Sygehuslukninger vil give tomme almene boliger

Af Ole Farbøl

"Ude i de små sogne er det snart et ingenmandsland. Butikkerne er væk, skolerne er væk, og busserne skal man kikke langt efter. Derfor er vi begyndt at have ledige almene boliger derude," siger Karsten R. Håkonsen, der er formand for 6. kreds i Boligselskabernes Landsforening og formand for Ringkjøbing Boligforening. Der er stadig fuldt hus inde i byen, og Ringkøbing blev for nylig kåret som Europas lykkeligste by, men Karsten R. Håkonsen ser med bekymring på en ny trussel: Lukning af byens hospital. "Vi risikerer at få tomme almene boliger inde i Ringkøbing, hvis vi mister et så vigtigt aktiv som vores hospital," siger Karsten R. Håkonsen. I en helt anden ende af landet deles denne bekymring af formanden for BL's 11. kreds. "De områder, som i forvejen har det svært, vil få det værre med flere sygehuslukninger. Det vil producere nogle tomme boliger," siger Jørgen Lindhardt, der også er formand for Skælskør Boligselskab. Masser af halvstore provinsbyer står til at miste deres hospitaler. I december barslede Ekspertpanelet vedrørende sygehusinvesteringer med en rapport, som stort set gav grønt lys for regionernes sygehusplanlægning frem til 2020. Detaljerne er stadig til diskussion, men regeringen støtter opførsel af supersygehuse i Århus og Odense og nedlægning af 22 somatiske og 13 psykiatriske hospitaler.

Opbakning fra eksperter
Bekymringen deles af eksperter, der savner overordnet planlægning og en ide om, hvad vi vil med det Danmark, der ligger uden for storbyerne og den "vækstbanan", der strækker sig fra Århus langs motorvej E45 via E20 henover Fyn og Sjælland til Storkøbenhavn. "Det er meget muligt, at de planlagte sygehuslukninger vil gøre, at en større del af Danmark bliver udkantsområde. At vi får et Danmark, som kommer til at minde om Estland, der består af en levende hovedstad og så junglen," siger lektor Gunnar Svendsen fra Institut for Forskning og Udvikling i Landområder på Syddansk Universitet. I det vestjyske er fornemmelsen, at junglen allerede er i nærheden, men at den kommer faretruende nærmere ved en sygehuslukning. "I dag bør man her i byen huske at brække armen før klokken 16, for derefter er der 45 kilometer ad en smal hovedvej til nærmeste åbne hospital," siger Karsten R. Håkonsen. Liggende bagved en langsomt kørende vindmølletransport - Ringkøbing har en stor vindmøllefabrik - er den vej et mareridt med et barn, der akut trænger til lægehjælp. "Vi er i færd med at blive tømt for offentlig service. Da jeg for eksempel skulle have en ny nummerplade, skulle den hentes i Herning. Vores kollektive transport er en dårlig vittighed. Lukning af hospitalet bliver endnu et søm, et stort søm, i vores ligkiste. Vi er glemt herovre vestpå." "Når byer tømmes for funktioner, så kommer valget: Vil man bo der og så bruge så meget tid og så mange penge på at skulle transporteres langt til alt," spørger lektor Gunnar Svendsen. På en evig pendlen til alt: arbejde, skole, indkøb, undersøgelse og besøg på hospital. "Hospitalerne betyder meget for lokalområder," siger seniorforsker Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut. Dette kan også udtrykkes anderledes: Er der kunder i butikken til en almen bolig i et udkantsområde?

Tænk langt frem ved nybyggeri
I Skælskør vurderer Jørgen Lindhardt, at Skælskør Boligselskab ligger nogenlunde lunt i svinget. Byen ligger på kanten mellem at være vækst- og yderområde og håber på en udbygning af Slagelse Sygehus, fordi det vil være til gavn for Skælskør by. Men som formand for 11. kreds maner han til omtanke. "Der vil blive behov for nybyggeri af almene boliger i vækstområder, mens flere halvstore provinsbyer vil blive til yderområder, hvor boligorganisationer skal være varsomme med at bygge nyt," siger Jørgen Lindhardt. Og synspunktet bakkes op af eksperterne. "Boligforeningerne står ikke over for en flodbølge, men en langsigtet 'stemmen med fødderne," siger lektor Morten Skak, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet. "Koncentrationen af hospitaler vil have indflydelse på, hvor vi bosætter os. Vi bosætter os, hvor virksomhederne er, og virksomhederne placerer sig, hvor folk bor, og hospitalerne er en del af denne selvforstærkende proces. Vi får flere og flere motiver til at bosætte os i vækstcentrene."

To modsatrettede flyttestrømme

Der eri mange år sket en betydelig fraflytning fra de tyndtbefolkede områder til vækstcentrene i Danmark. "Den udvikling har vi ikke set slutningen på," siger seniorforsker Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut. "Men der foregår også en noget mindre modstrøm med lavere boligpriser som en vigtig faktor, om end der også er andre motiver som at komme tættere på naturen." En del af denne modstrøm har imidlertid været folk uden for arbejdsmarkedet. Efterlønnere, folkepensionister og førtidspensionister. Grupper, der ofte er storforbrugere af hospitaler og kollektiv transport. "Det bliver nok ikke så meget fraflytning som mindre tilflytning, der vil få områderne uden for metropolerne til at uddø," siger lektor Morten Skak, Syddansk Universitet.

Fakta om danskernes brug af hospitaler
Vi er flittige gæster på sygehusene. Sundhedsministeriets tal for 2006 viser:
• 947.000 besøg på skadestuer
• 6.142.000 ambulante besøg
• 2.244.000 borgere modtog behandling på et sygehus
• 642.000 blev udskrevet efter i gennemsnit 4,4 dages indlæggelse.
Disse tal dækker alene for fysiske lidelser.

Byer med sygehuse i farezonen
Brovst, Terndrup, Hobro, Farsø, Brædstrup, Odder, Kjellerup, Herning, Holstebro, Ringkøbing, Haderslev, Brørup, Varde, Ringe, Faaborg, Frederica (måske), Korsør, Vordingborg, Ringsted (reduktion), Esbønderup, Hornbæk og Hørsholm. Herning og Holstebro er foreslået erstattet med Gødstrup eller udbygning af Herning. Ekspertpanelet vil bevare sygehuset i Farsø. Akutmodtagelse skal samles til kun 20 hospitaler fordelt ud over landet.