Overophedet debat om byggeri

Af Regnar M. Nielsen

Byggeriet er i dyb krise. Ifølge Dansk Byggeri blev der i 2006 bygget 34.000 boliger. Året efter 24.000, sidste år 18.000 og i år forventes der kun at blive opført 13.000 boliger. Og billedet er det samme, når man taler om erhvervsbyggeri. Indtil videre har det betydet, at der er afskediget 30.000 fra byggefagene. Arbejdsløsheden er inden for byggefagene på godt 10 procent. For murerne er den over 30 procent. "Hvis ikke der sker noget drastisk, vil det blive til flere. Vi har stadig gang i en del opgaver, som blev sat i gang, da der var bedre tider. Men ordrebøgerne bliver tyndere,"  siger seniorøkonom i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen. Det drastiske, Dansk Byggeri efterlyser, er, at der fremskyndes flere offentlige anlægsprojekter og igangsættes mere alment nybyggeri.

Fem i stedet for ti milliarder
De økonomiske vismænd anbefalede i deres forårsrapport for 2009 en fremrykning af offentlige bygge- og anlægsinvesteringer, der ville øge investeringsomfanget med 15 milliarder i både 2010 og 2011. Det var derfor også med sjælden stor interesse, at danske entreprenører, mestre og deres håndværkere fulgte med, da finansminister Claus Hjort Frederiksen den 26. august fremlagde regeringens finanslovsforslag for 2010. Men de blev skuffede. Ministeren talte meget om, at regeringen vil og allerede har gjort meget for det skrantende byggeri. Blandt andet fremhævede han, at regeringen med finansieringsreformen i forhold til det almene byggeri forventer, at der i de kommende år årligt skal bygges mindst 4.000 nye almene boliger. Derudover vil finansministeren hæve investeringsniveauet i forhold til offentlige bygge- og anlægsinvesteringer med fem milliarder, så det samlet kommer op på 43 milliarder. Altså ti milliarder mindre end vismændene havde anbefalet.

Overophedning ind fra siden
Hverken oppositionen eller regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, var imponeret over finansministerens fem milliarder. De fastholdt, at det er nødvendigt at hæve investeringsniveauet endnu mere. Kritikken var højlydt, og der var betydelig politisk turbulens om emnet. Og turbulensen blev ikke mindre, da Politiken dagen efter den 27. august havde en forside, hvor tre af Danmarks førende økonomer pludselig advarede mod overophedning i økonomien. De tre var professor i økonomi ved Copenhagen Buisness School, Jan Rose Saksen, cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian og Professor i økonomi ved Århus Universitet, Torben M. Andersen. Deres argumenter var, at beskæftigelsen inden for byggeriet kun faldt med beskedne 1.200 personer fra første til andet kvartal i år. Poster man med et flere milliarder ud i offentlige byggerier, kan det medføre ny mangel på arbejdskraft, som kan tvinge byggevirksomhederne til igen at importere håndværkere fra udlandet.

DF vakler
Efter det noget specielt timede indlæg fra de tre økonomer var der fortsat enighed mellem opposition og Dansk Folkeparti om, at der fortsat er plads til flere investeringer. Men der var rykket ved Dansk Folkeparti, der nu mente, at der også bør tages højde for økonomernes advarsel. "Selvfølgelig skal vi ikke sende milliarder ud til fremrykning af investeringer, der så fører til, at vi skal hente udenlandsk arbejdskraft for at få arbejdet gjort," sagde Dansk Folkepartis finanspolitiske ordfører, Kristian Thulesen Dahl. Det hele afgøres i efterårets forhandlinger mellem regeringen og de øvrige partier om finansloven.

 

AE-rådet afviser overophedning

Dagen efter de tre top-økonomers advarsel om overophedning udsendte Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en analyse, der pure afviste, at der er fare for overophedning i byggeriet. Arbejdsløsheden i byggeriet er det seneste år steget fra 1,5 procent til hele 10,5 procent - det svarer til en syv-dobling. Samtidig peger alle øvrige indikatorer på, at byggeriet befinder sig i en dyb krise. Analysen gennemgår ni statistikker og indikatorer, der samstemmende peger på, at byggeriet befinder sig i en dyb krise. Alle prognoser forventer samtidig, at beskæftigelsen fortsætter med at falde. En vækstpakke på cirka 10 milliarder kroner rettet mod offentlige bygge- og anlægsinvesteringer vil ifølge AE-rådet løfte bygge- og anlægsbeskæftigelsen med cirka 8.000 personer næste år. Det vil kunne bremse nedgangen inden for bygge- og anlæg, men ikke forhindre byggebeskæftigelsen i at falde. At en vækstpakke vil lede til overophedning af bygge- og anlægssektoren er derfor ifølge rådet absurd.

 

Det almene byggeri rykker stadig ikke

I forbindelse med fremlægningen af finanslovsforslaget fremhævede finansminister Claus Hjort Frederiksen, at regeringen forventer, at den finansieringsreform, der i foråret blev vedtaget for alment nybyggeri, vil føre til byggeri af op mod 5.000 boliger til næste år. Det er der dog ikke lige umiddelbart noget, der tyder på. Ved udgangen af august var der i år givet tilsagn til byggeri af 1.123 boliger. Og boliger, der gives tilsagn til i år, er typisk dem, der påbegyndes til næste år. Det undrer ikke Dansk Byggeris seniorøkonom, Finn Bo Frandsen. "Vi har hele tiden været af den opfattelse, at regeringens boligpakke med henblik på at stimulere det almene byggeri kun vil have en beskeden effekt, da det ikke er tilstrækkeligt at reducere kommunernes grundkapital. Der er ekstremt knapt med penge i mange kommuner. De bør derfor også have mulighed for at låne til finansieringen af grundkapitalen, som det er sket ved tidligere lejligheder, hvor man har villet stimulere byggeriet," siger han.