Skattereformen og den almene boligsektor

Af Bent Madsen

Kommissionens forslag giver skattelettelser på 35 mia. kr., og da pakken er såkaldt fuldt finansieret er der også stramninger og andre ændringer, som tilsammen dækker de 35 mia. kr. Skatten i toppen af indkomsterne lettes med 12 mia. kr. ved at fjerne mellemskatten, løfte grænsen for betaling af topskat og ved at sænke skatteprocenten for topskat. Skatten i den anden ende lettes med 20 mia. kr. ved at sænke bundskatten, øge beskæftigelsesfradraget og ved at øge fripladsgrænserne i daginstitutionerne. Endelig er der kompensation for grønne afgifter med 3 mia. kr. ved at øge personfradraget med 1.000 kr. og ved indførelse af en ny "grøn check" på 700 kr. pr. person. Finansieringen tilvejebringes via reduktion af rentefradraget med 9 mia. kr., idet dog 1 mia. fragår ved lavere skat på kapitalindkomst. Der er grønne afgifter for 8 mia. kr. Fjernelse af ligningsmæssige fradrag og beskatning af frynsegoder giver 10 mia. kr. Færre særordninger og mindre erhvervsstøtte giver 7 mia. kr., og endelig er der indgreb i forhold til høje pensionsudbetalinger og SU efter 4 år, hvilket tilsammen giver 2 mia. kr.

Hvor meget øges arbejdsudbuddet? Kommissionen skønner, at forslagene har en gunstig virkning på dansk økonomi ved en forøgelse af arbejdsudbuddet, når skatten på arbejde reduceres. Det skønnes, at der vil være en positiv beskæftigelseseffekt på 24.000 personer. Dette skøn er meget omtvistet i den politiske debat, og også blandt økonomer er der tvivl, men de fleste økonomer er dog nok enige i, at der er en eller anden effekt, selv om den kan være svær at forudse. Det er især lettelserne i toppen, som påstås at give den største effekt på arbejdsudbuddet, og selv om lettelserne i toppen provenumæssigt udgør en mindre del end lettelserne i den anden ende, så er det dog klart, at lettelserne generelt er størst for de højeste indkomster. Der er simpelthen meget færre med de høje indkomster, end der er skatteydere, som får gavn af lettelserne i den anden ende. Kommissionen erkender da også, at det samlede forslag fører til en begrænset yderligere forøgelse af indkomstforskellene efter skat målt ved de såkaldte Gini-koefficienter (et mål for de samlede indkomstforskelle). Det fremgår også af kommissionens egne regneeksempler, som er vist her i tabellen.

Skattereformen og boligerne

1. Forbedring af den almene konkurrenceevne Kommissionen foreslår, at rentefradragets værdi reduceres fra de nuværende 33 pct. til 25 pct. over fire år fra 2012 til 2015. Det er dette forslag, som har givet anledning til den store politiske dramatik og påstanden om brudte løfter fra Statsministeren. Virkningerne vil være mest mærkbare for de husejere, som har købt hus for nylig med lidt for lave indkomster i forhold til de udgifter, de har sat sig for. For det store flertal af husejere vil virkningerne være beskedne og for de fleste blive mere end opvejet af lettelser i skatten på arbejde, fordi husejerne typisk har høje indkomster. For den almene sektor ligger betydningen af forslaget i en lidt bedre samlet konkurrenceevne. De almene boliger har i en længere periode mistet konkurrencekraft i forhold til ejerboligerne som følge af lave renter og nye låneformer og som følge af skattestoppet. For mange har udsigten til stærkt stigende ejendomspriser også været et selvstændigt argument, når man stod over for valget mellem ejerbolig eller lejebolig. Det gjaldt om at komme med på toget. En beskæring af rentefradraget som foreslået vil alt andet lige give en vis mindre forbedring af den almene sektors konkurrenceevne, men det er også klart, at jo længere en indfasningsperiode, som regeringen vil tillade for ikke at komme i klemme i forhold til parcelhusfolket, jo mere beskeden vil den konkurrenceevneforbedring blive.

2. Grønne afgifter rammer alle Som finansieringskilde øges de såkaldte grønne afgifter, ligesom der også sker forhøjelser af bilbeskatningen m.v. En del af de nye grønne afgifter pålignes som særlige bidrag til erhvervslivet ved pålæg af energiafgifter og ved den meget omtalte afgift på udledning af metan (de såkaldte ko-prutter). For husstandene sker stramningerne på det, der betales i boligerne for varme, el og vand. Energiafgifterne forhøjes med 15 pct. på brændsler og 5 pct. på elektricitet. Samtidig sker der en forhøjelse af spildevandsafgiften med 50 pct. Det er afgifter, der rammer alle - både høje og lave indkomster og både ejere og lejere. Det rammer især store husstande med mange børn og husstande i store boliger. De grønne afgifter vejer også tungere på de laveste indkomster, og derfor er der foreslået en kompensation i form af den særlige "grønne check" og det forøgede personfradrag. Det er imidlertid ikke ud fra kommissionens betænkning muligt at se, hvor godt denne kompensation dækker i forhold til forskellige husstandstyper boende i forskellige boligområder. Belastningen vil også afhænge meget af den konkrete takstpolitisk i det lokale forsyningsselskab.

3. Moms på ejendomsadministration og byggegrunde

Et af de mere upåagtede forslag i kommissionens betænkning er et forslag om indførelse af moms på ejendomsadministration. Og det er ikke bare administration udført for andre, som rammes, men også administration af egne ejendomme via en såkaldt pålægsmoms. Der skal derfor betales moms af administrationsudgifterne i alment byggeri, i private udlejningsboliger og i ejer- og andelsforeninger. I betænkningen gøres det op, at der kommer ca. 175 mio. kr. fra denne indtægt, men det tal er meget svært at få til at modsvare de almene erfaringer. At lægge 25 pct. moms på administrationsbidraget, vil betyde ca. 7-800 kr. i mange almene boligforvaltninger. Herfra skal trækkes udgifterne til indgået moms og de lønsumsafgifter, som betales i forretningsfører og andelsselskaber m.fl., hvor der sker administration for andre. Men det er meget svært at få dette skøn til kun at blive 175 mio. kr. Det har dog ikke ved redaktionens slutning været muligt at få en nærmere begrundelse for dette tal i betænkningen. Moms på ejendomsadministration står anført som afgift på erhvervslivet, men der er reelt tale om udgifter, der i den almene sektor vil blive overvæltet 100 pct. på beboerne i form af øget husleje. Endelig er der også i betænkningen et særligt forslag om moms på salg af byggegrunde m.v. Også det forslag er svært gennemskueligt, men så vidt det kan bedømmes, så kan det næppe undgå bl.a. at betyde højere grundpriser, når der skal bygges almene boliger, og det vil yderligere skærpe problemerne for nybyggeriet.