtidige trapperum, mens der bygges trappetårn på bagsiden af bygningen. Beboerne i disse fem opgange får i tilgift altan her. I forvejen får alle lejligheder fornyet deres altaner. Samtidig skabes der portgennemgang i afdelingen, der består af en lang karré med fem forskudte sektioner. Det kunne før være en længere tur at skulle fra den ene til den anden side.

En tredjedel
vendt tilbage For at gennemføre projektet er det nødvendigt at genhuse alle beboere i 10-12 måneder. Det har kun været muligt, fordi Vanggårdens kolleger har trådt hjælpende til. Men det har også betydet, at de andre boligorganisationer har beholdt nogle af de genhusede. Det var ventet, at halvdelen af beboerne valgte permanent at bosætte sig andre steder. Men det ser ud til at blive to tredjedele. Alt sammen er gennemført, uden at direktør John Hjelm fra Alabu Bolig, som administrerer Vanggården, kan berette om en eneste klage. Her har det også haft betydning, at det ikke er svært at finde en bolig i Aalborg, og at de genhusede blev tilbudt en form for erstatning ved permanent flytning.

Andre må i gang
John Hjelm er sikker på, at det ikke bliver hans eneste projekt med lejlighedssammenlægninger. De kommer også på dagsordenen hos Boligforeningen Fjordblink, som ligeledes administreres af Aalabu Bolig. Og i resten af landet. "Der er ingen tvivl om, at denne model kan bruges andre steder," siger John Hjelm og sender denne hilsen: "Der er kolleger, der holder sig tilbage. De kigger nervøst på, hvad der sker, hvis deres volumen for eksempel falder fra 1.000 til 800 boliger. Men de skal også være realistiske og sørge for at have et udbud af boliger til den ansøgerskare, vi ønsker."