• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

500.000 står uden for dagpengesystemet

Foto: Colourbox

En halv million danskere er ikke medlem af en a-kasse og kan dermed ikke få dagpenge, hvis de mister jobbet. Men de fleste af dem vil heller ikke kunne få kontanthjælp, fordi de for eksempel har opsparing eller friværdi at tære på. 370.000 danskere må således klare sig selv, hvis de bliver fyret, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hver syvende beskæftigede i Danmark kan ikke få hjælp fra det offentlige, hvis de mister deres arbejde. Årsagen er, at mange beskæftigede står uden for a-kassesystemet, samtidig med at deres formue eller ægtefællens indtægt er for høj. Boligejere kan risikere, at boligen ender på tvangsaktion, hvis de mister jobbet, viser en ny analyse fra Arberjdernes Erhvervsråd.

Langt fra alle kan få hjælp

I tilfælde af arbejdsløshed er det ikke alle, der har mulighed for at få offentlig støtte. Personer med medlemskab af en arbejdsløshedskasse (a-kasse) kan få dagpenge, mens resten må søge om kontanthjælp ved kommunen, og her er det langt fra alle, der kan få hjælp. 500.000 personer ud af de 2,4 mio. beskæftigede står uden for dagpengesystemet. Disse personer vil ikke kunne få dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det samlede tal udgør omkring hver femte af alle beskæftigede. Blandt de 500.000 beskæftigede, der med sikkerhed ikke kan få dagpenge, fordi de ikke er medlem af en a-kasse, er 370.000 samtidig udelukket fra at kunne få kontanthjælp, da familiens formue eller ægtefællens indkomst er for høj. Det svarer til 3 ud af 4 af alle danskere uden a-kassemedlemskab.

Ledigheden kan i sidste ende medføre tvangsaktioner

I kommunerne betragter man friværdi i helårsboliger og fritidsboliger som aktiver, der kan realiseres, og som familien dermed kan leve af. Enten kan friværdien frigives ved at sælge boligen, eller også beder man familien om at optage lån i boligen.

Svært at belåne friværdien
Familierne kan derved blive bedt om at belåne friværdien, inden de kan modtage kontanthjælp. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre. I en tid hvor det er blevet vanskeligere at få bevilget lån i bankerne og ikke mindst at få boligen solgt, kan ledighed for de enkelte boligejere, der står uden for a-kasserne betyde, at familiens bolig ender på tvangsauktion.

Højeste niveau i fire år
De seneste for tvangsauktioner i januar 2010 viser da også, at antallet af tvangsauktioner ligger på det højeste niveau i fire år.

AEs økonomiske prognoser spår, at ledigheden tidligst vender i løbet af 2011. Derfor er det stærkt foruroligende, at godt hver femte dansker på arbejdsmarkedet ikke er medlem af en a-kasse, når hovedparten af dem slet ikke kan få nogen offentlig hjælp i tilfælde af ledighed.


Download analysen:

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: marts 2010
Senest opdateret: oktober 2010