Tæt på fusion i Holbæk
Bestyrelsen for Boligselskabet af 1939 i Holbæk ønsker en fusion
med Boligselskabet Sjælland.
Af Jørn Nyvang
En beslutning herom ventes truffet ved et ekstraordinært
repræsentantskabsmøde i begyndelsen af juni. Egentlig skulle
afgørelsen være truffet ved et tilsvarende møde den 16. maj, men
det var ikke beslutningsdygtigt, fordi indkaldelsen ikke omfattede
hele det aktuelle repræsentantskab. Det skyldtes, at
boligselskabets tidligere administration ikke havde ajourført
listen over repræsentantskabets sammensætning. Forsamlingen var dog
ikke gået forgæves. Den fik en orientering om bestyrelsens baggrund
for at anbefale Boligselskabet Sjælland, der i øjeblikket af
midlertidig administrator af Boligselskabet af 1939. Derudover har
bestyrelsen forhandlet med Holbæk Boligselskab, Lejerbo Holbæk og
Vestsjællands Almene Boligselskab. Før mødet gik i gang, rejste
formanden siden jul, Eva Nielsen, sig og udtrykte utilfredshed med
processen, trak sig tilbage og forlod bygningen. Resten af
bestyrelsen står ved indstillingen om fusion. Hvis forslaget
vedtages, skal Boligselskabet Sjællands repræsentantskab 13. juni
tage stilling til, om det vil optage Boligselskabet af 1939.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
juni 2009 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |