Store tab på at sælge ingenting

Af Jørn Nyvang

Når regnebrættet over den mest omstridte salgssag af alle skal gøres op, vil én ting være sikker: At der vil være færre penge end før at bygge nye almene boliger for. Den store taber vil være den fond, der har været en af pointerne for tilhængerne af, at almene beboere skulle kunne købe deres boliger. Nærmere betegnet den såkaldte provenufond. Den er en slags sparegris, hvis hovedformål er "at anvende midler fra salg af almene boliger til etablering af nye almene familieboliger," som det hed, da loven blev vedtaget. Provenufonden kommer direkte til at tabe penge på et salgseksperiment i Farum. Det forudser Christian Høgsbro, direktør for Boligforeningen AAB i København, som ejer den berørte afdeling: Fuglsangpark. Det var den afdeling, der var i centrum for den principielle sag om tvangssalg, som AAB og Boligselskabernes Landsforening sammen førte mod staten og den daværende Farum Kommune. Og som de tabte. Højesteret fastslog med dommerstemmerne 5 mod 4, at en almen boligorganisation godt kunne tvinges til at sælge til sine beboere. Dommen medførte, at der blev gjort klar til tvangssalg både i Fuglsangpark og to andre afdelinger i Farum, Vejgårdspark og Hesselbækpark, begge tilhørende Boligselskabet Farumsødal (administreret af Domea).

Lænset sparegris
28. oktober blev politikerne i Furesø Kommune (som Farum nu er en del af) præsenteret for regnskabet af første udbudsrunde. Det viste, at der var solgt nul boliger, og at salgsprocessen i de tre boligafdelinger havde kostet tilsammen 3.510.163 kr. Pengene hæves i provenufonden, der bestyres af Landsbyggefonden. For som det hedder i bestemmelserne skal "alle indtægter og udgifter, herunder administrationsudgifter, konteres under provenufonden." Sparegrisen er med andre ord blevet kraftigt lænset. Dyrest har nul-salget været i Fuglsangpark. Her har det været særligt kompliceret at forberede salg, fordi der ved en opdeling af boligerne i selvstændige matrikler har skullet tages hensyn til, at der både findes lodrette og vandrette skel mellem lejlighederne. Derfor har der måttet bruges 475.000 kr. på en landinspektør. Selv om der kan blive afhændet boliger i afdelingen under en anden udbudsrunde, bliver det endelige regnskab ikke meget bedre.

Et samlet minus
"Vi skal igennem det hele igen. Det vil koste det samme minus udgifter til landmåler og vore egne administrationsudgifter. Der er ingen tvivl om, at vi efter at have opgjort første og anden salgsrunde samlet vil komme ud med et negativt provenu," siger Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB. Beboerne i Fuglsangpark kan tilmelde sig anden runde frem til 10. december. Tidligere afdelingsformand Frank Bengtson, der oprindelig var en af fortalerne for salg, lægger ikke mere billet ind på at blive ejer. Hans kone, Ulla Hansen, er nu kasserer i afdelingen. "Jeg tror heller ikke, at de øvrige i afdelingsbestyrelsen ønsker at købe. Faktisk ved jeg ikke, om der overhovedet er nogen, der nu er interesseret i det," udtaler Frank Bengtson.

Ændrede drømme
Anden tilmeldingsrunde er netop slut i Vejgårdspark, og her har 20 skrevet sig på, oplyser juridisk konsulent Erik Geert Pedersen, Furesø Kommune. Blandt dem er afdelingsformand Michael Klysner, der var mere forbeholden for et år siden. "Hvis prisen er rigtig, vil jeg overveje at købe. Men med de nuværende markedspriser kunne jeg aldrig drømme om det," sagde han dengang til Boligen. "Det bliver en dyr omgang," siger Farumsødals formand, Henning Østerbye, om udgifterne på salgsprocessen.

Lige til at skrotte
I Hesselbækpark bliver der derimod ikke nogen anden tilmeldingsrunde. Her havde beboerne allerede for et år siden tabt interessen for salg, selv om udgifterne da var ukendte. "Det er vanvittigt. Vi måtte det hele igennem, for det var lovbestemt. Vi kan kun bebrejde regeringen og ikke de andre beboere, der blot tog det som en mulighed," siger afdelingsformand Lis Jensen. I Boligselskabernes Landsforening ser direktør Gert Nielsen historien fra Farum som udtryk for, hvor dårlig en idé forsøgsloven om salg af almene boliger har været. Den bør skrottes, mener han. Regeringen behøver ikke gøre noget for at imødekomme ønsket. Lovens anden periode
slutter nemlig til nytår.



BL-håb om bedre salgslov
Forsøgsloven om salg af almene boliger bliver hverken gentaget eller gjort permanent, og det vækker glæde i Boligselskabernes Landsforening (BL).Der er politisk flertal for ikke at give loven nyt liv, efter at Dansk Folkeparti har betegnet den som en fiasko, når bare 44 boliger er blevet ejet af deres lejere. Partiets boligpolitiske ordfører, Anita Knakkergaard, siger til nyhedsportalen altinget.dk, at der i stedet bør arbejdes for en ordning, hvor det vil være muligt at sælge hele opgange eller blokke. Hun mener, at salg af enkeltlejligheder giver administrativt besvær og interessekonflikter mellem lejerne og de nye ejere. Med til historien om de 44 solgte boliger hører, at de hører til de mest attraktive almene afdelinger. Hvis forsøgsloven havde været en succes, ville den almene sektor have haft endnu større problemer med at tiltrække ressourcestærke beboere, noterer BL's direktør, Gert Nielsen, over  for altinget.dk. Her opliner han tre BL-krav til en ny salgslov: At købernes rabat på 30 procent afskaffes. At ordningen kun skal omfatte udsatte boligområder. Og at boligorganisationerne får medbestemmelse om salg og ikke kan overtrumfes af kommunen eller et beboerflertal i en afdeling.