Staten skal være med til at betale

Af Regnar M. Nielsen

I de seneste mange år har praksis været, at staten har trukket sit økonomiske engagement ud af den almene boligsektor. Udgifter til beboerrådgivning, statens bidrag til nybyggeri med mere er blevet overført til Landsbyggefonden. Men nu ligger der en klar anbefaling fra et af regeringen selv nedsat rådgivningsorgan om, at stilen skal lægges om. "De udsatte boligområder skal gennemgå radikale fysiske og sociale forandringer. Regeringen bør bidrage væsentligt til finansieringen af en fremtidig indsats i de udsatte boligområder." Sådan lyder anbefalingen fra den såkaldte programbestyrelse, som daværende erhvervsminister Bendt Bendtsen nedsatte i 2004. Programbestyrelsen skulle fra start og de efterfølgende fire år følge udviklingen i de udsatte boligområder. Bestyrelsen var ifølge Bendt Bendtsen, der dengang også var minister for den almene boligsektor, et led i regeringens strategi mod ghettoisering. I slutningen af november 2008 afleverede programbestyrelsen sin sidste rapport med anbefalinger til regeringen, kommuner, boligorganisationer med flere.

Penge gør det ikke alene
Ved radikal forandring tænker programbestyrelsen på indsatser, der omskaber de udsatte boligområder til hele bydele med et varieret byliv, som rummer erhverv, uddannelse, kultur og et bredt udbud af boligformer. Programbestyrelsen understreger videre, at problemerne i de udsatte almene boligområder er så massive, at de ikke løses i løbet af tre eller fem år. Og genopretningen vil blive så kostbar, at det ikke kan betales af Landsbyggefonden og kommunerne alene. Penge vil i øvrigt ikke løfte opgaven alene. Ifølge programbestyrelsen er det nødvendigt, at regeringen også sikrer de lokale aktører bedre redskaber til at skabe forandringer i områderne. Her peges der specielt på begrænsningerne i planloven, som forhindrer kommunerne i at sælge jord til under markedspris. Det er ikke muligt at tynde ud i de socialt belastede områder, hvis ikke der kan opføres boliger til boligsociale formål andre steder. Regeringen bør ligeledes give boligorganisationerne mulighed for at sælge almene boliger mere offensivt, end det er tilfældet med den nuværende salgslov. Det skal være muligt eksempelvis at udstykke og sælge en hel boligblok som ejerlejligheder. Boligorganisationerne bør ligeledes have mulighed for at sælge jord til andre formål end boligbyggeri og beholde provenuet til forbedring af området.

Større almen vilje
Der er fra programbestyrelsen også klare anbefalinger til de almene boligorganisationer. Blandt andet efterlyses reel vilje til at sikre de radikale forandringer, som kan rejse de udsatte boligområder. Konkret efterlyser Programbestyrelsen, at boligorganisationen benytter den eksisterende forsøgslov vedrørende salg af almene boliger offensivt, når muligheden byder sig. Boligorganisationerne skal ligeledes være villige til at sætte gang i nedrivninger og omdannelser af boliger for at sikre plads til andre formål så som andre boligformer, erhverv og kulturinstitutioner. Programbestyrelsen erkender, at det kan være en udfordring for boligorganisationerne at overbevise beboerdemokratiet om nødvendigheden ved de radikale forandringer, men fastholder at sammenhængende beslutninger er nødvendige for at sikre sammenhængende boligområder. Programbestyrelsen giver i den sammenhæng en række råd og anbefalinger. Blandt andet at boligorganisationerne skal søge professionel hjælp i forhold til kommunikationen med beboerne.

Kommunerne skal i førersædet
Også kommunerne stilles over for en række klare anbefalinger af programbestyrelsen. Kommunerne opfordres først og fremmest til at stille sig i spidsen for forandringsprocesserne. Det vil sige styre og koordinere områdets kræfter og aktører. På detailplan opfordres kommunerne ikke mindst til at fremme initiativer, der opkvalificerer beboerne til uddannelse og beskæftigelse. Kommunerne skal ligeledes gøre en større indsats i forhold til børn og unge, som udgør ikke mindre end 1/3 af beboergrundlaget i de udsatte boligområder. Der opfordres specielt til, at kommunerne skal være på forkant i forhold til at fordele de tosprogede elever på alle byens skoler. Ligesom kommunerne skal sikre, at udbuddet af fritidsaktiviteter matcher det reelle behov.