V-borgmester vil have gang i nybyggeriet
De almene boligorganisationer venter…! Og ikke mindst de
boligsøgende venter på, at regeringen får reformeret
finansieringsmulighederne for alment nybyggeri.
Af Regnar M. Nielsen
Det almene nybyggeri, som er gået så meget i stå, at der i hele
2007 kun blev givet tilsagn til nybyggeri af 22 familieboliger. Nu
har regeringspartiernes kommunale topfolk tilsyneladende også fået
nok af at vente. I hvert fald har Venstres kultur- og
fritidsborgmester i København, Pia Allerslev, i en stort opsat
artikel i Berlingske Tidende den 12. februar krævet handling fra
regeringen, så almindelige børnefamilier også kan få råd til at
bosætte sig i hovedstaden. "Regeringen må forholde sig til
virkeligheden i København, hvor vi mangler boliger. Indbyggertallet
stiger, og der er hårdt brug for almene boliger," udtaler Pia
Allerslev blandt andet til avisen. Konkret ønsker
Venstre-borgmesteren, at der bygges 6.000 til 8.000 nye almene
boliger i Københavns Kommune i løbet af de kommende 10 år.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
marts 2009 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |