Udsatte unge savner støtte

Af Jørn Nyvang

Der er behov for en målrettet indsats i forhold til de udsatte unge og deres boligsituation. Det fastslår AKF (Anvendt KommunalForskning) i rapporten "Unge på boligmarkedet. Der er blevet færre billige leje- og andelslejligheder, og det er et særligt stort problem for de udsatte unge. De har et mindre netværk end andre unge til at finde noget at bo i. Og finder de endelig noget, har de sværere ved at fastholde det. De almene ventelister er uoverskueligt lange for dem, og de regner ikke med at få hjælp fra kommunen. I det hele taget får bare to procent af de unge noget at bo i gennem kommunerne. Ikke så mærkeligt når kun hver femte kommune har en ungdomspolitik eller noget, der ligner. AKF angiver ikke nogen præcis definition eller noget tal på udsatte unge. Men det hedder, at de ofte kommer fra socialt belastede hjem og viderefører en negativ social arv, typisk er marginaliseret i forhold til arbejdsmarked og uddannelsessteder, normalt har få penge og ikke så sjældent har personlige problemer.

Ikke kun for uddannelsessøgende Medlem af Ungdomsboligrådet, udviklingschef Bjarne Zetterström, Boligselskabernes Landsforening, kan genkende mønstret, men advarer mod for firkantede billeder af denne gruppe: "Der er ikke nødvendigvis tale om personer med hanekam, ring i næsen og larmende adfærd. Ofte er det børn ligesom dine og mine, der bare ikke blev optaget på en studieplads ved starten af det seneste semester." Zetterström minder om, at den almene sektor også er forpligtet til at tage imod denne gruppe i sine ungdomsboliger. Som det hedder i loven, skal ungdomsboliger udlejes til unge under uddannelse og unge med et særligt boligsocialt behov. Dette hensyn tages ikke i de nye støttede private ungdomsboligbyggerier. Her siger loven udtrykkeligt, at disse boliger kun er for uddannelsessøgende. Altså endnu en begrænsning for de udsatte unge. "Lige så snart man ikke har et studiebevis, er der en række døre, der lukkes," konstaterer Bjarne Zetterström.

Spørgsmål om tillid Andre døre lukkes, når de udsatte unge satser på at komme ind i bofællesskaber. "Fælles for disse boligformer er, at den, der udlejer/fremlejer, typisk ønsker at se den boligsøgende an med henblik på at vurdere, om denne er tillidsvækkende og kan tage vare på boligen og/eller indgå i fællesskabet. At opføre sig "normalt" og være imødekommende og tillidsvækkende kræver sociale kompetencer og færdigheder, som de udsatte unge ikke nødvendigvis har," skriver rapportens forfatter, seniorforsker Ulf Hjelmar. Han påviser, at der er en klar sammenhæng mellem de unges tilfredshed med deres bolig og livet i det hele taget. De udsatte unge er de mindst tilfredse. De deltager ikke nær så meget i foreningsliv som andre unge, og de har i det hele taget mindre tillid til, at deres omgivelser vil dem noget godt. Indimellem får de en såkaldt almindelig bolig, men har svært ved at holde på den, viser en interview-rapport fra Kuben. "Flere unge fortæller således om, at det er svært at overskue de praktiske forhold ved at bo i egen bolig. Der synes altså at være et behov for offentlige støtte-funktioner, så den unge kan få hjælp til at få dagligdagen til at hænge sammen," hedder det i AKF-rapporten. Bjarne Zetterström er enig: "Det danske samfund mangler den funktion, Ungbo i sin tid havde til at hjælpe unge, som var flyttet hjemmefra for første gang."