• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Socialdemokratisk vækstplan vil fremme alment byggeri

Socialdemokraterne fremlagde tirsdag den 17. februar en omfattende vækstplan, der skal sætte gang i dansk økonomi.

Af Regnar M. Nielsen

Hovedessensen i partiets forslag er, at der fordelt over 2009 og 2010 skal investeres 36 milliarder kroner i blandt andet en lang række offentlige investeringer og alment nybyggeri og renoveringsarbejde. Planen indeholder i alt seks punkter. Et af dem lyder således: "Billige boliger, byudvikling og vedligeholdelse: Investeringer bør bruges til at gennemføre et opgør med problemer som boligmangel, renoveringsefterslæb og ghettoisering. Investeringer i nye almene boliger, renovering og kvarterløft kan lægge grunden til fornyet byudvikling. Der bør samtidig satses massivt på støtte til vedligeholdelse. Både af almene og private boliger med særlig fokus på energibesparelser." "Danmark står i en økonomisk krise, der er historisk stor. Vi står i en situation, der kan sammenlignes med 1930'ernes store økonomiske krise, og derfor er der brug for en historisk vækstplan, siger Socialdemokraternes formand Helle Thorning- Schmidt. Hun understreger, at årsagerne ikke alene er internationale men også et tegn på grundlæggende svagheder i dansk økonomi. Derfor må et historisk omfattende indgreb gennemføres så hurtigt som overhovedet muligt. "Jo længere vi venter, jo mere bider krisen sig fast," siger Helle Thorning-Schmidt.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: marts 2009
Senest opdateret: august 2010