• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

»Byg med eftertanke«

Ledige boliger, styringsreformen og imagekampagnen har været årets udfordringer.

 

Af Regnar Nielsen og Michael Thorberg Foto Alex Tran

 

Knap 3.000 almene boliger svarende til cirka en halv procent af alle almene boliger i Danmark står aktuelt tomme. Tallet er højt set med almene briller, men det truer jo ikke vores eksistens. Problemet er tendensen. Hver dag kommer der flere ledige boliger.” Ordene kommer fra BL’s formand, Palle Adamsen, og er rettet mod de 180 repræsentanter fra BL’s medlemsorganisationer, som er samlet til repræsentantskabsmøde på Hotel HC Andersen i midten af Odense. Palle Adamsen er midt i sin beretning over det seneste års største udfordringer. ”Jeg kan ikke give jer et svar på, hvorfor vi har alle disse tomme boliger.” Men jeg vil gerne fortælle jer om hvilke konsekvenser, det får for os. Den første konsekvens er, at dispositionfondene kommer under pres. Og det er jo jeres lokale egenkapital. Den anden og mere fundamentale konsekvens er, at vi må spørge os selv: Hvorfor kan disse boliger dog ikke lejes ud. En konsekvens, vi også skal tænke over, er, hvor mange nye boliger der bygges. Vi skal helst undgå at komme til at stå med tomme, nye boliger. Det er samfundsøkonomisk uklogt, og helt grundlæggende kan vi ikke være bekendt at sende en regning videre til vores beboere, hvis nye boliger ikke kan lejes ud,” fortsætter han.

Nyborg 1

Styringsreformen

Også arbejdet med at få styringsreformen på plads og implementeret i boligorganisationer og kommuners bevidst- hed blev af formanden fremhævet som en af årets største udfordringer. ”Som det så tit er med store reformer, så går der lang tid, fra jumbojetten kører hen ad startbanen, og til den er i luften. Vi skal godt nok frem til oktober-november i år, før boligorganisationerne har første runde styringsdialog med kommunerne. Men forberedelserne har givet sved på panden I mere end et år,” sagde Palle Adamsen, der videre opfordrede Boligorganisationerne til at være velforberedte og klar. ”I skal have styr på dokumentationspakken og de udfordringer, jeres boligområder står overfor. Husk! Det er os, der kan se problemerne, før de bliver til statistik,” fortsatte han.

 

Lidt mere af det hele

Også BL’s imagekampagne ”lidt mere af det hele” blev fremhævet som en af årets store bedrifter i den almene sektor. ”Det er os, der sørger for, at alle danskere kan få et tag over hovedet. Det er os, der skaber de trygge rammer I hverdagen. Alligevel har vi ikke samme plads i befolkningens opfattelse af velfærdssamfundet som skoler, plejehjem og sygehuse. Det er baggrunden for, at vi har lavet imagekampagnen,” forklarede Palle Adamsen. ”Kampagnen bliver et langt sejt træk, for et godt image kommer ikke af sig selv. Men jeg synes, at vi er godt begyndt,” fortsatte han.

 

Afdelingsformand Henning Edvardsen er kritisk overfor BL's kampagne. Læs hans læserindlæg: Hvad med problemerne i den virkelige verden?

Sideansvarlig: Martin Ljung Krabbe
Oprettet: juni 2010
Senest opdateret: oktober 2010