Ti ud af 13 boligforeninger vil overvåge p-pladser og sti-arealer

Af Samina Usman

I dag er det ulovligt for boligforeninger at foretage tv-overvågning på offentlige områder som p-pladser og sti-arealer. Men en rundringning, som Boligen har foretaget blandt de største boligforeninger i hele landet, viser, at ti ud af 13 boligforeninger ønsker muligheden i udvalgte afdelinger. En af dem er Danny Andersen, direktør for Vestegnens største almene boligadministration BO-VEST. "Vi har videoovervågning i opgange og elevatorer i nogle af vores afdelinger. Men vi har også ansøgt politiet i Greve om at komme med i en forsøgsordning, hvor vi kan overvåge det offentlige rum som p-pladser og sti-arealer i Askerød i Greve. Her har vi store problemer med bilafbrændinger, hærværk, containerbrande og trusler. I sidste ende er det politiets beslutning, om de vil sætte det op eller ej. Behovet er bare stort. Forhåbentligt kan videoovervågning sætte en dæmper for det enorme hærværk og give beboerne en større tryghed," lyder det fra Danny Andersen.

P-pladser er kritiske områder
Hos landets største boligforening, Arbejdernes Andels Boligforening i København, er direktør Christian Høgsbro ikke et sekund i tvivl om, at foreningen vil benytte sig af en lovændring. "Vi vil stensikkert overvåge p-pladser og sti-arealer, hvis det bliver tilladt. I vores bebyggelser i Høje Gladsaxe og Ishøj har vi store p-arealer, hvor der har været problemer med brandstiftelser. Tv-overvågning er et instrument, der kan virke præventivt," forklarer han. I Lejerbo er direktør Palle Adamsen også åben over for en udvidet tilladelse til videoovervågning. I øjeblikket overvåger flere af boligforeningens afdelinger kældre, indgangspartier og elevatorer. Og mange steder er resultatet positivt i form af færre forsikringsomkostninger, mindre hærværk og en større oplevet tryghed hos beboerne. "P-pladser er et af de kritiske områder i nogle bebyggelser. Og det har en afgørende betydning for, hvordan p-arealerne er placerede i forhold til bygningerne. Mange steder ligger de tomt som et ingenmandsland, hvor det er nemt for udefrakommende at lave hærværk og indbrud i biler. Derfor er vi meget lydhøre over for boligafdelinger og beboere, der efterspørger videoovervågning på offentlige arealer," forklarer Palle Adamsen og understreger, at videoovervågning ikke kan stå alene, og at der skal være en opfølgning i form af sociale tiltag.

Overvågning skal begrænses
Men ikke alle er lige begejstrede for videoovervågning heriblandt områdechef Leif Tøiberg Schüler, Samvirkende Boligselskaber. Selv om videokameraerne har haft en forebyggende effekt på hærværk og ildspåsættelserne i Tingbjerg, mener han ikke, at det er løsningen alle steder. "Videoovervågning skal begrænses. Formålet skal være klart. Videokameraer kan godt skabe en falsk tryghed. Vi vil meget gerne undgå at overvåge på offentlige arealer. Vi kan være nødt til at overveje det, hvis det bliver nødvendigt. Men det skal være helt undtagelsesvis," fastslår Leif Tøiberg Schüler. Direktør Søren Peter Jensen, FSBbolig, er enig. Han kalder videoovervågning for symptombehandling og ikke forebyggende. "Der skal være en mening med galskaben. Videoovervågning skal være med omtanke. For mig giver det mening at overvåge vaskerum og kælderlokaler. Steder hvor man tror, at det har en effekt. Men jeg tror ikke på, at det virker på ppladser og sti-arealer."

BL bakker op
Hos Boligselskabernes Landsforening har direktør Gert Nielsen forståelse for det store ønske om udvidet tv-overvågning. "I BL har vi ikke nogen religiøs holdning til videoovervågning, men har et helt pragmatisk syn på det. Der er ingen tvivl om, at det i visse situationer kan have en betydning for den oplevede tryghed. Men om det er offentligt eller et privat areal er ikke interessant. For dem, der stifter brand eller begår kriminalitet, sondrer jo ikke mellem hvorvidt det er boligforeningens kældergange eller et offentligt areal. Gerningsmændene befinder sig i boligområdet, og det er det, der er afgørende. Jeg tør ikke skrive under på, at videoovervågning virker, men jeg kan godt forstå, at debatten opstår."

Positiv justitsminister
I Justitsministeriet er embedsmænd i øjeblikket i færd med at studere muligheden for at indføre tv-overvågning hos blandt andet boligforeninger. "Jeg har stor forståelse for, at boligforeninger i stærkt belastede områder kan have ønske om at tv-overvåge områder, som benyttes til almindelig færdsel, for eksempel sti-arealer og parkeringspladser. Det giver de gældende regler i tv-overvågningsloven ikke mulighed for, men jeg har bedt mine embedsmænd om at udarbejde et oplæg om mulighederne for at udvide reglerne i tv-overvågningsloven om privates muligheder for at foretage tv-overvågning," siger Brian Mikkelsen.

Ekspert: Overvågning forebygger kriminalitet og hærværk

Ifølge forsker i overvågning Anders Albrechtslund, som også sidder i ledelsen af Forum For Overvågningsstudier, har tv-overvågning en præventiv effekt. "De undersøgelser, som jeg kender til, viser, at det primært er hærværk og tyveri og den slags kriminalitet, som kan forebygges med tvovervågning. Men andre forhold kan også have en betydning som for eksempel byfornyelse, renovering og lysforhold." Anders Albrechtslund advarer boligforeningerne om blindt at ty til video-overvågning i den tro, at alle problemer bliver løst med opsætningen af kameraerne. "I London har flere boligområder videoovervågning. Her er billedet noget broget af, hvordan effekten er. I nogle områder virker det og i andre ikke. Billedet er ikke helt entydigt, men man kan ikke sige, at videoovervågning ikke virker, for det gør det nogle steder." Han er ikke overrasket over, at ti ud af 13 boligforeninger i Danmark vil overvåge offentlige arealer som p-pladser og stier, hvis lovgivningen åbner op for det. "Tendensen kan sammenlignes med kommunernes ønske om at overvåge på gader og stræder, så umiddelbart er det ikke overraskende, at ønsket er stort. Overvågning har også fået en anden klang. Før terrorangrebet i 2001 blev det forbundet med Big Brother og noget negativt. I dag associerer man overvågning med sikkerhed og tryghed."

Støtte til overvågning

Boligforeninger skal fremover kunne søge støtte til videoovervågning. Sådan lyder et nyt forslag fra Dansk Folkeparti.

Ligestillingsordfører Marlene Harpsøe (DF) er opsat på, at landets boligforeninger får del i den pulje, der blev vedtaget ved Finansloven 2008/2009, som går til finansiel støtte til videoovervågning. Hidtil har kun kommuner og politiet kunnet ansøge om at få penge til tv-overvågning i gader og stræder, hvor der er utryghed. Men nu skal boligforeninger også have samme mulighed. "Mit sigte er, at boligforeninger, hvor der er vold, hærværk og utryghed, får lejlighed til at sætte tv-overvågning op uden at det bliver en økonomisk belastning for lejerne. Derfor vil jeg hurtigst muligt kontakte justitsministeren og stille ham et skriftligt spørgsmål. Jeg regner med, at han er lydhør over for forslaget, idet han tidligere har udtalt sig positivt, når det gælder videoovervågning," siger Marlene Harpsøe. I 2008 blev der afsat fem millioner kroner til formålet, og i 2009 er der afsat 7,5 millioner kroner i Finanslovens pulje til overvågning.