• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Søger om nedrivning

20 lejligheder ud af i alt 192 står i gennemsnit tomme i Kongeleddet i Rødbyhavn, der er en afdeling under Lolland Almennyttige Boligselskab.

Af Samina Usman

Kombinationen af stor fraflytning i området og  boliger, der ikke kan lejes ud, er også årsag til, at afdelingen har døjet med et underskud på 250.000 kroner sidste år. Bestyrelsesformand Helen Siegvardsen er klar over, at de i længden ikke kan holde til så store tab og har derfor sendt et brev til Landsbyggefonden for at høre om muligheden for økonomisk støtte til nedrivningen af en blok.

"Vi kan ikke skrue yderligere op for huslejen, for det giver flere tomme boliger, som fører til yderligere tab. Det er en ond spiral, som kun går nedad. Og vi kan heller ikke blive ved med at træde vande, indtil situationen vender, så vi krydser fingre for en positiv tilkendegivelse fra Landsbyggefonden," siger Helen Siegvardsen. Tilbage i 1996 fik Kongeleddet også tilladelse til at rive en af de gamle blokke ned, emnet var under heftig debat. Dengang var situationen den samme.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: juli 2009
Senest opdateret: august 2010