• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Åbent samråd om renoveringspuljen

Foto: Klaus Holsting

Folketingets Boligudvalg har kaldt økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen i samråd om fordelingen og beskæftigelseseffekten af renoveringspuljen på 1,5 mia. kroner.

Samrådet finder sted fredag den 18. juni 2010 i lokale S-092 på Christiansborg. Samrådet er punkt 2 på udvalgsdagsordenen og begynder kl. 9.30.
 

Boligudvalget har bedt økonomi- og erhvervsministeren om at svare på, om han er tilfreds med beskæftigelseseffekten af renoveringspuljen - og om hvilke initiativer han vil tage, for at sikre at de resterende midler i renoveringspuljen kommer ud i samfundet og skaber arbejdspladser, skriver ft.dk.

Ministeren vil ligeledes skulle svare på, om han finder, at fordelingen af midlerne har været retfærdig og hensigsmæssig, når det er dem med de højeste indtægter, der har fået størst andel af renoveringspuljen.

Udvalget har endvidere bedt ministeren redegøre for, om han synes, det er tilfredsstillende, at kun knap 0,3 pct. af renoveringspuljens udbetalinger er sket til lejere i alment byggeri, til trods for at ministerens forgænger under 1. behandlingen af lovforslaget om renoveringspuljen påstod, at ejere og lejere ville have lige adgang til puljen.

Ministeren vil slutteligt skulle svare på, om han vil tage initiativ til, at eventuelle overskydende midler af renoveringspuljen bruges, hvor behovet er størst f.eks. i Danmarks nedslidte og udsatte lejeboligområder.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S) og Nanna Westerby (SF)

 

 

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: juni 2010
Senest opdateret: oktober 2010